Strikkeopskrift
SPONSORERET indhold

Strik selv: Bluse med bindebånd og pufærmer

Blusen her er en dejlig løs model.

Af:: Alice Berbres for Marks & Kattens Foto: Jacqueline Fluri
06. jul. 2017 | Håndarbejde | Hendes Verden

**

Bluse med bindebånd og pufærmer

Str.: XS (S) M (L) XL.
Overvidde: 80 (86) 94 (100) 108 cm.
Hel længde: 60 (62) 64 (66) 68 cm.
Garn: M&K Linen, 6 (7) 7 (8) 9 bdt lyseblå (fv nr. 964) fra Marks & Kattens.
Kvalitet: 100 % hør. 50 g = 125 meter.
Pinde: Nr. 2½ og 3.
Strikkefasthed: 22 m og 35 p i glatstrik på p nr. 3 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Kantmasker: Strik første og sidste m ret på alle p.
Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.
Bemærk: Husk, når der tages ind i mønsteret, at omslag og sammenstrikning af m hører sammen. Hvis der ikke er m nok til begge, strikkes m i glatstrik, for at undgå at m-antallet ændres.

Ryg: Slå 89 (95) 105 (111) 121 m op på p nr. 3. Strik 1 p r + 1 p vr (1. p = r-siden af arb). Strik 1 p huller således: 1 kantm, *2 r sm, sl o*, gent fra *til*, til der er 2 m tilbage på p: 1 r, 1 kantm. Strik derefter 16 (17) 18 (19) 20 cm glatstrik. Strik endnu 1 p huller, og strik derefter 9 p glatstrik. Strik nu mønster således fra r-siden af arb: 1 kantm, 7 (10) 0 (3) 8 m glatstrik, strik mønster efter diagrammet (husk at begynde ved pilen for den rette str.), til der er 6 (9) 1 (4) 9 m tilbage på p: 5 (8) 0 (3) 8 m glatstrik, 1 kantm. Når arb måler ca. 42 (43) 44 (45) 46 cm, lukkes af til ærmegab i hver side på hver 2. p for 3, 2, 1, 1 (4, 2, 1, 1) 5, 2, 2, 1, 1 (5, 2, 2, 1, 1, 1) 6, 2, 2, 2, 1, 1 m – se Bemærk (= 75 (79) 83 (87) 93 m på p). Når arb måler ca. 58 (60) 62 (64) 66 cm, lukkes de midterste 37 (37) 39 (39) 39 m af til halsudskæring, og hver side strikkes færdig for sig. Luk på hver 2. p for yderligere 5, 2 m (alle str.) i halssiden. Når arb måler 60 (62) 64 (66) 68 cm, lukkes skulderens 12 (14) 15 (17) 20 m af. Strik den anden side færdig på samme måde, blot spejlvendt. Forstykke: Slå op, og strik som ryggen, til arb måler ca. 45 (47) 48 (50) 52 cm. Luk nu de midterste 31 (31) 33 (33) 33 m af til halsudskæring, og strik hver side færdig for sig. Luk på hver 2. p for yderligere 4, 3, 2, 1 m i halssiden (=12 (14) 15 (17) 20 m på p). Luk af til skulder i samme højde som på ryggen. Strik den anden side på samme måde, blot spejlvendt.

Ærmer: Slå 56 (58) 60 (62) 64 m op på p nr. 3. Strik 1 p r + 1 p vr. Strik 1 p huller indenfor 1 kantm i hver side. Strik derefter 3 p glatstrik. På næste p tages 14 (16) 18 (18) 20 m ud jævnt fordelt (= 70 (74) 78 (80) 84 m på p). Når arb måler 5 cm, lukkes af til ærmekuppel i hver side på hver 2. p for 3, 2 (4, 2) 5, 2 (5, 2) 6, 2 m. Derefter lukkes 1 m af i hver side på hver 4. p 12 gange og derefter på hver 2. p 6 (7) 8 (9) 10 gange. Luk de resterende 24 m (alle str.) af. Strik et ærme magen til.

Montering: Læg delene i de rette mål mellem fugtige håndklæder, og lad tørre. Sy højre skuldersøm.  

Halskant: Strik fra r-siden af arb et lige antal m op på p nr. 2½ (strik 1 m op i hver af de aflukkede m og 1 m op for hver p, men spring ca. hver 4. p over). Strik 1 p vr + 1 p huller + 1 p vr. Luk af i r fra r-siden af arb. Sy venstre skuldersøm og halskanten sammen. Rynk ærmerne øverst på ærmekuplen, og sy ærmerne i ærmegabene. Sy ærme- og sidesømme. Sno en snor, der måler ca. 180 cm i færdig længde, og træk den gennem hulrækken ved taljen. Eller brug evt. et silkebånd i tilsvarende længde.

Se diagrammet til bluse med bindebånd og pufærmer her

Hendes Verden nr. 27/2014

► SE OGSÅ: Bluse med blomster

► SE OGSÅ: Klassisk trøje og bluse som basismodel

► SE OGSÅ: Strik en smuk bluse med zigzagmønstret bærestykke