Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

ALT for damerne Kvindeløb 2016
Foto: Alamy

Nu er det slut med dårlige undskyldninger for ikke at træne

Her er produktet, der skal få dig ud af fjerene og i træningstøjet.

Af Amalie Holm

Dårlige undskyldninger er der mange af, når det kommer til træning: Jeg mangler energi til at træne. Jeg orker ikke at træne i dette vejr. Jeg er egentlig heller ikke i humør til at træne, og jeg er også i for dårlig form. Vi kender dem alle. Og listen er meget længere endnu. Men hvad kan vi egentlige gøre for at få strammet ballerne sammen?

LÆS OGSÅ: Du kan godt glæde dig til at åbne årets goodiebag

Mange kender de klassiske løberåd fra sundhed- og fitnesseksperter, der guider os til at sætte løbeskoene frem foran døren og pakke tasken hjemmefra inden, vi tager på arbejde. Men hvad gør man, når man let og elegant formår at skubbe skoene til side på vej ud af døren, eller når man vender hjem med en sportstaske, der aldrig har været åbnet? Det har Google måske svaret på. Verdens største søgemaskine på internettet har netop lanceret en ny app "Google Goals", der skal få dig til at overholde dine planlagte træningstider.

LÆS OGSÅ: Mød Chris MacDonald og Anne Bech til årets Kvindeløb 2016

Appen fungerer således, at du skriver et mål ind i din kalender. Det kunne være, at du gerne ville løbe en tur to gange om ugen. Appen booker straks to træningstidspunkter i ugens løb, hvor der er plads i din kalender. Dukker der efterfølgende en aktivitet op, der forhindrer dig i at overholde din træningstid, vil appen automatisk udskyde aktiviteten til et nyt tidspunkt. Det er slut med at overspringshandle.

Du kan jo prøve appen af som et træningsværktøj til at træne op til ALT for damernes Kvindeløb 2016. Hvis du ikke allerede er tilmeldt løbet, kan du gøre det her.

Du kan få mere information om, hvordan appen fungerer i filmen nedenfor.