Opskrift på drømmekage med ananas
SPONSORERET indhold

Saftig drømmekage med ananas

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Skøn drømmekage med et eksotisk pift af ananas - vi har givet den klassiske drømmekage fra Brovst et brush up og puttet ananas i. Den lækre kokosglasur på toppen, er der selvfølgelig ikke pillet ved.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Jes Buusmann
24. jan. 2018 | Opskrift | Hendes Verden
Drømmekage til 15 personer | Total: 45 min

Ingredienser

4 æg
350 g sukker
75 g smør
2 ½ dl mælk
2 tsk. vaniljesukker
350 g hvedemel
2 tsk. bagepulver

Pynt:
150 g smør
1 dl mælk
250 g brun farin
150 g kokosmel

Desuden:
350 g ananas (nettovægt) i ringe fra dåse

Sådan bager du drømmekage med ananas

  1. Pisk æg og sukker skummende. Smelt smørret, og rør mælken i. Kom det i æggemassen. Rør vaniljesukker i. Bland hvedemel og bagepulver, og sigt det i. Rør dejen sammen.
  2. Skær afdryppede ananasringe i tern, og vend dem i dejen.
  3. Fordel dejen i en bradepande foret med bagepapir 30 x 40 cm.
  4. Bag kagen ved 175 gr. på nederste ovnribbe i ca. 25 min.
  5. Smelt smør, mælk og farin sammen i en lille gryde. Kom kokosmelet i.
  6. Fordel blandingen over kagen, og bag kagen yderligere 20 min.

PRØV OGSÅ: Drømmekage med kokostopping

TIP: Kan du bedst lide drømmekagen på den klassiske måde, undlader du bare ananassen.

 

Anbefalet til dig