Flot forklæde med broccoli fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Flot forklæde med broccoli

Det er utroligt, hvad man kan afbilde ved hjælp af franske knuder og kontursting.

Af:: Dorte Edur Foto: Jacqueline Fluri
27. jun. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

 **FORKLÆDE MED BROCCOLI

Materialer: Forklæde i kraftigt bomuldsstof (her fra www.slojd-detaljer.dk) • DMC Mouliné broderigarn, lys grøn nr. 988, mellemgrøn nr. 987, grøn nr. 986 og mørkegrøn nr. 895 • Madpapir • Prym strygeblyant

Vejledning: Tegn motivet over på et stykke madpapir, tegn det op på bagsiden af papiret med strygeblyanten, og stryg det over på stoffet. Brodér motivet øverst på forklædet med 3 deltråde i nålen. Begynd med at sy toppens og stilkens konturer med kontursting. Toppens kontur med mørkegrøn nr. 895 og stilkens kontur med mellemgrøn nr. 987 (lad konturen på stilken stå åben i bunden). Fyld resten af stilken ud med rækker af kontursting, højlyset med lys grøn nr. 988 og skyggerne med grøn nr. 986. Fyld broccolitoppen ud med franske knuder. De dybe skyggefelter med mørkegrøn nr. 985 og højlyset i toppen med lys grøn nr. 988. Mellemområdet broderes med mellemgrøn nr. 987 og grøn nr. 986. Bland farverne på de franske kunder i overgangene. De små blade broderes med fladsting i grøn nr. 986.

Pres broderiet fra bagsiden.

Se mønstret til forklædet her

Se her hvordan man laver franske knuder

 

Hendes Verden nr. 26/2013

► SE OGSÅ: Brodér søde grydelapper med grise

► SE OGSÅ: Sy en flot pude med broderet gren

► SE OGSÅ: Mellemlægsservietter med pæoner