ALT for damerne Kvindeløb 2016
SPONSORERET indhold

Mød Chris MacDonald og Anne Bech til årets Kvindeløb 2016

Chris MacDonald giver dig high fives og fornyet energi, mens Anne Bech vil få gang i blodomløbet.

11. apr. 2016 | Kvindeløb 2018 | ALT for damerne

Du kan godt glæde dig til årets Kvindeløb, for igen i år har vi været så heldige, at både Anne Bech og Chris MacDonald gæster løbene. Chris MacDonal vil stå klar på scenen i København (om søndagen), Aarhus og Odense med sin smittende entusiasme og give alle jer seje walkere og løbere fornyet energi til løbeturen. Ligeledes vil Anne Bech skyde alle løbene i gang med en omgang fællesopvarmning, der vanen tro giver os sved på panden og smil på læben. Ud over at Anne bech vil sørge for fælles opvarmning til alle løb, vil hun også stå klar i sin egen bod efter løbet, hvor du kan møde hende til en snak om sundhed og motion.

LÆS OGSÅ: Igen i år kan du vælge mellem 5 sunde og lækre tilbud fra Lagkagehuset

Chris MacDonald vil ikke kun være at finde på scenen, men også på løberuterne, hvor han vil dele high fives og opmuntrende tilråb ud til de seje walkere og løbere. Hvis du er heldig, kan du få taget et billede med ham efter løbet.

Opmærksomhed til walkerne

Da vi spurgte den altid livsglade foredragsholder, hvad han især glæder sig til ved dette års Kvindeløb, var svaret klart. Han ser frem til at give de mange walkere ekstra meget opmærksomhed, for det har de fortjent, mener han:

-Jeg har fornøjelsen af at være med på ALT for damernes Kvindeløb, og det er fantastisk, fordi så mange kvinder er i gang med at overskride deres grænser ved at sætte nye mål med deres løb, og det giver en helt særlig stemning. Rigtig mange af kvinderne, som har meldt sig til at gå, mærker dog ikke altid samme stemning, og det er rigtig ærgerligt, for de gør noget rigtig godt for dem selv. Det at gå vil altid blive betragtet lidt mindre fint end løb, og det er problematisk, for man skal huske, at mange af dem, der melder sig til walken, ikke nødvendigvis melder sig, fordi de ikke kan løbe, men fordi de faktisk gerne vil gå. Fælles for alle deltagere er dog, at de gerne vil tilbringe kvalitetstid med en god veninde, mor, søster eller datter, og det glæder mig altid, når der er mulighed for at pleje de sociale relationer, siger Chris MacDonald.

Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig årets løb, så kan du nå det endnu. Alt du skal gøre, er at klikke ind på linket her, hvor du også kan bestille en sund picnic-pakke fra Lagkagehuset, som du kan nyde på pladsen efter løbeturen.

LÆS OGSÅ: ”Jeg følte, at jeg mistede noget af mig selv, da jeg blev mor”

LÆS OGSÅ: Anne Bech guider dig: Sådan lærer du at elske løb

LÆS OGSÅ: Løb med til ALT for damernes første halvmaraton