Mascha Vang: "Det var en hård skilsmisse"

Men i dag har hun fundet lykken igen med kæresten Andreas Bo, der ligesom hende har en voldsom skilmisseoplevelse bag sig. Selvom mange skilsmissebørn trives godt, var det naturligvis ikke sådan, Mascha Vang havde forestillet sig, at det skulle gå. Her svarer hun på stort og småt om sit liv.

Hvad er din største hjertesorg?
– At min datter skulle være skilsmissebarn. Det var ikke det, der var planen. Jeg er selv vokset op i en fantastisk idyllisk familie, så det var ikke noget, jeg havde forestillet mig. Min datter, Hollie Nolia, var kun tre måneder, da vi blev skilt, så hun har jo heldigvis ikke prøvet andet, men det var en meget hård skilsmisse.

Hvilken mand har gjort størst indtryk på dig?
– Min kæreste, Andreas, men det er jo selvfølgelig, fordi det er ham, jeg er forelsket i lige nu. Han gør mig helt vanvittigt glad – mere glad end jeg har været længe.

Har du et ar, der fortæller en historie?
− Lige over min navle er et lillebitte ar, et lille strækmærke, som er det eneste ar fra min graviditet. Det er nøjagtigt samme ar, som min mor har efter sin graviditet med mig. Man ser det næsten ikke, men jeg ved, det er der.

Hvad antager folk fejlagtigt om dig?
– At jeg er den, de ser. De tror måske, at jeg i virkeligheden er den der skøre pige, jeg har opfundet udadtil. Når de ser et billede af mig i en stram, pink dragt, hvor jeg har brysterne klemt helt op under hagen og er party-uartig-parat, så tror folk, det er den, jeg er. Men jeg er på mange måder anderledes end det. Der er forskel på, hvordan jeg er herhjemme sammen med min datter og min kæreste, og hvordan jeg er, når jeg står på den røde løber eller er med i et tv-program. Mascha Vang er langt hen ad vejen en figur, jeg har skabt for at lave sjov og ballade. Ikke at den er helt opfundet – det er stadig mig, men der er blevet skruet på nogle knapper. Jeg har været kendt de sidste 15 år, og jeg ændrer mig jo med årene, så hvordan jeg var for 10 år siden er jo på ingen måde den, jeg er nu.

Hvilken begivenhed har ændret din måde at tænke på?
− At blive mor. Jeg prioriterer meget anderledes og har fået et helt andet syn på verden.
Jeg er blevet enormt blød og sårbar, følelserne har sat sig uden på tøjet, og så er jeg blevet et meget mere empatisk menneske. Jeg bekymrer mig rigtigt meget om andre mennesker, især dem der har det skidt. Jeg har lagt rejser og det sociale liv mere til siden, fordi min datter havde kolik i det første år og tre måneder, hun levede, så det var ikke muligt for mig at gå i byen eller at rejse.

Hvilken side af dig selv vil du helst ikke have, dit barn arver?
− Temperament og stædighed. Men det har hun bare allerede arvet.

Jeg bliver upopulær, når jeg siger det, men jeg synes...
− At hunde er mega træls! Tit har det også noget med deres ejere at gøre. Jeg hilser pænt på hunde og klapper og siger "neeeej", fordi folk hilser jo for fanden også på mig og mit barn, men jeg ville nok allerhelst være fri. Det er ikke, fordi jeg er bange for hunde, jeg synes bare, de er trælse skabninger.

Hvad er din største last?
− Hvidvin. Det vil jeg gerne drikke hver eneste middag og aften. Jeg går og pimper, hvis jeg kan komme til det.

Hvilken egenskab bryder du dig ikke om ved andre mennesker?
− Nærighed er meget ucharmerende. Hvis det er, fordi man er økonomisk fornuftig, så er det noget helt andet, men der er stor forskel på at være fornuftig og være decideret smålig.

LÆS OGSÅ:"Hvis et ægteskab ikke kan holde uden børn, så kan det heller ikke holde med"

LÆS OGSÅ: "I 5 år havde jeg egentlig ikke et ægteskab"

LÆS OGSÅ: Grenaa og Buchard om deres "skilsmisse"