Smuk sweater i trefarvet halvpatent
SPONSORERET indhold

Smuk sweater i trefarvet halvpatent

Flot trefarvet patentstrikket sweater som strikkes nedefra og op.

Af:: Rachel Søgaard Foto: Jacqueline Fluri
19. sep. 2018 | Håndarbejde | Hendes Verden

Trefarvet patentsweater

Størrelser: S (M) L (XL) XXL.

Passer til brystvidde: 80-88 (89-96) 97-104 (105-112) 113-120 cm

Overvidde: 93 (101) 109 (117) 125 cm.

Ærmelængde: 45 cm (alle str.).

Hel længde (målt midt for/midt bag): 57 (59) 61 (64) 67 cm.

Garn: Peruvian Highland Wool, Fv A: 400 (450) 500 (550) 600 g fv 812 (Granit melange). Fv B: 50 (100) 100 (100) 150 g fv 334 (Light Blush). Fv C: 50 (100) 100 (100) 150 g fv 219 (Anthracite) fra Filcolana.

Pinde: Rundp og strømpep 4 og 5 mm.

Strikkefasthed: 15 m og 34 p i halvpatent på p 5 mm = 10 x 10 cm.

Indthø (3 m sammen, der hælder mod højre): 1 r løs af (m og omsl), 1 r, træk den løse m over, flyt m over på venstre p, og træk den næste m over den, flyt m tilbage på højre p.

Indtve (3 m sammen, der hælder mod venstre): 1 r løs af (m og omsl), 2 r sm (m og omsl), træk den løse m over.

LÆS OGSÅ: Strikkeopskrift: Lyserød patentstrikket sweater

Trefarvet patentsweater

Krop: Slå 140 (152) 164 (176) 188 m op på rundp 4 med fv A, og strik rundt i rib (1 r, 1 vr), til arb måler 5 cm. Skift til rundp 5, og strik halvpatent således: Halvpatent 1. omg: *1 vr løs af med garnet over p (som et omslag), 1 vr*, gent fra * til * omg rundt. 2. omg: *1 patent-ret (strik omslag og m r sm), 1 vr*, gent fra * til * omg rundt. Gent 1. og 2. omg. Strik, til arb måler 33 (34) 34 (35) 35 cm (slut med en 1. mønsteromg). Luk 3 m af i hver side af arb således: Luk 3 m (= 1 r, 1 vr, 1 r) af, strik 67 (73) 79 (85) 91 m, luk 3 m (= 1 r, 1 vr, 1 r) af, strik 67 (73) 79 (85) 91 m. Lad arb hvile, og strik ærmerne.

LÆS OGSÅ: Skøn retro: Strik en feminin bluse

Ærmer: Slå 32 (34) 34 (38) 38 m op på strømpep 4 med fv A, og strik rundt i rib (1 r, 1 vr), til arb måler ca. 5 cm. Skift til strømpep 5, og sæt en markør i den sidste m på omg – dette er en vr-m. Fortsæt rundt i halvpatent som på kroppen. Tag 2 m ud for hver 5 (5) 4 (4) 3,5 cm således på en 3. mønsterp: Strik, til den markerede m, strik 1 vr, 1 r, 1 vr i den markerede m. Flyt markøren til den midterste af disse 3 m. Næste gang der tages ud, strikkes der 1 r, 1 vr, 1 r i den markerede m. Skift således mellem de to forskellige udt, til der er taget ud i alt 7 (7) 9 (9) 11 gange = 46 (48) 52 (56) 60 m. Strik lige op, til ærmet måler 45 cm eller ønsket længde til ærmegab (slut med en 1. mønsteromg). På næste omg lukkes den markerede m plus 1 m på hver side af (= 1 vr, 1 r, 1 vr). Lad m hvile, og strik et ærme magen til.

LÆS OGSÅ: Strik selv: Patentstrikket sweater

Bærestykke: Saml delene ved at sætte ærmernes m ind over de aflukkede m i hver side af kroppen. Fortsæt rundt i halvpatent over alle 220 (236) 258 (276) 296 m med fv A. Marker yderste vr-m i hver side af hhv. forstykke og ryg. Omg beg med vr-m mellem højre ærme og bagstykket. Strik 7 omg (slut med 1. mønsteromg). Sæt fv B til, strik 2. mønsteromg, og tag ind på hver side af de markerede m sådan: *1 vr, indthø, strik halvpatent, til der er 3 m tilbage før den markerede m, indtve*, gent fra * til * 3 gange mere. (Der er taget 16 m ind). Skift til fv A, og strik 1. mønsteromg. Strik skiftevis 2. mønsteromg med fv B og 1. mønsteromg fv A., og tag ind som før på hver 8. omg, til der er strikket i alt 32 (32) 40 (40) 40 omg med fv. B og A. Fortsæt med fv C og A, idet der tages ind på 1. omg (2. mønsteromg) som før og derefter på hver 8. omg, til der er taget ind i alt 7 (7) 8 (8) 9 gange = 108 (124) 128 (148) 152 m. Fortsæt nu indt kun på forstykke og ryg, og tag ind på hver 4. omg i alt 6 (7) 7 (9) 9 gange. Der er 60 (68) 72 (76) 80 m på omg. Strik 11 omg lige op. Luk af i rib med fv C.

Montering: Sy hullet under ærmerne. Hæft ender. Skyl arb, centrifuger let, og lad liggetørre.

Anbefalet til dig