Sådan laver du friske forårsruller med rejer
SPONSORERET indhold

Friske forårsruller med rejer

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Friske forårsruller eller sommerruller, som de også kaldes er sprøde og friske og så kan de fyldes med alt. Tryl f.eks. dine rester af kylling, kød eller and om til lækre ruller. Her får du LêLê kokkens opskrift på lækre forårsruller:

Af: Anh Le Foto: Colombus Leth
06. maj. 2020 | Opskrift | ALT for damerne

Ingredienser

12 tigerrejer
50 g tynde risnudler
agurk
ca. 20 mynteblade
œ lollo rosso salat (12 salatblade)
1 pakke rispapir, 22 cm
hoisinsauce til servering

Sådan laver du friske forårsruller med rejer

  1. Pil rejerne, men lad halen være intakt. Kog rejerne i ca. 2-3 minutter, og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  2. Læg nudlerne i blød i varmt vand i ca. 20 minutter, og dyp dem herefter i kogende vand i ca. 10 sekunder. Skyl dem hurtigt i koldt vand, og lad dem dryppe af i en sigte.
  3. Skyl agurk, mynte og salat. Skær agurken i stave.
  4. Fyld en stor skål med koldt vand, og læg et rent viskestykke på bordet. Dyp et stykke rispapir i vandet, tag det straks op, og læg det på viskestykket.
  5. Læg to salatblade midt på det opblødte rispapir, og fordel tre mynteblade, risnudler og agurkestave ovenpå. Rul rullen en gang rundt, fold højre og venstre side ind mod midten, og rul rullen færdig.
  6. Sørg for, at der er fyld nok til ca. seks ruller. Skær dem over i halve, og anret dem på et fad, så de står op. Læg en tigerreje på hver rulle, og servér med hoisin-dip-sauce til.

Anbefalet til dig