Bluse med perler på skuldrene
SPONSORERET indhold

Strik selv: Bluse med perler på skuldrene

Tøm perlekrukken og brug perlerne på en flot bluse med smukke perledetaljer.

Af:: Stine Hoelgaard Johansen Foto: Anitta Behrendt
05. apr. 2019 | Håndarbejde | Hendes Verden

**

Bluse med perler på skuldrene

 

Størrelser: S (M) L (XL).

Brystvidde: 85 (92) 98 (104) cm.

Hel længde: 62 (64) 66 (68) cm.

Garn: Vidal Alpaca, 9 (10) 11 (12) ngl pink (fv 1012) fra Hjertegarn.

Kvalitet: 100 % babyalpaka. 50 g = 127 m.

Pinde: Rundp nr. 3½ og 4 og strømpep nr. 3½ og 4.

Strikkefasthed: 19 m x 24 p på p nr 4 = 10 x 10 cm. Tilbehør: Plastik perler fra Panduro Hobby (art. 700055).

Bluse med perle på skuldrene strikkeopskrift

Bul: Slå 162 (176) 186 (198) m op på rundp nr. 4. Strik glat, til arb måler 43 (44) 45 (46) cm. På næste omg lukkes til ærmegab således: Luk 5 m, strik, til der er 84 (91) 98 (105) m efter de aflukkede, luk 10 m, strik, til der er 84 (91) 98 (105) m efter de aflukkede, og luk 5 m. Lad arb hvile.

Ærme: Slå 38 (40) 40 (42) m op jævnt fordelt på 4 strømpep nr. 3½. Strik rib 1 r, 1 vr, til manchetten måler 4½ (5) 5 (5½) cm. Fortsæt i glat. På 4. omg tages 1 m ud på hver side af 1. og sidste m på omg. Gent denne udt på hver 6. p, til 63 (65) 69 (71) m. Strik lige op, til arb måler 53 (54) 54 (54) cm. På næste omg lukkes for de 5 første og de 5 sidste m. Lad arb hvile, og strik et ærme mere.

Bluse med perle på skuldrene

Bærestykke: Saml alle 3 dele på rundp således: Strik det ene ærme, strik forstykke, strik det andet ærme og ryggen = 248 (266) 284 (300) m. Strik raglanindt således: 1 r, 2 r sm, strik, til der er 3 m tilbage på ærme, 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over, 2 r, 2 r sm, strik, til der er 3 m tilbage på forstykke, 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over, 2 r, 2 r sm, strik, til der er 3 m tilbage på ærme, 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over, 2 r, 2 r sm, strik, til der er 3 m tilbage på ryggen, 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over, og 1 r. Gent denne raglanindt på hver 3. omg 7 (8) 9 (10) gange i alt. Sæt et nyt ngl garn til, hvor der er trukket perler på i vilkårlig rækkefølge, store og små blandet ind mellem hinanden. Der strikkes perler ind på skulderpartierne, 1. perle lige efter raglanindt, sidste perle lige før raglanindt. Mellem 1. og sidste perle strikkes perler ind for hver 2. m. Dette forskydes for hver omg som ”perlestrik” (se billedet).  Samtidig tages ind til raglan på hver 2. omg 14 gange (gælder alle str.).

Halskant: Skift til rundp nr. 3½. Strik 4 omg rib 1 r, 1 vr. Luk af i rib. 

Montering: Hæft alle enderne. Sy ærmehullerne. Damp arb forsigtigt igennem.

Hendes Verden nr. 10/2019