Kendt tv-mand: Her er Linse Kesslers hemmelige date
Linse Kesslers date er – ligesom hende selv – kendt i offentligheden. Tv-manden blev skilt i oktober og som nyklækket single, var han mere end klar på en date, fortæller han til HER&NU.
Stephanie DuusStephanieDuusStephanie DuusHER&NU
Janni Ree forsøger sig som Kirsten Giftekniv i det nye tv-program "Divaer – stærkere sammen", hvor hun sætter en date op til Linse Kessler.
Og hvis den mandlige date virker bekendt, er det med god grund.
Det er nemlig den 66-årige tv-producent Thomas Heurlin.
Artiklen fortsætter under videoen:
I 2023 kunne han ellers fortælle, at han havde fundet kærligheden med Ismahan Ismail Hersi efter skilsmissen året forinden, som var hans fjerde.
Parret stadfæstede ligeledes deres kærlighed ved et bryllup samme år.
Men i dag er de ikke længere et ægtepar, hvilket daten med Linse Kessler da også vidner om.
Noget, han tidligere fredag bekræftede overfor Se og Hør, og uddyber i et interview med HER&NU.
– Det er, fordi jeg jo er blevet single, og så bruger jeg meget tid i Spanien i det hele taget, og så talte jeg tilfældigt med Janni, og hun foreslog daten, og det, synes jeg, lød virkelig interessant, forklarer Heurlin, som har haft et tæt forhold til Janni Ree i mange år.
Og det var faktisk ikke første gang, han mødte "Familien fra Bryggen"-stjernen.
Annonce
De var også begge med til Jannis bogreception og 55-års fødselsdag i marts sidste år.
– Jeg har haft et par enkelte møder med hende way back, men det var totalt sjovt at komme i gang med det bekendskab igen. Det var super, super sjovt og dejligt på alle måder. Hun er utrolig charmerende, og som man kender hende, er hun en ærlig og åben person. Det er rene ord for pengene, tilføjer han.
Det var i oktober, at han blev skilt, og nu er han altså officielt single, slår Thomas Heurlin fast.
Thomas Heurlin i selskab med Ismahan Ismail Hersi, som han blev skilt fra i oktober, hvor de også flyttede fra hinanden.Foto: Lars E. Andreasen
Heurlin har nu fem ægteskaber bag sig, og den 66-årige tv-mand har seks børn i alt – fem døtre og en søn, hvor den ældste er 47 år og den yngste er 16 år.
Thomas Heurlin er blandt andet kendt for stiftelsen af Impact TV, der står bag dokumentarer som "Metoo: Sexisme bag skærmen", "Sirius" og "De Misbrugte Filmbørn".
Han har ligeledes markeret sig som paneldeltager i Ditte Okmans "Det, vi taler om".
Ifølge tv-producenten har han masser af projekter i pipeline.
– Jeg kommer ud med en stor dokumentarserie på HBO "Brutalt broderskab – Bandidos", som har verdensomspændende premiere i marts. Den ligger lidt i forlængelse af den, vi i sin tid lavede med Hells Angels og Comanches, slutter Thomas Heurlin.