GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

Strik selv: Sømandsbluse med nyt stribemønster fra Hendes Verden
Foto: Lana Grossa

Strik selv: Sømandsbluse med nyt stribemønster

Hvis du er super trendy, strikker du en matchende nederdel til denne flotte sømandsbluse med nyt stribemønster.

Sømandsbluse med nyt stribemønster


Str.:
36/38 (40/42) 44/46.
Garn: Nobile, ca. 300 (350) 400 g hvid (fv 8), ca. 150 (150) 200 g mørkegrå (fv 6) og ca. 50 (100) 100 g rubinrød (fv 4) og gylden (fv 1) fra Lana Grossa.
Kvalitet: 70 % merceriseret bomuld/30 % polyamid. 50 g = 110 meter.
Pinde: Nr. 5½ og 6, rundp nr. 5½.
Strikkefasthed: 14 m og 32 p i grundmønster på p nr. 6 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Ryg: Slå 66 (70) 74 m op på p nr. 5½ med hvidt, og strik rib (2 r, 2 vr), idet der begyndes på vr-siden med 1 kantm, 1 vr, *2 r, 2 vr*, gent fra *til*, og slut med 2 r, 1 vr, 1 kantm. Når der er strikket 3 cm, tages 0 (2) 4 m jævnt ud på den sidste p = 66 (72) 78 m. Skift til p nr. 6, og fortsæt i grundmønster og farvefølge. Når arb måler 34 (35) 36 cm, tages 1 m ind i begge sider til raglan. Gent disse indt på hver 4. p 16 gange (på hver 4. p 8 gange, derefter på skiftevis
hver 2. og 4. p 11 gange) på hver 4. p 6 gange, derefter på hver 2. og 4. p 16 gange. Når arb måler 53 (55) 57 cm, lukkes de midterste 20 m til halsudskæring, og hver side strikkes færdig for sig. Luk i halssiden på hver 2. p for yderligere 1 x 4 m og 1 x 2 m.

Forstykke: Strikkes magen til ryggen, til arb måler 34 (35) 36 cm. Tag nu 1 m ind i begge sider til raglan. Gent disse indt på hver 4. p 13 gange (på hver 4. p 8 gange, derefter skiftevis på hver 2. og 4. p 8 gange) på hver 4. p 6 gange og derefter på skiftevis hver 2. og 4. p 13 gange. Når arb måler 43 (45) 47 cm, lukkes de midterste 18 m til halsudskæring, og hver side strikkes færdig for sig. Luk i halssiden på hver 2. p for yderligere 1 x 3 m og på hver 4. p for 1 x 2 m og 5 x 1 m.


Venstre ærme: Slå 30 m op på p nr. 5½ med hvidt, og strik rib, idet der begyndes på vr-siden som på ryggen. Når arb måler 6 cm, strikkes videre på p nr. 6 i grundmønster og farvefølge. Tag 1 m ud i begge sider på den 13. (9.) 7. p og derefter på skiftevis hver 12. og 14. p 7 gange (på skiftevis hver 8. og 10. p 10 gange) på skiftevis hver 6. og 8. p 13 gange = 46 (52) 58 m. Når ærmet måler 42 (41) 40 cm, lukkes 1 m i begge sider til raglan. Gent disse indt på hver 4. p 13 gange (på hver 4. p 8 gange og på skiftevis hver 2. og 4. p 8 gange) på hver 4. p 6 gange og derefter på skiftevis hver 2. og 4. p 13 gange. I højre side tages yderligere 1 m ind på hver 4. p 3 gange (på skiftevis hver 2. og 4. p 3 gange) på skiftevis hver 2. og 4. p 3 gange. Samtidig med disse indt i højre side lukkes i venstre side på hver 2. p for 1 x 3 m og 6 x 2 m. 

Højre ærme: Strikkes magen til det venstre, blot spejlvendt.

Montering: Sy raglansømmene. Strik ca. 112 m op med rundpind nr. 5½ og hvidt langs halsudskæringen. Strik ca. 3 cm rib, og luk m af, som de viser. Sy side- og ærmesømmene.

Grundmønster
Lige m-antal. 1 dyb maske = strik den næste m r, men stik ind i m 1 pind under m på venstre pind. Når den slippes, løber m 1 p ned. 1. p: hvid, r. 2. p: vr. 3. p: mørkegrå, 1 kantm, *1 r, 1 dyb m*, gent fra *til*, og slut med 1 kantm. 4. p: vr. 5. p: hvid, 1 kantm, *1 dyb m, 1 r*, gent fra *til*, og slut med 1 kantm. 6. p: vr. 7. p: hvid, r. 8. p: vr. 9. p: mørkegrå, 1 kantm, *1 r, 1 dyb m*, gent fra *til*, og slut med 1 kantm. 10. p: vr. 11. p: hvid, 1 km, *1 dyb m, 1 r, gent fra *til*, og slut med 1 kantm. 12. p: vr. 13. p: r. 14. p: vr.

Bemærk: Når du tæller p, skal de 2 p med dybe m tælles som kun 1 p i højden. Mønsterpind 3-14 tæller altså kun som 9 pinde i højden, selvom der er strikket 12.

Farvefølge: 1. og 2. p strikkes 1 gang, 3.-14. p strikkes 2 gange = 4 striber mørkegrå. Derefter strikkes 3.-14. p og 3.-8. p i rubinrød = 3 striber rubinrød, derefter strikkes 9.-14. p og 3.-14. p med gylden = 3 striber gylden. Derefter gentages 3.-14. p med
mørkegrå.

Hendes Verden - Sallys nr. 2/2014 

Se, hvad vi ellers skriver om: Sallys og Strikkeopskrifter