Smuk hørbluse fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strik selv: Smuk hørbluse

Hør er en skøn kvalitet til sommer og er du først faldet for materialet, få du brug for denne hørbluse i det enkle design.

Af:: Marks og Kattens Foto: Jacqueline Fluri
15. jul. 2017 | Håndarbejde | Hendes Verden

Strikket hørbluse

Str.: XS (S) M (L) XL (XXL).
Overvidde:88 (97) 105 (115) 122 (133) cm.
Længde:52 (54) 56 (58) 60 (62) cm.
Garn: M&K Linen, 5 (6) 6 (7) 7 (8) bdt lys blå til bluse fra Marks & Kattens.
Kvalitet: 100 % hør. 50 g = ca. 125 meter.
Pinde: Nr. 4 og 5 samt rundp nr. 4 (60 cm).
Strikkefasthed: Ca. 16 m og 25½ p i glat på p nr. 5 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Kantmasker: Strik første og sidste m ret på alle p.
Udtagning af 1 m: Strik 1 m i forrige pinds maskelænke.
Enkelt indtagning: I beg af p: Strik 2 r dr sm. I slutn af p: Strik 2 r sm.
Ryg: Slå 72 (80) 86 (94) 100 (108) m op på p nr. 4, og strik 2 cm ret (1. p = vr-siden). Herefter strikkes resten af arb i glatstrik. Når arb måler 32 (32) 33 (34) 35 (36) cm, lukkes af til ærmegab i hver side på hver 2. p for 2, 2, 1 (2, 2, 1) 2, 2, 1 (3, 2, 1) 3, 2, 1, 1 (4, 2, 1, 1) m. Når arb måler 50 (52) 54 (56) 58 (60) cm, lukkes de midterste 24 (26) 28 (28) 30 (30) m af til hals, og hver side strikkes færdig hver for sig. Luk yderligere 1 m af i halssiden, og herefter lukkes fra ærmegabssiden på hver 2. p for 9, 9 (11, 10) 12, 11 (13, 13) 14, 13 (15, 15) m til skulder.

Forstykke:
Strikkes som ryggen, til arb måler 34 (35) 36 (37) 38 (39) cm, husk! ærmegabsaflukning. Del arb på midten til slids og hals. Strik højre side først. Luk i beg af p for 2 m med 1 p’s mellemrum 2 gange. Strik herefter 1 indt inden for kant-m med 1 p’s mellemrum 0 (1) 2 (2) 3 (3) gange og herefter 1 indt med 3 p’s mellemrum 3 (3) 2 (2) 2 (2) gange. Strik lige op, til arb måler 44 (46) 48 (50) 52 (54) cm. Luk i forkanten til hals på hver 2. p for 2, 2, 1 (2, 2, 1) 3, 2, 1 (3, 2, 1) 3, 2, 1 (3, 2, 1) m og til sidst 1 m med 3 p’s mellemrum 1 gang. Luk af til skulder som på ryggen. Strik venstre side som højre side, blot modsat.

Strikket hørbluseÆrmer: Del 1: Slå 23 (24) 25 (26) 27 (27) m op på p nr. 4, og strik 3 cm ret (1. p = vr-siden). Herefter strikkes således: 1 kant-m, glat over 18 (19) 20 (21) 22 (22) m, 4 ret (= 3 ret + 1 kant-m), bemærk: Kant-m strikkes således: I beg af p: Strik m dr ret. I slutn af p: Løft m løs af med garnet foran arb. Når arb måler 3 (4) 3 (4) 3 (5) cm, tages 1 m ud i siden inden for kant-m. Gentag udt med 3 (2½) 2½ (2½) 2½ (2) cm’s mellemrum. Læg arb til side, når det måler ca. 10-11 cm.

Del 2:
Strikkes som del 1 blot modsat.
Sæt herefter begge dele på samme pind, vær opmærksom på, at der er 8 m retstrik i midten. Strik nu over samtlige m på de næste 4 p således: Strik 1 kant-m i hver side, strik retstrik over de midterste 8 m og glatstrik over de øvrige m. Herefter strikkes også glat over de 8 midterste m. Fortsæt med at tage ud som før, til der er 66 (72) 76 (78) 82 (86) m på pinden. Når arb måler ca. 33 (34) 35 (36) 37 (38) cm, lukkes til ærmekuppel i hver side på hver 2. p som til ærmegab på ryggen. Luk de resterende m af.

Montering:
Læg delene ud i de rette mål mellem fugtige håndklæder, og lad dem tørre. Sy skuldersømmene. Halskant: Strik fra retsiden med rundp nr. 4 ca. 48 (52) 60 (60) 66 (68) m op i halsudskæringen, vær opmærksom på, at kanten hverken kommer til at stramme eller flane. Strik 3-3½ cm ret. Luk af i ret. Højre slidskant: Beg i bunden af V’et, og slå 1 m op med p nr. 4 (= kant-m). Strik fra retsiden 1 m op i hver m og p langs med slids og halskant, spring over ca. hver 4. p. Strik 3-3½ cm ret (= lige så mange p som på halskanten). Luk af i ret. Venstre slidskant: Strikkes som højre slidskant, blot modsat. Læg kanterne over hinanden i bunden af V’et, læg højre kant over venstre, og sy til. Sy ærmerne i. Sy side- og ærmesømmene. Anvend kant-m som sømrum.

Hendes Verden nr. 28/2010 

Anbefalet til dig