Lilla silkevest med bladmønster fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Lilla silkevest med bladmønster

Strik en smuk vest med bladmønster.

Af:: Lene Holme Samsøe Foto: Søren Thyge
09. apr. 2013 | Håndarbejde | Hendes Verden

**
LILLA SILKEVEST MED BLADMØNSTER

Str:
S (M) L (XL).
Overvidde: 80 (88) 96 (104) cm.
Hel længde: 34 (36) 38 (40) cm.
Garn: Soft Silk, 2 (2) 2 (2) bdt lilla fra BC Garn.
Kvalitet: 100 % bourettesilke. 100 g = ca. 350 meter.
Pinde: Jumperp nr. 3½. Rundp (80 cm) nr. 3.
Strikkefasthed: 20 m og 28 p glat = 10 x 10 cm på p nr. 3½. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Ryg: Slå 77 (85) 93 (101) m op på p nr. 3½ og strik 1 p ret. Fortsæt i mønster efter diagrammet, idet den yderste m i begge sider er kantm og strikkes ret på alle p. Kant-m er ikke vist i diagrammet og holdes uden for mønsteret. Diagrammets 1. p er fra retside. Tag 1 m ud i begge sider inden for kant-m, når arbejdet måler 7 og 14 cm = 81 (89) 97 (105) m. Når arbejdet måler 17 (18) 19 (20) cm, lukkes af til ærmegab i begge sider på hver 2. p for 3, 2, 2, 1; (3, 3, 2, 1, 1); 3, 3, 2, 2, 1, 1; (4, 3, 3, 2, 1, 1) m = 65 (69) 73 (77) m. Når ærmegabet måler 13 (14) 15 (16) cm, lukkes de midterste 17 (17) 19 (19) m af til hals, og hver side strikkes færdig for sig. Luk yderligere 1 m af på de næste 3 p fra halssiden. Når ærmegabet måler 17 (18) 19 (20) cm, lukkes af til skulder på hver p fra ærmegabssiden for 7, 7, 7; (7, 8, 8); 8, 8, 8; (8, 9, 9) m.

Venstre forstykke: Slå 26 (28) 30 (32) m op på p nr. 3½ og strik 1 p ret. Fortsæt i mønster efter diagrammet (husk kant-m). Bemærk: Begynd ½ mønster højere oppe end på ryggen (= diagrammets 13. p). Slå samtidig ny m op mod forkanten (= slå op i slutningen af p fra retside). Slå på hver 2. p 2 m op 2 (3) 4 (5) gange, og tag derpå 1 m ud på hver 2. p 8 gange. Samtidig tages ud mod sidesømmen som på ryggen. De nye m strikkes med i mønsteret, efterhånden som de opstår. Efter alle udtagninger er der 40 (44) 48 (52) m. Luk af til ærmegab i samme højde som på ryggen, men samtidig begynder indtagningerne til hals, når ærmegabet måler 1 cm: Tag 1 m ind til hals på skiftevis hver 2. og hver 4. p, i alt 11 (11) 12 (12) gange = 21 (23) 24 (26) m. Luk af til skulder i samme højde som på ryggen.

Højre forstykke: Strikkes som venstre, blot modsat. Begynd mønsteret, så det slutter mod sidesømmen som på venstre forstykke.

Montering: Sy skuldersømmene. Strik med p nr. 3 cirka 88 (94) 100 (106) m op langs ærmegabet. Strik 7 p glat til rullekant. Luk af. Sy sidesømmene. Strik med rundp nr. 3 m op langs nederste kant, forkanter og halsudskæring (strik cirka 20 m op for hver 10 cm). Strik 7 p glat til rullekant. Luk af.

Hent mønster her

Hendes Verden nr. 10/2009