Isvafler med hjemmelavet stracciatella
SPONSORERET indhold

Italiensk stracciatella med saltkaramelsauce og jordbær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Du kender sikkert den klassiske italienske is stracciatella fra ferier sydpå - her har vi lavet den selv, og serverer den hjemmelavede is med en SKØN saltkaramelsauce på toppen. Få den lækre opskrift lige her:

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
11. jul. 2021 | Opskrift | Hendes Verden
Is til ca. 6 - 8 personer | Total: 40 min

Ingredienser

2 stænger vanilje
6 dl piskefløde
4 dl sødmælk
8 æggeblommer, evt. past., som svarer til 4 af de små bægre
175 g sukker
100 g mørk chokolade

Saltkaramelsauce:
175 g sukker
½ dl vand
2½ dl piskefløde
3 spsk. sirup
30 g smør
¾ tsk. salt

Tilbehør:
Isvafler og jordbær

Sådan laver du Italiensk stracciatella med saltkaramelsauce og jordbær

1. Skrab vaniljekornene udaf stængerne. Kog fløde og mælk op med de tomme
vaniljestænger, lad mælken trække 5 min. Tag vaniljestængerne op.


2. Pisk æggeblommerne med sukker og vaniljekorn, til det er cremet. Rør den varme mælkeblanding i æggeblommerne.


3. Kom blandingen tilbage i gryden. Varm langsomt op under omrøring ca. 6-8 min. til en letcremet konsistens, det sker ved 85 gr. Cremen må ikke koge.


4. Afkøl cremen, gerne i koldt vandbad, rør undervejs, så der ikke dannes skind. Køl cremen helt af i køleskab, hvis du bruger ismaskine.

5. Kom iscremen i en fryseegnet beholder eller ismaskine, og frys til is. Hvis du ikke bruger ismaskine, kan du mikse isen i en foodprocessor, når den er frosset til grødis, eller rør isen igennem flere gange under indfrysningen.


6. Hak og smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovn. Fordel chokoladen i striber på bagepapir. Lad den stivne. Bræk chokoladen i mindre stykker, og rør dem i ismassen. Nu kan isen spises, eller den kan fryses igen, hvis den først skal serveres senere.


7. Kom sukker og vand i en gryde, og kog op, til det er smeltet og har en gylden
farve. Undgå at røre i det undervejs. Tag gryden fra varmen, og kom fløde, sirup, smør og salt i. Kog op igen under omrøring til en jævn karamelsauce. Afkøl saucen.


8. Fyld isen i vafler. Dryp med karamelsauce, og pynt med jordbær.

Anbefalet til dig