Yvette gik ind i en garnbutik – og købte den!

Det er oktober, og nationalskjalden Kim Larsen er død få dage forinden. På tvsendefladen bliver der gang på gang vist en trailer for et mindeprogram, og foran skærmen sidder Yvette.

– Igen og igen kunne jeg høre Kim Larsen sige, at han følte, at han havde fået alt ud af livet, fordi han levede af sin hobby, husker Yvette May Wilborg.

– Det satte tanker i gang omkring mit eget liv og mit arbejde, for kan man virkelig leve af det, man holder allermest af? Kunne jeg det?

Hvor musikken drev Kim Larsen, er det garn, strik og kreativitet, som får det til at gibbe i Yvette. Fra barnsben har hun elsket at sysle med det kreative og forkæle venner og familie med hjemmestrik og hæklede nørklerier.

– Og så fik jeg pludselig tanken: Ville jeg rent faktisk kunne leve af min strikke- og hæklehobby? fortsætter Yvette, som der foran fjernsynet kommer i tanke om en bestemt garnbutik i Gilleleje, hvor hun for nylig er flyttet til. Er det muligt at købe en butik, som ikke er til salg?

Læs også: Tante Grøn: "Det er mentalt afstressende at strikke"

Følelsesløs af stress

Yvette har i den grad brug for, at der skal ske noget nyt i hendes liv. Hun har været offentligt ansat i over 30 år, og for 11 år siden var det ved at gå galt, da hun var leder i en integreret daginstitution og blev nødt til at sige op.

– Jeg var enormt presset som leder, men jeg kørte bare på uden at mærke mig selv, og det endte blandt andet med, at jeg slet ikke kunne mærke min arm, når jeg sad ved computeren, fortæller Yvette.

– Signalerne fra min krop nåede simpelthen ikke op i min hjerne. Til sidst sagde jeg op, og de næste par måneder kunne jeg ikke meget andet end at sidde i timevis under æbletræet i min have.

Efter to måneders frihed får Yvette job som sagsbehandler på kommunens jobcenter, og hun er glad for jobbet, men mærker, som årene går, hvordan der bliver mindre tid til at tage sig af klienterne.

– Jeg har de sidste par år været på udkig efter et nyt job, men når jeg kiggede jobannoncer igennem, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det sikkert ville blive et lige så presset job næste gang.

Kun plads til én

Yvette kan ikke slippe tanken om at åbne sin egen garnbutik. Det vil give hende en ny start i livet, hvor hun ikke føler samme afmagt som med arbejdet i det offentlige. I Gilleleje, hvor hun bor, er der kun én garnbutik, og den har ligget her i 25 år.

– Jeg vidste ikke, om der ville være plads til endnu en garnbutik i Gilleleje, og jeg undersøgte som en gal, om jeg kunne adskille mig fra den eksisterende butik ved at sælge noget, hun ikke solgte, fortæller Yvette.

– Men når jeg fandt på et nyt produkt, så jeg straks, at det solgte butikken i Gilleleje også; den havde et vildt stort sortiment.

Samtidig håber hun, at Jeanette, der er indehaver af butikken, måske vil sælge den. Men hvordan starter man lige sådan en samtale?

Læs også: Knit Collective Cph: "Vi henter inspiration i mode, kunst og film"

Kunder overalt

En lørdag i november samler Yvette mod til at kontakte Jeanette, ejeren af Gillelejes populære garnbutik. Hun tager sin mand under armen, og de spadserer hen til butikken.Min mand var overrasket over, hvor mange kunder der var i butikken.

Vi ville finde et roligt øjeblik, hvor vi kunne snakke med Jeanette, men der var et konstant rend ind og ud, husker Yvette. Hun og hendes mand holder øje udefra og ser til sidst deres snit til at fange Jeanette i et roligt øjeblik uden kunder. Og så går de ind.

– Jeanette blev overrasket over vores forespørgsel og sagde, at det havde hun ikke i tankerne lige foreløbig, fortæller Yvette.

– Men hendes mand var på vej på pension, og hun lød alligevel ikke helt afvisende. Hun var nogle år ældre, end jeg havde skudt hende til, og derfor tættere på pension, end jeg oprindeligt troede.

Yvette og Jeanette aftaler at mødes igen, og Yvette er spændt. Jeanette har jo sagt, at hun ikke er klar til at sælge, og Yvette overvejer stadig muligheden for at åbne en ny garnbutik i Gilleleje.

– Jeg havde ikke regnet med, at Jeanette ville sige ja lige på stedet, men jeg håbede, at min forespørgsel ville så et frø, så hun måske senere ville sige ja, fortæller Yvette.

Tid til kaffe

Da de mødes igen, har Jeanette tænkt sig rigtig godt om og er blevet enig med sig selv og sin mand om, at det faktisk er et udmærket tidspunkt at sælge, så de kan få mere tid til hinanden og deres børn og børnebørn. Hun går med til at afhænde sin butik til Yvette, som vil kunne overtage i begyndelsen af 2019.

– Det var en fantastisk fornemmelse at gå ind i det nye år som kommende butiksejer – og en lettelse at sige op på jobbet. Selv om jeg savner kollegerne. Men jeg savner ikke jobbet, for det var ved at æde mig op, siger Yvette.

Yvette har altid arbejdet med social indsats over for mennesker, og det er noget, hun virkelig holder af. Men hun kan også bruge det, hun kan, i garnbutikken.

– Jeg har indrettet butikken med et bord, hvor man er velkommen til at sætte sig og få en kop kaffe, strikke, snakke og blive inspireret til det næste hobbyprojekt, fortæller Yvette.

– På den måde har jeg stadig med mennesker at gøre, men uden at føle den samme magtesløshed, som jeg i mange år oplevede som offentligt ansat. Det bliver travlt at styre en garnbutik, men det er en helt anden form for travlhed.