Sy en sød og sjov rygsæk til ungerne fra Hjemmet
SPONSORERET indhold

Sy en sød og sjov rygsæk til ungerne

Den søde rygsæk har en god størrelse med plads til en A4-mappe eller pyjamas og tandbørste.

Af: Mette Vilandt Foto: Thomas Hergaard
16. okt. 2014 | Håndarbejde | Hjemmet

Sy en blød rygsæk

 

Mål: 32 x 26 cm.

Mønsterdele: Se diagrammet (klik her).

Materialer: 0,50 m grå teddybear vare nr. 1041 150 cm bred, 0,60 m orange bævernylon 145 cm bred til fór, rester af grå, sort, hvid og orange filt, vlieseline, 1 kraftig lynlås 45 cm lang, 2 m gjordbånd 2 cm bredt, 2 klikspænder, filtlim, fiberfyld.

Klipning: Tegn mønsterdelene og dekorationen op i hel størrelse, hver tern 2 x 2 cm. Klip mønsterdelene med 1 cm sømrum. Klip vlieseline til mønsterdelene, undtagen benene og stryg det på bagsiden af yderstoffet. Tegn de forskellige motivdele til dekorationen over på gennemsigtigt papir og klip dem i filt uden sømrum (se farver på foto). Klip i grå filt et stykke på 18 x 18 cm til baggrund. Lim delene på baggrundsstoffet og sy delene fast ned små risting langs kanterne.

Rygsaek.jpg

Syning: Alle sømme sys ret mod ret, hvor intet andet er nævnt. Sy dekorationen på forstykket med en kantstikning 3 cm fra den øverste kant. Sy lynlåsstykkerne ret mod ret til lynlåsen yderst i båndet. Hvis lynlåsen er delbar, sys den sammen for enden, så den ikke deler sig. Stik og vend benene, læg fyld i og sy sammen foroven. Sy 2 ben til side/bundstykket og 2 ben til bagstykket efter markeringen, og således at trævlekanterne flugter. Sy lynlåsstykkerne til side/bundstykket med benene imellem lagene.

Klip 2 stk. gjordbånd 70 cm lange til seler, 2 stk. 10 cm lange til spændestropper og 1 stk. 10 cm langt til hank. Træk spænderne på stropperne og buk stropperne dobbelt. Sy stropperne skråt på bagstykket i de nederste hjørner, således at trævlekanterne flugter. Sy selerne og hanken på bagstykkets øverste kant, ligeledes så trævlekanterne flugter.

Åbn lynlåsen og sy lynlåsstykkerne og side/bundstykket til for- og bagstykkerne ifølge markeringen, med ben, stropper, seler og hank imellem lagene. Klip hak ind i sømrummene ved hjørnerne. Vend rygsækken frem til retten.

rygsak-top.jpg

Fór: Fold 2 x 2 cm til vrangen langs den øverste kant på det ene bag-stykke = lomme, og stik ombukket fast. Hæft lommen på det andet bagstykke vrang mod ret, og ri rundt langs kanten. Pres sømrummet til vrangen på lynlåsstykkernes ene langside efter lynlåsmarkeringen. Sy lynlåsstykkerne til side/ bundstykket, og sy disse stykker til for- og bagstykkerne. Klip hak ind i sømrummene ved hjørnerne. Læg foret i tasken, og sy det til lynlåsbåndet.

► Diagrammer - klik her

Stof & Stil, tlf. 70 22 21 21

Stof 200, tlf. 66 15 55 22

Opskriften er fra Hjemmet nr. 29/2012