Erotisk novelle: Kald mig Carmen
SPONSORERET indhold

Erotisk novelle: "Og så bliver hendes erotiske fantasier til virkelighed"

Christine Bojsen Træden har skrevet den erotiske novelle "Kald mig Carmen", som havnede på 2. pladsen af ALT for damernes store skrivekonkurrence. Læs sexnovellen her.

Af: Christine Bojsen Træden Foto: Digital Vision
10. feb. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

Kald mig Carmen 

En høj flot Zorro i sort kappe og mørkt tøj trækker hende med ud på Club Mambos toilet, og inde bag karnevalsmasken tør Nina lige pludselig en hel masse. Men hun kan ikke slippe tanken om, at der er noget bekendt ved hans stemme... 

Nina har stadig en pose pailletter, der skal sys på skørtet. Det vil komme til at tage en aften mere, men det er okay. I sommerferien kan man godt kede sig lidt, når man ikke har arrangeret det helt store, tænker hun og sætter en cd på med hotte latinrytmer. 

Denne sommer er den første efter skilsmissen. Selvom det var hende, der gik, er der meget nyt at forholde sig til. Men hun fortryder ikke et sekund, for Viggo var arbejdsnarkoman og opholdt sig mere i Singapore end hjemme i Valby. Der er oceaner af liv, hun gerne vil indhente, men det er alligevel sin sag at blive single som 45-årig. 

Mobilen dutter sig vej ind i hendes tanker: "Hej, mor! Må jeg låne bilen? Jeg kommer forbi med Oliver om lidt." 

Nina skruer op for musikken og tager et par dansetrin. Dørklokken klemter pludselig nederst i lydbilledet. 

Emil giver hende et kram. 

– Hej! Jeg har lovet at køre Oliver ned til hans far i Køge. 

Emils sambo giver hende et fast håndtryk. 

– Jeg er glad for, vi må låne bilen. 

Nina stikker Emil nøglerne og spørger, hvad han skal i weekenden. 

– Til fest og sikkert i byen bagefter. Hvordan går det med karnevallet? 

Hun mærker et brus af forventning stige op igennem kroppen. 

– Fint, vi mangler kun at øve en sidste gang. 

– Det er så cool! Tænk at du skal med i paraden, mor! 

De to unge mænd vinker farvel. Hvor er de dog søde og velopdragne, tænker hun. Og med livet foran sig. Hun er så stolt af Emil, der læser til dyrlæge. Han kan få selv den sureste til at le, og det har bestemt også sin effekt på det modsatte køn. Det kunne hun godt lære lidt af. Løsne op og grine lidt mere. Men det kommer nok, og nu er der jo karnevallet, hvor hun kan øve sig. 

Maria, hendes bedste veninde, var straks med på at samle en trup til karnevallet. Nina havde set filmen "Eyes Wide Shut" med Nicole Kidman, og den gav hende lyst til at bære maske under karnevallet. Ville hun blive mere fri og fræk med maske på? Det var i hvert fald sådan, hun var i sine erotiske fantasier: Flirtende, fræk og vovet. 

Næste morgen klokken otte ringer Maria. 

– Undskyld, jeg ringer så tidligt, men jeg har problemer med min silkekjole. 

– Kom herover, tag rundstykker med! 

De to kvinder beundrer hinanden i spejlet, da de har fået styr på tøjet. 

– Skal du have den på? spørger Maria og klapper i hænderne. 

– Du er slet ikke til at kende! 

Nina har lånt en paryk, der dækker hendes lyse hår. 

– Hvis jeg skal være salsa-darling, vil jeg være brunette med slangekrøller. Kan jeg godt have den her på til? 

Hun holder en rød, florlet top op foran sig.

 – Med sort blonde-bh under? 

– Om du kan! 

– Det er ikke for meget, vel? Er jeg for ... for udfordrende? 

– Nej, da! Du er super hot. 

– Godt, siger Nina og tager masken på. 

– Skal vi skåle for i morgen? 

Da hun ser sig i spejlet, går der et sus af spænding igennem hende. Med maske på er hun stort set uden alder og identitet. 

Nina og Maria tager ind til Højbro Plads, hvor København allerede summer af karnevalsfest. Inden længe går optoget i gang, Nina er lidt usikker på benene, men så fordamper nervøsiteten, og de sydamerikanske toner bølger igennem hende og snor sig inciterende ind i blodet. Solen varmer fra en himmel med ganske få skyer, og hun kan ikke fatte, at det er hende, der danser disse forførende trin ned ad Strøget. 

Efter musik og dans i Fælledparken tager de videre til afterparty på Club Mambo. Gæsterne vælter ind ved et-tiden, og inden længe er dansestedet pakket. 

– Folk er meget opstemte, råber Maria og hiver Nina med ud til et merengue-hit. 

Det fyger med smægtende blikke hen over dansegulvet, og da de efter et par numre står i baren, spørger en høj fyr, om Nina vil danse. 

