Fem tips til manglende sexlyst i det lange parforhold

Det er ikke bare normalt, men decideret uundgåeligt, at lysten til sex med hinanden forandrer sig, når man har dannet par i flere år.

Det mener sexolog, forfatter og journalist Sara Skaarup, der skelner skarpt mellem kærlighed og seksuelt begær i det lange parforhold. Ofte har vi nemlig lyst til spontan sex, siger hun. Det er bare sjældent rettet mod den partner, som vi har delt seng med i årevis.

- De fleste kan mærke lysten i kroppen, men at tænde lige præcis på den, man elsker, og som det er mest praktiske at tænde på, er ikke altid nemt efter 15 år og tre børn sammen – eller bare efter fire år sammen. Der sker som regel en afmatning af begæret af forskellige årsager, siger Sara Skaarup.

- Sædvanligvis hører det forelskelsesfasen til, og så kan det engang imellem flamme op i løbet af sådan et langt parforhold.

Du mener altså, at det er helt umuligt at opretholde det samme seksuelle begær, som man har til hinanden i starten af forholdet?

- Ja, det vil jeg sige uden at blinke. De første seksuelle møder, man har med en person, bliver jo præget af, at man endnu ikke kender hinanden. Der er ikke en masse konflikter og historik, man har været igennem, men en masse spænding og eventyr, som det er umuligt at genskabe senere hen. Det er der kun i starten. Til gengæld er der noget andet, der åbner sig og bliver dybere og dybere: Intimiteten, kærligheden og kendskabet til hinandens kroppe, der kan gøre sexlivet fantastisk, siger Sara Skaarup.

- Men der kommer altså også et element, der er naturligt afmattende. Jeg siger ikke, at sexlivet bliver dårligere – det bliver bare noget andet. Så det en illusion at tro, at man skal have det som om, at man lige har mødt hinanden. Og det gør folk rigtig kede af det, fordi de bliver frustrerede og tænker: "Hvor blev den af, den der første gnist?" Her siger jeg til næsten alle de par, jeg møder: Meget kan I give hinanden, og I er helt unikke for hinanden. Men nye for hinanden, det kan I aldrig blive igen.

Urealistiske forventninger
Derfor er det et problem, at vi som samfund dyrker illusionen om, at seksuelt begær og kærlighed går hånd i hånd, og at vi ideelt set kun skal have lyst til at have sex med vores partner, mener Sara Skaarup.

- Vi har fået skabt en eller anden forståelse af, at hvis vi elsker hinanden nok, så begærer vi også hinanden. At de to ting hænger sammen, og at sexlivet er et symptom på, hvordan vi har det i det hele taget. Men det er mere komplekst end det. Nogle af de ekstremt harmoniske, dynamiske og meget forankrede og dedikerede kæresteforhold og ægteskaber fungerer fantastisk på alle mulige parametre, men ikke nødvendigvis i forhold til det seksuelle, siger hun.

- Man er sammen, fordi man holder af den anden. Og så ved man godt, at det er skidt for parforholdet, hvis man ikke har sex i to uger, og det er egentlig mere det, der er motivationen for sex, end at man ikke kan lade hinanden være.

Hvad skyldes det, tror du?

- I det traditionelle parforhold opstår der nemt en form for oversymbiose, som bliver en følelsesmæssig afhængighed. Vi bliver så trygge ved hinanden, og så vante ved hinanden, at den polaritet – altså spændingsfeltet mellem du og jeg, som trækker os sammen som to magneter i starten – bliver svækket, fordi vi stille og roligt sliber hinandens hjørner og kanter af. Vi begynder at gå på kompromis med en masse ting, og det, du elskede at gøre, som jeg ikke forstår, falder fra henad vejen. Vores vennekreds bliver også den samme, så vi bliver faktisk mere og mere ens. Og sådan bliver man rigtig rigtig gode venner. Man har måske endda følelsen af at have fundet sin soulmate, men altså ikke nødvendigvis følelsen af, at ens partner er seksuelt uimodståelig.

Fem tips til større lyst
Halter sexlysten hjemme hos Jer? Her er Sara Skaarups fem tips til at få mere begær ind i det traditionelle parforhold.

1. Husk fraværet. Det har vi brug for, så det hele ikke bliver leverpostej.
- Den er lidt basic, men: Giv hinanden plads. I stedet for at frygte afstand mellem hinanden og fylde mere på intimiteten, så træd lidt tilbage. Det gør man ved at zoome ind på: Hvad var det egentlig, der gjorde mig glad, før det blev os to? Er det stadigvæk i mit liv? Og her mener jeg de ikke-seksuelle ting. Elskede jeg at rejse? Elskede jeg at drikke mig fuld med mine venner? Og er det ligesom bare forsvundet, fordi det var upraktisk? Så overvej at få det ind i igen. For det er den energi, der gør dig vital. Når du gør det, du brænder for, kan din partner lettere se dig som et seksuelt væsen igen.

