Opskrift på jordskokkesuppe med topping
SPONSORERET indhold

Jordskokkesuppe med topping

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Jordskokkesuppen er fyldig og cremet. Lav den evt. i forvejen, så du bare skal varme den.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
07. mar. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
6

Ingredienser

Suppe:
900 g bagekartofler
300 g jordskokker
1 fed finthakket hvidløg
bladene af 3 kviste timian
2 spsk olivenolie
1,2 liter vand eller hønsebouillon
1 dl piskefløde
10 g smør
lidt citronsaft
salt og peber

Topping:
100 g bacon
lidt plukket brøndkarse og persille
revet citronskal.

Tilbehør: brød

Sådan laver du jordskokkesuppe

Suppe:
1. Skræl kartofler og jordskokker, og skær dem i grove tern. Sauter bagekartofler og jordskokker ved svag varme i en gryde med olivenolie nogle minutter.

2. Tilsæt hvidløg, timian, bouillon og læg låg på. Lad det koge i ca. 25 min., indtil det er mørt.

3. Blend suppen med piskefløde og lidt smør, og krydr med citronsaft, salt og peber.

Topping: 
4. Skær bacon i små stykker og steg det gyldent og sprødt. Vend det sprødstegte bacon med plukket brødkarse, persille, revet citronskal og krydr med friskkværnet peber.

5. Servér kartoffel-jordskoksuppen med en skefuld bacon-fyld og spis brød til.

Anbefalet til dig