Lif Rosenkvist: "Man kan komme langt med naive broderisting"
Lif Rosenkvist giver gamle broderier nyt liv med underfundige ord og sætninger, som hun finder i det offentlige rum. Det begyndte som en slags terapi, da hun blev ansat i et jobcenter og mødte en verden fyldt med varm luft og meningsløse ord.
Med sirlige snoede stilkesting har Lif broderet ordet ”kerneopgaven”. Hun tager et billede af broderiet, printer det ud og hænger det op i kopirummet ved siden af sedler med tekster som ”Ryd op, din mor arbejder her ikke” og vittighedstegninger af Wulffmorgenthaler.
Næste dag finder Lif kopien krøllet sammen i skraldespanden. Wulffmorgenthaler hænger stadig til skue, men broderiet er åbenbart for hård kost for de ansatte på det kommunale jobcenter.
– Jeg blev noget paf over, at én af mine kolleger var blevet så provokeret af mit broderi, men det har åbenbart sat nogle følelser i gang, siger Lif Rosenkvist, hvis kunstnernavn er Offentlif.
Halsbrækkende ord
Hun har gemt det sammenkrøllede papir i sit broderiværelse som et bevis på, at det håndarbejde, der engang handlede om sirlighed og akkuratesse, får en anden kant, når det bliver tvistet med humor og sarkasme.
– Man kan komme langt med naive broderisting. Ordene bliver pakket ind i broderiets fine univers og virker ikke så voldsomme, som hvis jeg spraymalede dem på en mur, forklarer Lif.
På væggen bag hende hænger en række broderier, der har fået påsyet ord som ”uddannelsesparathedsvurdering”, ”forældreintra” og ”persondataforordningen”. Ord, som støjer i vores hverdag, men får et andet udtryk, når de bliver sat sammen med blomsterranker og mønsterborder.
– Jeg kunne også bare skrive ordet, men det er processen, der er vigtig. Når jeg broderer, dvæler jeg ved ordet og får det ud af kroppen, siger Lif.
Læs også: Sy og brodér: Juletræer i nye former
Respekt for håndværket
Lif opkøber gamle broderier i genbrugsbutikker og lader det oprindelige motiv danne baggrund for sine ord og sætninger.
– Jeg har stor respekt for det gamle håndværk, siger hun og viser en stak gamle broderier frem.Tænk, at der har siddet en kvinde og brugt mange timer på at lave et broderi, som hun kunne få glæde af resten af livet. Men hun er her ikke mere, og nu har jeg købt hendes broderi til fem kroner, så det kan få nyt liv.
Time efter time er der blevet lagt i de mange sting, men de ændrer karakter, når Lif broderer citater som ”homo sweet homo” hen over blomsterrankerne.
– Vores forfædre broderede langsomt og med stor nøjagtighed, hvor mine broderier ikke nødvendigvis skal være pæne, siger Lif. – Jeg kan ikke det samme som de hardcore brodøser, men jeg kan noget med ord.
Læs også: Ville dit barn også elske at få en strikketante?
Varm luft
Lif er egentlig uddannet sygeplejerske og har haft egen legetøjsbutik. Da hun lukkede butikken i 2016, blev hun ansat som konsulent på et kommunalt jobcenter, hvor hun havde til opgave at hjælpe unge skizofrene i arbejde. Det var mødet med den kommunale verden, der satte hende i gang med at brodere.
– Jeg brændte virkelig for at gøre en forskel for de mennesker, og jeg var egentlig glad for mit arbejde, men det var svært at trænge igennem det træge kommunale system, siger hun.
Hun oplevede, at der var mere varm luft end plads til at handle. Når hun kom udkørt hjem fra arbejde med en masse kommunale ord drønende rundt i hovedet, satte hun sig og broderede. Lif kalder det broderiterapi.
– Jeg var forundret over det univers, jeg mødte, siger hun. – Men når jeg broderede ord fra min hverdag, fik jeg det og mine frustrationer ud af hovedet og placeret et andet sted.
"Jeg kan ikke det samme som de hardcore brodøser, men jeg kan noget med ord"
Lif Rosenkvist
Ord uden mening
Der var ord nok, der trængte sig på. Lif kom ind på jobcentret som en fremmed fugl og så på alle processerne og ikke mindst de ord, der beskriver dem, med friske og undrende øjne.
– Vi brugte så mange fjollede ord, som trængte til, at nogen studsede over dem, fortæller hun. – Vi skulle afholde ”inkluderende samtaler”, men hvem går ind for den ”ekskluderende samtale”? Og hvorfor kalde folk borgere i stedet for mennesker? spørger Lif retorisk.
Hun oplevede desuden en verden, hvor det var acceptabelt at omtale andre mennesker som ”defekte varer”.
– Og det var endda sagt af en sagsbehandler med hjertet på rette sted, men sådan talte man om dem, vi egentlig skulle hjælpe, siger Lif. – Til sidst sad jeg hele tiden og broderede, for jeg kunne ikke stå inde for mit arbejde. Efter et år på jobcentret sagde hun op.
Godt ord igen
Når Lif bevæger sig rundt i det offentlige rum, hører hun aldrig musik. Hun er nemlig altid på jagt efter underfundige ord og sætninger, som hun kan bruge i sit broderi. Lige nu er hun optaget af ord, hvor endelsen -else indgår, som i forelskelse, beskrivelse, fastholdelse.
Det danske sprog er fuld af -else-ord, og dem broderer Lif, gerne med skæve orddelinger, så det oprindelige ord får en ny underfundig betydning.
– Jeg vil gerne have folk til at stoppe op undre sig over de ord, vi bare bruger i flæng, siger hun.
Om medarbejderen, der flåede billedet af broderiet i kopirummet ned, undrede sig, melder historien ikke noget om, men Lif lavede et nyt broderi med teksten ”upassende”, som hun hængte op dagen efter. Og det fik lov at blive hængende.
Lif Rosenkvist, 50 år
- Opvokset i Sverige og bor på Djursland med sin mand.
- Mor til tre børn på 16, 21 og 23 år.
- Uddannet sygeplejerske og har desuden arbejdet som pølsemand, haft legetøjsforretning og været virksomhedskonsulent på et jobcenter.
- Følg Lif på Facebook og Instagram under navnet Offentlif.
