Her er de 10 ting, som giver dig migræne

HAR DU MIGRÆNE?
Migræne har et bredt symptombillede og er meget mere end bare smerter i hovedet. En migræne har ledsagesymptomer – det har hovedpine ikke i samme omfang. Der kan være stor forskel på ledsagesymptomerne imellem migrænikere. Typisk ved migræne bliver du lys- og lydoverfølsom og foretrækker bare at ligge alene i et mørkt, stille rum. Du har kvalme og måske også opkast, og din tilstand bliver forværret ved fysisk aktivitet. Dine smerter er ofte kun i den ene side af hovedet og er dunkende – gerne i takt med pulsen. Og så varer smerterne i mindst fire timer. Det er ikke tilfældet med hovedpine. Der har du "bare" ondt i hovedet.

SÅDAN FØLES DET
Den ene halvdel af hovedet, for det er næsten altid kun den ene, er ramt så voldsomt af smerter, at alle lyde, alt lys, alle dufte og ja, snart sagt alle sanseindtryk gør ondt. Så ondt, at kroppen automatisk vender vrangen ud på sig selv i form af kvalme og endda opkast.

DERFOR GØR DET ONDT
Danske forskere har i løbet af de seneste år været med til at finde frem til, at smerterne under et migræneanfald skyldes aktivering af nerveenderne omkring hjernens blodkar. Der er stadig uenighed, om hvad der aktiverer nerveenderne og gør dem overfølsomme. Overfølsomheden aktiverer smertebanerne, som løber via ansigtsnerven og op til hjernens smerte-centre.

HVOR OFTE
De hårdest ramte har kronisk migræne. Det vil sige anfald næsten hver dag. For flere gælder det, at smerterne kommer en gang om måneden eller 4-6 gange om året. Selvom smerterneikke er for børn, så rammes børn også af migræne.

ALTERNATIVER TIL MEDICIN
Håndkøbspiller og receptpligtige piller hjælper mange, men der er også flere alternative behandlingsmetoder, som kan være værd at kende til, hvis du har prøvet de mere gængse behandlingsmetoder uden held. Ikkemedicinske behandlinger såsom livsstilsændringer, akupunktur, psykoterapi og fysioterapi kan forebygge migræneanfald.

PÅ MED PANDEBÅNDET
Er du villig til at gå en alternativ og knap så gennemtestet vej for at undgå flere anfald, så er et elektrisk pandebånd måske en mulighed. Pandebåndet Cefaly er udviklet i Belgien og fungerer ved at sende elektriske impulser ind under huden, som stimulerer de nerver, som spiller en rolle i udvikling af migræne. Pandebåndet kan bruges tyve minutter hver dag og har efter sigende en effekt svarende næsten til eksisterende migræneforebyggende medicin. Fordelen ved Cefaly pandebåndet er, at man slipper for at tage daglig forebyggende medicin og derved slipper for bivirkningerne.

MEST EN KVINDELIDELSE
Både børn, mænd og kvinder kan få migræne, men kvinder rammes hyppigst. Faktisk har op til hver fjerde kvinde mellem 30-45 år mindst et migræneanfald om året mod hver tolvte mand. Det er specielt de erhvervsaktive kvinder, der lider, hvilket sandsynligvis skyldes, at de er lettere stressede, har et uregelmæssigt søvnmønster og er en aldersgruppe, som har højest svingninger rent hormonelt pga. menstruation, graviditet og p-pilleindtag. Dét faktum, at det særligt ramte kvinder, var før i tiden med til at få mange til at opfatte migræne som en slags hypokondri eller hysteri – altså en psykisk lidelse.

– Det var der ikke meget forståelse for og prestige i at forske i og derfor heller ikke interesse i at finde medicin mod, fortæller læge og hovedpineforsker Song Guo.
De seneste 20 år er der dog for alvor kommet gang i migræneforskningen.

FÆLLESTRÆK FOR MIGRÆNERAMTE
Der er en række fælles karakteristika for migræneplagede kvinder sammenlignet med kvinder, der ikke lider af migræne:

De har oftere højt blodtryk.
Har oftere et højt kolesterolindhold i blodet.
Har oftere forældre, som har haft dårligt hjerte.
Tager oftere hormoner.
Har oftere haft en depression eller oplever overvældende træthed.
Drikker mindre alkohol og ryger mindre.
Motionerer mindre.
Har sjældnere diabetes.

Kilde: Amerikansk undersøgelse med 30.000 kvinder/Migrænikerforbundet.

NY FORSKNING
Der arbejdes på højtryk i hele verden for at løse migrænens mysterium og udvikle bedre smertestillende og forebyggende medicin. På Hovedpinecenteret på Glostrup Hospital kan man bryste sig af at være et af verdens førende forskningssteder, når det handler om migræne. Her er en ny medicin under afprøvning, hvor migrænikere får en indsprøjtning med en slags migræne-antistoffer, som man håber på vil kunne nedsætte anfaldsfrekvensen. Men du kan desværre ikke få den endnu.

– Selv om der er lys forude for alle de migrænepatienter, som ikke i dag kan lindres med den tilgængelige medicin, så er der stadig tale om en ny medicin, som endnu kun er på forsøgsstadiet. Så desværre må de plagede migrænikere væbne sig med tålmodighed, siger læge og hovedpineforsker Song Guo, der sammen med sine kolleger har gjort banebrydende opdagelser i forståelsen af mekanismerne bag udløsningen af migræne. Centeret er kommet på sporet af, at flere signalstoffer er skyld i smerterne. Det har gjort forskerne i stand til at udvikle en medicin, der målrettet går ind og påvirker signalstofferne og dermed også graden af smerte.

3 gode råd fra forskeren
Lider du af migræne, har læge og hovedpineforsker Song Guo, Glostrup Hospital, disse råd:

Søg hjælp: Hos din praktiserende læge eller en neurolog. Oplever du efter deres hjælp ingen bedring er sidste skridt at komme forbi Hovedpinecenteret på Glostrup Hospital, hvor vi behandler efter nyeste viden og evt. kan afprøve ny medicin og nye behandlingsformer.

Selvuddannelse: Lær din migræne at kende, så du hurtigt kan lure, om det er en spændingshovedpine eller en reel migræne, der er på vej. Og lær, hvad der kan udløse et migræneanfald hos dig, f.eks. for lidt søvn, for meget alkohol eller stress
– og undgå udløserne.

Behandl rigtig: Hav altid en migrænetablet på dig. Migræne udvikler sig typisk over 1-2 timer, og hvis medicinen skal have nogen effekt, skal den indtages først i forløbet.

LÆS OGSÅ på Fitliving.dk: 10 ting, du skal vide om hovedpine

LÆS OGSÅ på Eurowoman.dk: Redaktionen tester - 6 nye behandlinger

LÆS OGSÅ på Altfordamerne.dk: Hjælper hypnose på angst?