Hun rækker sin hånd frem og smiler. Han er klædt i sort kappe og mørkt tøj, der understreger hans flotte skikkelse, og med hat og maske minder han om Antonio Banderas i filmen "The Mask of Zorro." Og danse, det kan han! Nina nyder det faste greb om sig, da en blød mambo strømmer ud af højttalerne. Hun lader sig villigt føre, og selvom hun ikke er nogen ørn til mambo, får han det til at glide let og sensuelt. Musikken får hendes krop til at blomstre, og masken gør hendes øjne modige. Han gengælder hendes flammende blik og trækker hende tæt ind til sig, da en kælen samba indtager dansegulvet. 

– Du er vanvittigt dejlig, hvisker han. 

– Hvad hedder du? 

– Kald mig Carmen, siger hun og stryger en finger over hans læber. 

– Okay, Carmen. Hvad vil du drikke? 

De skåler i mojitos, og hans blik trænger ind bag masken, så hun bliver varm og saftig indeni. Hun griber hans hånd, og de går ned i det modsatte hjørne og betragter dansegulvet. Der er dampende hedt, og bag masken mærker hun en svedperle trille ned over næseryggen. Pudsigt, at han også har maske på og ikke har smidt den endnu. Forsøger han at skjule sig? 

Zorro lægger en arm om livet på hende. 

– Se sørøveren derovre, han er ret så overbevisende! 

Nina mærker et sug i maven. Hun kender den stemme, hvem er han? Nå, pyt, han er hamrende sexet, og hun har aldrig haft så meget lyst til at flirte som nu. 

– Du er ret så overbevisende, siger hun og fugter læberne. 

Han fanger lynhurtigt invitationen og kysser hende. Varmt, blødt og prøvende. I næste sekund trækker han hende med ud på toilettet. 

– Må jeg tage masken af dig? hvisker han midt i næste kys. 

– Nej, ikke nu. Måske senere. 

Og så bliver hendes erotiske fantasier til virkelighed: Hun kysser med en fremmed og hengiver sig til den ophidsende følelse af noget forbudt ved ikke at kende ham, ikke at kunne se ham, men i den grad at kunne mærke ham. Hun driver fremad i lystfulde suk og nyder hver en centimeter af ham, kun for nydelsens skyld. Han er over hende og bag hende, og hun gisper af fryd, da han løfter hende og presser hende imod væggen. Hun ved ikke, hvor han begynder, og hvor hun ender, deres kroppe slår i takt, og blodet dunker i loop fra ham til hende og tilbage igen. Hans hænder drysser stjerneskud i hendes skød, og hans tunge tegner en bro mellem hendes svedige bryster. En pikant duft af kvinde vælder frem, da han hiver trusserne af hende. 

– Tag mig, råber hun, og i næste åndedrag gør han præcis, hvad hun beder om. Langsomt, blidt og voldsomt. Og så tilbage til et roligt tempo, så sødmen stiger imod nye højder. Deres rytme passer til musikken, der trænger ind ad nøglehullet, og hun stønner højlydt. Men så glemmer hun alt om mambo og suger ham helt ind. Hun er som et skib, der sejler længere og længere ud, himmel og hav står i ét og kaster hende ud i rummet og op mod stjernernes hvisken. 

Salsa Loca tonser ud af højttalerne, da Nina låser døren op igen. 

– Jeg må finde min veninde, siger hun og går tilbage til dansegulvet. 

Klokken er fem, og Maria har ledt efter Nina. 

– Nå, dér er du! Hvor har du været? 

Nina siger, hun trak lidt frisk luft. 

– Kom, du skal møde Pierre." 

Nina danser over for Pierre, der efter næste nummer spørger, om de skal dele en flaske rom. 

Hun ler.

– Kun hvis jeg får cola i min!

Da hun står i baren, dukker Zorro op igen.

– Du må ikke forsvinde på den måde, Carmen! Jeg har savnet dig, vil du med ud og have lidt luft?

Det er blevet køligere, men luften er stadig lun.

Zorro lægger armen om hende.

– Vil du med hjem og spise morgenmad?

Et sekund er Nina i tvivl, men tænker så, at Carmen ikke ville tøve.

– Ja, men jeg siger lige farvel til min veninde."

Hånd i hånd slentrer de gennem Københavns milde sommermorgen. Han bor på Vesterbro, sjovt nok i samme kvarter som Emil. Hendes søn skulle bare vide! Men da Zorro drejer ned af Viktoriagade, mærker hun panikken brede sig. Sæt nu han er nabo til Emil? Zorro stopper foran nr. 29, netop dér, hvor hendes søn bor. Der har hele tiden været noget bekendt ved hans stemme, men nu er hun sikker: Det er Oliver, Emils sambo!

– Jeg er ked af det, men jeg må hjem. Har ondt i hovedet og skal tidligt op.

– Okay, men giv mig lige dit nummer!

Oliver får det, og hun giver ham et hurtigt kys, inden hun fortsætter i retning af Vesterbrogade. Da Carmen når busstoppestedet, begynder hun at skrupgrine. Hun tager masken af, helt beruset af latter og nattens erotiske pas de deux. Det bliver godt at komme hjem i bad.

"Det er ikke for meget, vel? Er jeg for ... for udfordrende?"

"Du er vanvittigt dejlig," hvisker han. "Hvad hedder du?"

Læs også vindernovellen her fra konkurrencen her