Fragilité med sommerens bær
SPONSORERET indhold

Fragilité med sommerens bær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En fortryllende sommerkage, der kræver lidt arbejde, men er det hele værd.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
30. maj. 2018 | Opskrift | ALT for damerne
8

Ingredienser

300 g blandende bær
100 g sukker
1-1½ tsk maizena
225 g marcipan
1 dl vand
2½ dl æggehvide
225 g sukker
50 g hakkede hasselnødder
4 blade husblas
4 dl piskefløde
100 g hindbær
100 g brombær

Sådan laver du fragilité med sommerens bær

1. Kog bærrene i en gryde med sukkeret. Kog, til sukkeret er smeltet, plus 3-4 minutter mere. Rør maizena sammen med lidt vand. Hæld det i gryden, og rør, til det bliver godt jævnet. Kom det i en skål med en stor bund, så det hurtigt kan afkøle.

2. Rør marcipan sammen med vand, evt. med en elpisker, det er lettest. Pisk æggehviderne let stive sammen med 1½ spsk sukker. Tilsæt herefter resten af sukkeret, til marengskonsistens er opnået.

3. Rør 3 store spsk. af den piskede marengs i marcipanmassen, så den bliver lind i konsistensen. Vend herefter resten af den piskede marengs forsigtigt i.

4. Smør fragilitémassen ud på to stykker bagepapir, og drys med hakkede hasselnødder.

5. Bag bundene 45-50 min ved 160 grader. Tag dem ud, og lad dem afkøle. Vend dem om, og træk forsigtigt bagepapiret af. Skær hver bund i 2 stykker, så du har 4 bunde.


6. Læg husblas i blød i en skål med koldt vand. Smelt det udblødte husblas i en skål over vandbad. Pisk fløden til skum. Rør hurtigt det smeltede husblas i bærkompotten, og vend det med pisket fløde.

7. Læg en bund på et fad, og smør bærcreme på, og fortsæt, til der er 3 lag med creme, og afslut med en bund på toppen. Sæt fragilitékagen i køleskabet, og lad den trække nogle timer.

8. Skær kagen i portionsstykker, drys med flormelis, og pynt med friske bær. Læg kagen sammen 2-3 timer før servering, så er bundene stadig let sprøde og seje i det.

Anbefalet til dig