Fine og lette strikkede hjemmesko
SPONSORERET indhold

Fine og lette strikkede hjemmesko

Det er hyggeligt og dejligt overskueligt at strikke dine egne hjemmesko.

Af: Pia Aas Degn Foto: Jacqueline Fluri
22. okt. 2018 | Håndarbejde | Hendes Verden

**

Fine og lette hjemmesko

Str.: 36/37 (38/39) 40/41.

Garn: Rustic, 3 (3) 3 ngl rød fv 2070 fra Hjertegarn.

Kvalitet: 83 % babyalpaka/17 % nylon. 25 g = ca. 125 meter.

Pinde: Strømpep nr. 4.

Hæklenål: Nr. 3½.

Strikkefasthed: 20 m glatstrik på p nr. 4 med dobbelt garn = 10 cm i bredden. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

LÆS OGSÅ: Kraftige hjemmesko med rullekant

Fine og lette hjemmesko

Bemærk: Der strikkes med dobbelt garn. Slå 12 m op på p nr. 4 med dobbelt garn. Strik 1 p r, idet m samtidig fordeles på 4 strømpep – omg’s begyndelse (dvs. dér, hvor p samles til en ring) er midt på fodens overside. Strik rundt i glatstrik således: 1. omg: *1 r, 2 r i næste m, 1 r*, gent fra *til* omg rundt (= 16 m på omg). 2. omg og alle flg. lige omg: r. 3. omg: 2 r, 2 r i næste m, 1 r, 1 r, 2 r i næste m, 2 r, 2 r, 2 r i næste m, 1 r, 1 r, 2 r i næste m, 2 r (= 20 m på omg) 5. omg: 3 r, 2 r i næste m, 1 r, 1 r, 2 r i næste m, 3 r, 3 r, 2 r i næste m, 1 r, 1 r, 2 r i næste m, 3 r (= 24 m på omg). Fortsæt således med udt på hver 2. omg, til der er 40 (44) 48 m på omg. Strik lige op i glatstrik, til arb måler 9 (9) 10 cm målt fra spidsen. På den flg. omg lukkes de midterste 6 m af, og der strikkes videre i glatstrik frem og tilbage på strømpep, til arb måler ca. 23 (25) 27 cm. Næste p: Strik 17 (19) 21 m r, fold arb på midten, så m ligger ret mod ret mod hinanden. Strik nu m sm 2 og 2 (= én m fra hver p), og luk samtidig m af efterhånden. Strik den anden sutsko på samme måde.

Snor: Hækl nu en snor, der består af ca. 55 lm, med dobbelt garn og hæklenål nr. 3½. Bryd garnet, og hækl endnu en snor på samme måde.

Montering: Saml 56 (64) 72 m op rundt langs kanten på skoen med dobbelt garn på strømpep nr. 4 – bemærk, at der ikke samles m op langs den lille kant MF/de 6 aflukkede m. Strik i alt 11 p retstrik frem og tilbage på p. Luk af. Hæft ender, og sy kantens ender til ved de 6 aflukkede m MF, så den højre side af kanten ligger øverst på den ene sko, og den venstre side af kanten ligger øverst på den anden sko. Træk til sidst snoren igennem m lige under kantens samling, og bind en sløjfe. Ved tåen trækkes garnenden gennem opslagningskanten, hvorefter der strammes til og hæftes grundigt.

Hendes Verden nr. 28/2013