Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Hæklet vaskehandske
Foto: Anitta Behrendt Dejlig blød vaskehandske.

Hæklet vaskehandske

Hækl en vaskehandske og skab din eget hjemmespa. Vaskekluden kan bruge til at vaske og eksfoliere kroppen eller ansigtet med.

Hæklet vaskehandske

Mål: 15 x 19 cm.

Garn: Cotton 8, 1 ngl støvet rosa (fv 1489) og en rest grå (fv 1441) fra Mayflower.

Kvalitet: 100 % bomuld. 50 g = 170 meter.

Hæklenål: Nr. 2½.

Hæklefasthed: 20 fm x 22 rk i fm med hæklenål nr. 2½ = 10 x 10 cm.

LÆS OGSÅ: Hækl selv: Hæklede vatrondeller

Hækl 59 lm, som samles til en ring med 1 km. 1. omg: 1 lm, hækl 1 fm i hver fm hele vejen rundt. Fortsæt rundt i spiral, ”spring” lm fra 1. omg over, og hækl direkte i 1. m på 1. omg. *3 alm fm, 3 fm hæklet i bagerste m-lænke*, gent fra * til *, på den måde forskydes mønsteret automatisk en m mod venstre. Hækl lige op, til arb måler ca. 18½ cm, stop i samme side, hvor opslagstråden sidder. Fortsæt rundt med grå. Hækl en omg alm fm, slut omg med 1 km. Hækl 22 lm til trense, som hæftes til arb med 1 km. Bryd garnet.

Montering: Hæft enderne, og hækl eller sy bunden sammen.

Hæklet vaskehandske

Hendes Verden nr. 17/2016

TIP

Læg en vaskeklud i en skål med varmt vand tilsat et par dråber æteriske olier, vrid den og pres den mod ansigtet samtidig med, at du indånder de æteriske olier.

Se, hvad vi ellers skriver om: Hækleopskrifter