Lav små græskar af papirstrimler fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Lav små græskar af papirstrimler

Skab den rette (u)hyggelige stemning, når vi i de kommende uger tager hul på efteråret og sæsonens populære Halloween fester.

Af:: Gitte Schou Hansen Foto: Jens Hemmel
14. okt. 2014 | Bolig | Hendes Verden

De søde små græskar laves af 4 papirstrimler, der placeres i mønster som vist på tegningen (1).

Hold strimlerne sammen på midten med lidt lim mellem hvert lag, og varier længden og bredden af strimlerne, alt efter hvor store græskar du vil lave. Start f.eks. med strimler på 20 cm og med en bredde på 1,5 cm, og saml enderne på den underste strimmel til en ring med lidt lim og en overlapning på 0,5-1 cm (2).

Gentag proceduren med den næstunderste strimmel, og lim enderne sammen foroven og på den foregående ring. Gentag med de sidste to strimler, til græskarret er samlet. Klip et stykke piberenser på 6-8 cm, og sno stykket omkring en blyant, så der dannes en lille spiral.

Lim spiralen fast i toppen af græskarret.

 

Hendes Verden nr. 41/2012