Den bedste pizzadej
SPONSORERET indhold

Den bedste pizzadej

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Her er en god og nem opskrift på pizzadej, hvor der bruges 40% fuldkornsmel, både for smag og næringsværdi, men ønsker du dejen mindre grov, erstatter du blot lidt af fuldkornsmelet med det fine mel. Denne opskrift giver dej til ca. 5 pizzaer alt efter størrelse og tykkelse.

Af: Cecilie Sofie Svensson Foto: Line Thit Klein
03. okt. 2013 | Opskrift | ALT for damerne

Ingredienser

20 g gær
1 tsk salt
1 tsk sukker
4 dl vand
200 g fuldkornsmel
ca 300 - 350 g hvedemel tipo 00
2 spsk olivenolie

Sådan laver du pizzadej:

  1. Rør gær, salt og sukker ud i vandet og tilsæt først fuldkornsmel og dernæst det fine mel. Ælt pizzadejen med olivenolien, indtil den er spændstig og elastisk, og lad den hæve i en skål penslet med olivenolie til den har nået dobbelt størrelse.
  2. Tiden kan variere fra 1 ½ - 2 ½ time, alt efter hvor koldt den hæver. Del dejen i fem lige store stykker, lad de stykker du ikke bruger ligge under et fugtigt klæde, så overfladen ikke tørrer.
  3. Den nemmeste måde at få en tynd bund er ved at trykke dejen let ud med håndfladen, hvorefter den lægges over et stykke fugtigt viskestykke på en stor rund skål som står med bunden i vejret, således at man forsigtigt kan trække dejen ned over skålens sider, til den er så tynd som ønsket.
  4. Bagetiden kan variere alt efter hvor tynd bunde laves, og hvor høj en varmekapacitet ovnen har, men regn med ca. 10-12 min.