Strik selv: Bluse med bladbort fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strik selv: Bluse med bladbort

Englegarn Merino er spundet af to farver fibre – derfor er det let meleret og har et smukt spil.

Af:: Pernille Cordes for Englegarn Foto: Jacqueline Fluri
07. mar. 2016 | Håndarbejde | Hendes Verden

**

Bluse med bladbort

Str.: S/M (L/XL) XXL (XXXL).
Overvidde: 95 (105) 115 (125) cm.
Hel længde MF: 56 (58) 60 (62) cm.
Hel længde MB: 62 (64) 66 (68) cm.
Garn: Englegarn Merino, 6 (7) 9 (10) bdt gråmeleret (fv nr. 03) fra Englegarn.
Kvalitet: 100 % merinould. 50 g = 175 meter.
Pinde: Strømpep nr. 3½ og 4, Rundp nr. 3½ (40 og 80 cm) og 4 (80 cm).
Strikkefasthed: 20 m og 32 p i glatstrik på p nr. 4 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Vendemaske (= VM): Strik hen til masken, før du skal vende. Før garnet rundt om næste maske, og løft denne maske løs af. Vend arb.
Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.
Bemærk: Efter bladborten strikkes vende-p, så ryggen bliver længere end forstykket.
Noter til diagram: Vær opmærksom på, at markøren (M) skal flyttes på 1 m mod venstre på 11., 15., 23. og 27. omg for at undgå at skulle strikke 2 m sm med strikkemarkøren i midten. Disse omg’s 1. m løftes løst af, hvorefter mønstret blot fortsættes, efter strikkemarkøren er blevet flyttet. På 12. og 16. omg flyttes strikkemarkøren blot 1 m mod højre, og der strikkes videre som hidtil.

Bluse med bladbort

Ryg og forstykke: Slå 190 (210) 230 (250) m op på rundp nr. 3½, og strik 8 cm rundt i dr rib (1 dr r, 1 vr). Skift til rundp nr. 4, sæt et mærke (M) ved omg’s begyndelse, og strik herefter 2 p glatstrik. Læs Noter til diagram, og strik nu mønster efter diagrammet. Når mønstret er færdigt, strikkes 4 p glatstrik. Placer i alt 4 strikkemarkører – én MF, én MB og én i hver side. Strik nu vende-p, idet der strikkes frem og tilbage på rundp således: Beg MB.
1. p: Strik r, til 5 m før MF, lav en vendemaske (se Vendemaske (= VM)).
2. p: Løft 1. m løst af, strik vr, til 5 m før MF, VM.
3. p: Løft 1. m løst af, strik r, til 10 m før sidste vending, VM.
4. p: Løft 1. m løst af, strik vr til 10 m før sidste vending, VM. Gent 3. og 4. p i alt: 4 (5) 5 (6) gange hver.
5. p: Løft 1. m løst af, strik r, til 5 m før sidste vending, VM.
6. p: Løft 1. m løst af, strik vr, til 5 m før sidste vending, VM. Gent 5. og 6. p i alt: 5 (6) 6 (7) gange hver. Strik nu rundt i glatstrik fra r-siden, idet vendemaskerne samtidig strikkes sm med deres omslag (løft det lille  omslag omkring m op på p, og strik det sm med selve m) = fortsat 190 (210) 230 (250) m på p. Fortsæt lige op i glatstrik, til arb måler 41 (43) 45 (47) cm MF. Luk af til ærmegab for 4 m af på hver side af markørerne i siderne. Lad de resterende 174 (194) 214 (234) m hvile.

Bluse med bladbort

Ærmer: Skift fra strømpep til rundp, når der er m nok til det. Slå 52 (52) 56 (60) m op på strømpep nr. 3½, og strik 8 cm rundt i dr rib (1 dr r, 1 vr). Skift til strømpep nr. 4, og sæt en markør ved omg’s begyndelse. Strik glatstrik, idet der samtidig tages 1 m ud efter omg’s første m og før omg’s sidste m (se Udtagning). Gent udt for hver 3. cm i alt 11 (13) 13 (13) gange (= 74 (78) 82 (86) m på p). Fortsæt lige op, til ærmet måler 45 (45) 46 (46) cm. Luk nu 8 m af midt under ærmet, og lad de resterende 66 (70) 74 (78) m hvile. Strik et ærme magen til.

Bærestykket: Sæt nu ærmerne ind over de aflukkede m til ærmegab i hver side (= i alt 306 (334) 362 (390) m på p). Placer en markør (M) ved hver af de 4 sammenføjninger. Fortsæt i glatstrik, og tag samtidig ind til raglan sådan: Strik, til 2 m før første M, tag 2 m r løse af på én gang, 1 r, træk de løse m samlet over. Gent indt ved hver af de 4 markører (= indt af i alt 8 m pr. omg). Gent disse indt på hver 2. omg i alt 18 (20) 22 (24) gange – sørg for, at indt placeres over de tidligere indt (= 162 (174) 186 (198) m på p). Arb måler nu ca. 48 (50) 52 (54) cm (MF). Sæt herefter de midterste 18 (20) 24 (24) m på forstykket i hvil til halsudskæring. Strik nu frem og tilbage på rundp, og luk i beg af hver p for: Str. S/M: 1 m 14 gange (str. L/ XL: 2 m 2 gange, 1 m 12 gange) str. XXL: 2 m 2 gange, 1 m 14 gange (str. XXXL: 2 m 4 gange, 1 m 12 gange), og fortsæt samtidig raglan-indt på hver p fra r-siden af arb, til der er 58 (66) 72 (74) m tilbage på p. Lad m hvile.

Montering: Sy sm under ærmerne. Hæft alle ender.

Halskant: Strik fra r-siden af arb med rundp nr. 3½ i alt 98 (108) 120 (122) m op langs halsudskæringen inkl. de hvilende m fra bærestykket. Strik dr rib (1 dr r, 1 vr), og tilpas m-antallet, så der kommer til at sidde en dr r m over hver raglan. Strik 3 cm lige op, og luk af i rib.

Vask:
Vask sweateren på uldprogram (maks. 30›) med uldvaskemiddel, brug kort centrifugering, og læg den til tørre fladt.

Se diagrammet til bluse med bladbort her


► SE OGSÅ: Strikl selv: Bluse med løbemasker
► SE OGSÅ:  Strik: Stribet kortærmet bluse
► SE OGSÅ: Strik selv: Flot råhvid og grå bluse med snoninger