- Det kunne ideelt set se sådan her ud: Vi har syv dage i ugen. Hvis vi nu har fire hverdage, hvor vi er sammen, og hvor vi er sammen med børnene, kan der være én dag, hvor man som par går ud og gør noget kæresteagtigt, én dag hvor den ene part kan gøre, hvad vedkommende vil, inklusiv aften, og én dag hvor den anden kan gøre, hvad den person vil. Så man ikke er mor-og-far-pakken syv dage om ugen. Nogle mennesker gør det allerede, men for andre er det helt revolutionerende at skulle forestille sig også på weekender at skulle være hver for sig. Det kan være, at far tager børnene med hjem til sine forældre, så mor er alene i lejligheden eller boligen en hel weekend, for lige at mærke: Hvem var det lige, jeg var, før de her mennesker gjorde mig til mor og kone? For det er i fraværet, at vi får en chance for faktisk at savne hinanden og længes igen. Og det har vi brug for. Så det ikke bare bliver leverpostej det hele.

2. Shh. Tal ikke med din partner om alt.
- Man skal lade være med at overdele med sin partner. Og med "overdele" mener jeg, at intimitet er blevet synonymt med, at man skal vide alt, hvad der foregår, hos den anden. Det gælder ikke alle, men i den veluddannede, selvudviklende klasse vil man gerne forstå sig selv som følelsesmæssig kompetent, og derfor er der sindssygt meget snak – også med kæresten og ægtefællen – om, hvordan vi har det, og hvad den anden tænker om alting hele tiden. Min påstand er, at man her får gjort sin partner for meget til en ven. Man skal overveje, om nogle af de ting man deler med sin partner, handler om de omskiftelige følelser, der ligeså godt kunne være blevet delt med andre et andet sted. Sørg for at have en backinggruppe af nogle veninder, som kan tage dit småbrok over jobbet, over parforholdet og den slags – det hele skal ikke hældes ud på ham. Man skal ikke bruge hinanden som en verbal skraldespand.

3. Eventyr er godt for sexlivet.
- Overvej at komme mere ud af huset sammen, for i den hjemlige ramme er erotik tit en svær ting. Det er det både fordi, at der rent praktisk kan være udfordringer – man har måske ikke lyst til at råbe sin orgasme ud, når børnene ligger og sover lige ved siden af. Men også fordi hjemmet er synonymt med pligt. Det er tryghed, og det er rigtig dejligt på alle mulige måder, men det er fandeme ikke særligt sexet. Så kom ud af huset – gå fx til tango sammen. For når man kommer ud af huset, så ser man hinanden i nye situationer, og så får man en lille flig af det der med at blive nye for hinanden igen. Tag på en Bed & Breakfast onsdag aften, hvor mormor tager børnene, og hvor man er lidt på eventyr sammen. For eventyr, dét er godt for sexlivet.

4. Bryd tabuet: Selvfølgelig tænder jeg på andre.
- Dette råd er måske lidt dristigt. Det handler om at omfavne, at der findes andre seksuelle interessante mennesker i verden i stedet for at fornægte det. Mange par prøver at lukke sig om sig selv og kunne aldrig finde på at fortælle den anden, hvis de har en lille flirt kørende på arbejdspladsen, eller hvis der er en eller anden ekspedient nede i Netto, som de tænder på, fordi de ikke vil såre den anden. Men faktisk er det jo sådan, at der for alle par er andre mennesker, man kunne have valgt, og som man ikke kommer til at kunne gå i seng med, fordi man har valgt at være sammen med sin partner. Men hvis man får åbnet for tabuet om, at andre mennesker selvfølgelig også kan være tiltrækkende, så bliver det mindre farligt, og så kan man begynde at tale om det, trække erotisk spænding ud af det og igen huske, at vi to sammen har valgt hinanden.

Hvordan spiller jalousi ind her?

- Jalousi er altid, hvis man piller alle lagene af, en angst for at miste. Grundlæggende er det angsten for at miste den anden i parforholdet, men det kan også være angsten for at miste en position, en enestatus eller ideen om at se sig selv som "perfekt." Det er følelsen af, at noget bliver devalueret. Jalousi kommer ofte af uvished. Når man begynder at overveje: Gad vide om der er noget, hun ikke fortæller mig? Men hvis ens partner kan rumme, at man kommer hjem og siger: "Hold da op, jeg blev flirtet med til denne her julefrokost," så er der lukket for det uvisse rum, og det giver en anden dynamik, hvis man går derind med hinanden i hånden og begynder at afsøge. For så må man jo også snakke om rammerne: Hvor går grænserne for os? Og det er faktisk rigtig rart at få på plads, for så ved man, hvornår man er i gråzonen, og hvornår man ikke er.

5. Kærlighed og begær går ikke hånd i hånd – og det er okay.
- Mit sidste råd er egentlig bare at læse en helt særlig bog, som man måske kunne give sin partner til jul. Det er en bog, der hedder "Erotisk Intelligens" af Esther Perel eller "Mating in Captivity: Unlocking Erotic Intelligence" på engelsk, der netop handler om begær i det lange parforhold. Den er god, fordi den afmystificerer nogle af de idealforestillinger, vi har, omkring hvordan et sexliv skal være. Den forklarer det modstridende i, at kærlighed og seksuelt begær faktisk har brug for forskellige ingredienser. At der er en helt masse gode ting at sige om den måde, man tit er kærester på, hvor det bliver så altopslugende, fordi det er det, kærligheden gerne vil: At man kommer så tæt på hinanden som muligt. Mens at lysten har brug for lidt afstand.

LÆS OGSÅ: "Manglende sexlyst er helt almindeligt"

LÆS OGSÅ: Undskyld, har du set min sexlyst? Få tips til at tænde den igen

LÆS OGSÅ: Klumme: "Klitoris har prøvet lidt af hvert, og jeg kan godt forstå, hvis mandens prostata er lidt jaloux"