Lækker crumble med æble og brombær
SPONSORERET indhold

Nem dessert: Æble-brombær–crumble

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En gennemført gæstemiddag slutter med en god dessert som f.eks denne med bagte frugter og knas.

Af: Redaktionen Foto: Maria Warncke Nørregaard
22. aug. 2020 | Opskrift | ALT for damerne
Total: 45 min

Ingredienser

125 g smør, koldt
50 g mandler
50 g makroner, knuste
100 g hvedemel
75 g sukker
½ tsk vaniljesukker
½ tsk citronskal
3 æbler
250 g brombær (fra frost eller friske)

Tilbehør:
cremefraiche eller vaniljeis

Sådan laver du crumble med æble og brombær

  1. Skær smørret i tern. Hak mandlerne groft, og knus makronerne.
  2. Smuldr smør og mel med fingrene i en skål, og tilsæt sukker, vaniljesukker, citronskal, mandler og knuste makroner. Bland det godt sammen.
  3. Skær æblerne i kvarter, og fjern kernehuset. Skær æbler i tynde både, og kom dem i en tærteform. Fordel brombærrene ovenpå, og smuldr dejen herover. 
  4. Bag crumble-kagen i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter, til æblerne er møre, og dejen gylden. 
  5. Server æble-brombær–crumblen med lidt cremefraiche eller vaniljeis.