Strik selv: Sweater med riller fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strik selv: Sweater med riller

Faconen på denne sweater er stor og løs og vil være en sikker favorit i garderoben til efteråret.

Af:: Cewec Foto: Jacqueline Fluri
17. aug. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

Sweater med riller

 

Str.: S (M) L (XL).
Overvidde: 96 (106) 116 (126) cm.
Hel længde: ca. 64 (66) 68 (70) cm.
Garn: Annabel, 3 (4) 4 (5) ngl bordeaux (fv nr. 11) samt 1 ngl koksgrå (fv nr. 03) og 1 ngl rust (fv nr. 10) fra Cewec.
Kvalitet: 75 % kidmohair/25 % akryl. 50 g = 162 meter.
Pinde: Nr. 7, strømpep nr. 6 og 7 og rundp nr. 6 og 7 (40 cm).
Strikkefasthed: 12 m og 18 p i glatstrik på p nr. 7 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.
Striber: *2 p r med bordeaux, 2 p r med koksgrå, 2 p r med bordeaux, 2 p r med rust*, gent fra *til* i alt 2 gange.
Bemærk: Blusen er længere bagpå end foran.

Faconen er stor og løs og vil være en sikker favorit i garderoben, når det bliver den årstid, hvor man gerne vil pakkes godt ind.

Ryg: Slå 60 (66) 72 (78) m op på p nr. 7 med bordeaux, og strik glatstrik, til arb måler 15 cm. (*) Skift til retstrik, og strik 8 p r (= 4 retriller), 7 cm glatstrik, 28 p r (= 14 retriller. Strik derefter 19 (21) 23 (25) cm glatstrik, og sørg for at slutte med en p fra vr-siden af arb. Skift til rust, og strik 2 p r. Strik derefter striberapporten 2 gange (se Striber), og slut af med at strikke 1 p r med bordeaux. Luk af i r.

Forstykke: Slå 60 (66) 72 (78) m op på p nr. 7 med bordeaux, og strik glatstrik, til arb måler 7 cm – se Bemærk. Fortsæt nu som på ryggen fra (*), op til hvor der skal strikkes striber – sørg igen for at slutte med en p fra vr-siden af arb. Nu skal der strikkes striber og halsudskæring samtidig: Skift til rust, og strik 1 p r. Næste p (= vr-siden af arb, stadig med rust): Strik 24 (27) 30 (33) r, luk de næste 12 m af, og strik de sidste 24 (27) 30 (33) r. Strik nu hver side færdig for sig, idet venstre skulder strikkes færdig først. Strik striberapporten 2 gange, og luk samtidig yderligere 4 m af i halssiden. Slut med 1 p r med bordeaux, og luk så af i r. Strik den anden side færdig på samme måde, blot spejlvendt, idet garnet sættes til, så der begyndes i halssiden.

Ærmer: Slå 32 (32) 36 (36) m op på strømpep nr. 6 med rust, og strik rundt. Strik 4 omg rib (2 r, 2 vr). Skift til koksgrå, og strik 1 omg r og 1 omg vr. Skift til strømpep nr. 7 og bordeaux, og strik glatstrik, samtidig med at der på 1. omg tages 8 (10) 10 (12) m ud jævnt fordelt (= 40 (42) 46 (48) m på p). Strik 3 cm, og tag herefter ud således: 1 r, 1 udt (se Udtagning), strik, til der er 1 m tilbage på omg, 1 udt, 1 r. Gent udt i alt 5 (6) 6 (7) gange med 4 cm’s mellemrum (= 50 (54) 58 (62) m på p). Skift evt. til rundp nr. 7 undervejs. Fortsæt lige op, til arb måler 41 cm (alle str.), eller ønsket længde, og luk løst af. Det kan være svært at bedømme, hvilken længde ærmet skal have, når skuldersømmen hænger ud over selve skulderen, så sæt evt. ærmet til kroppen med et par nåle, inden der lukkes af, for at være sikker på at længden bliver rigtig.

Montering: Sy skuldersømmene. Sy sidesømmene nedefra og op, til der er ca. 20 (21) 23 (25) cm tilbage til ærmegab – husk, ryggen er længere end forstykket, rillerne på hhv. ryg og forstykke skal sidde ud for hinanden i siderne. Sy ærmerne i ærmegabene.

Halskant: Strik ca. 1 m pr. m/p op med koksgrå på rundp nr. 6 rundt langs halsudskæringen. Skift til rust, og strik rib (2 r, 2 vr), idet m-antallet samtidig reguleres til 60 m (alle str.). Når der er strikket 6 omg rib, lukkes løst af i rib. Hæft ender.

Hendes Verden nr. 33/2014

► SE OGSÅ:  Flot sweater i retriller

► SE OGSÅ:  Aransweater med snoninger

► SE OGSÅ:  Strik selv: Smuk patentsweater