Patchworkløber til pynt fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Patchworkløber til pynt

Stjernerne kan bruges som motiv på en pude, eller flere kan sys sammen til dækkeservietter.

Af: Nikoline Olsen
11. apr. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

Du skal bruge:

 6-10 forskellige slags stofrester i matchende kulører • Stof til mellemlægning og bagbeklædning • Broderigarn i ønsket farve til quiltning •
Skabelonpap


Sådan gør du:

Der skal bruges 6 x romber, 1 x mellemlægning og 1 x bagbeklædning pr. stjerne. Klip rombeskabelonen (se side 34) ud i pap x 6, og klip derefter romberne ud i stof med 1 cm’s sømrum. Ri stoffet om skabelonerne, pres, og sy dem sammen til en stjerne, ret mod ret. Pres arb, og klip mellemlægsstof og bagbeklædning ud i samme størrelse. Læg for- og bagside ret mod ret med
mellemlægningen ovenpå, og sy sammen hele vejen rundt med en vendeåbning. Klip små hak i sømrummet, og studs spidserne. Vend, pres sytøjet, og sy siden sammen med usynlige sting. Lav så mange stjerner, som du vil have i din løber, og sy dem sammen i en kæde. Quilt romberne med broderigarn i ønsket farve.

Se skabelonen til patchworkløberen her

Hendes Verden nr. 14/2014