Strik selv: Smart ribstrikket trøje fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strik selv: Smart ribstrikket trøje

Ribstrikket trøje med et enkelt snit.

Af:: Mayflower Foto: Jacqueline Fluri
23. mar. 2016 | Håndarbejde | Hendes Verden

**Ribstrikket trøje

Str.: 36 (38) 40 (42) 44 (46).
Overvidde: 92 (96) 100 (104) 108 (112) cm.
Hel længde: 47 (49) 51 (53) 55 (57) cm.
Garn: Easy Care, 8 (8) 9 (9) 10 (10) ngl sand (fv nr. 50) fra Mayflower.
Kvalitet: 100 % uld. 50 g = 185 meter.
Pinde: Nr. 3.
Strikkefasthed: 30 m og 40 p i perleribstrik på p nr. 3 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Tilbehør: 5 knapper, diameter 18 mm.
Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r. Perlerib: 1. p (= r-siden af arb): Strik alle m r. 2. p: *1 r, 1 vr*, gent fra *til* p hen. Gent disse 2 p. Knaphul: Strik 3 m rib, 2 m sm, sl o 2 gange, 1 r løs af, strik næste m, og træk den løst aftagne m over, strik de resterende 3 m i ribkanten, og fortsæt derefter p hen. På den flg. p fra vr-siden af arb strikkes de 2 omslag, så de passer ind i ribben (dvs. enten 1 r, 1 vr eller 1 vr, 1 r).

Ryg: Slå 119 (125) 131 (137) 143 (149) m op på p nr. 3, og strik perlerib (se Perlerib). Tag 1 m ud i begge sider (se Udtagning) på hver 12. p i alt 8 gange (= 135 (141) 147 (153) 159 (165) m på p). De nye m strikkes med i perleribben efterhånden. Når arb måler 25 (26) 27 (28) 29 (30) cm, lukkes af til ærmegab i begge sider på hver 2. p for 4, 3, 2, 1, 1, 1, 1, 1 m (= 107 (113) 119 (125) 131 (137) m på p). Fortsæt derefter lige op, til ærmegabet måler 20 (21) 22 (23) 24 (25) cm. Luk de midterste 39 (41) 43 (45) 47 (49) m til halsudskæring, og strik hver side færdig for sig, idet der lukkes i halssiden på hver 2. p for yderligere 3, 2, 1 m. Samtidig skrånes skuldrene ved at lukke på hver 2. p for 7, 7, 7, 7 (7, 7, 8, 8) 8, 8, 8, 8 (8, 8, 9, 9) 9, 9, 9, 9 (9, 9, 10, 10 m) i ærmegabssiden.

Venstre forstykke: Slå 70 (73) 76 (79) 82 (85) m op, og fordel m således: 60 (63) 66 (69) 72 (75) m perlerib og 10 m rib (1 r, 1 vr) til forkant. Tag 1 m ud i begyndelsen af p fra r-siden af arb på hver 12. p i alt 8 gange (= 78 (81) 84 (87) 90 (93) m på p). Når arb måler 25 (26) 27 (28) 29 (30) cm, lukkes af til ærmegab i højre side (dvs. i begyndelsen af p fra r-siden af arb) på samme måde som på ryggen. Samtidig med den første ærmegabsaflukning begynder indt til V-udskæring. Strik frem til 2 m før de 10 forkant-m, strik 2 r sm, og strik derefter de 10 forkantmasker i rib. Gent denne indt på skiftevis hver 2. og hver 4. p i alt 26 (27) 28 (29) 30 (31) gange. Skrån skulderen i samme højde og på samme måde som på skulderen (= 10 m tilbage på p). Slå 1 ny kantm op i skuldersiden, og fortsæt med at strikke yderligere 10 cm rib lige op (= ryggens halskant). Sæt m på en m-holder.


Højre forstykke: Strikkes magen til det venstre, blot spejlvendt og med 5 knaphuller i forkanten: Det første knaphul strikkes fra r-siden af arb, når arb måler 2,5 (3) 2,5 (3) 2,5 (3) cm, og de øvrige 4 placeres med en indbyrdes afstand på ca. 5 (5) 5,5 (5,5) 6 (6) cm. Sy skuldersømmene. Sy halskanten sammen MB med maskesting, og sy kanten fast langs ryggens udskæring.


Ærmer: Slå 75 (78) 81 (84) 87 (90) m op på p nr. 3, og strik perlerib. Tag 1 m ud i begge sider på hver 10. p 16 gange (= 107 (110) 113 (116) 119 (122) m på p). Når ærmet måler 43 (43) 44 (44) 45 (45) cm, lukkes af til ærmekuppel
i begge sider på hver 2. p for 4, 3, 2 m (alle str.) og derefter 26 (27) 28 (29) 30 (31) x 1 m og 2, 2, 2, 2 m (alle str.), der er nu 21 (22) 23 (24) 25 (26) m på p. På den flg. p fra rsiden af arb strikkes alle m r sm 2 og 2. Ved ulige m-antal strikkes en enkelt m i midten (= 11 (11) 12 (12) 13 (13) m på p). Luk disse af på én gang. Strik et ærme magen til.

Montering: Sy ærmerne i ærmegabene, og sy ærme- og sidesømmene. Sy knapperne i venstre forkant.

Hendes Verden n.r 12/2014

► SE OGSÅ: Klassisk håndarbejde: Flot retstrikket trøje

► SE OGSÅ: Strik selv: Forårsgrøn trøje med snoninger

► SE OGSÅ: Strik selv: Trøje med striber og trekvartærmer