11 sjove ting, du ikke vidste om julens traditioner

1. Derfor fejrer vi jul den 24. december

I resten af verdenen fejrer man jul den 25. december om morgenen, men her i de nordiske lande fejrer vi Jesu' fødsel den 24. om aftenen med julemiddag, dans om træet og gaver.

Forklaringen er simpel: Da Norden overgik til kristendommen, havde man intet ur, og fra de islandske sagaer ved vi, at man regnede en ny dag fra mørkets frembrud. Altså begyndte den 25. december allerede om aftenen den 24., og derfor ligger vores jul på det tidspunkt.

2. Peters juleaften

Peter Faber, som skrev den populære Højt fra træets grønne top, var direktør for Danmarks første telegraflinje, men han var også en ivrig forfatter af skuespil og viser. Udover Højt fra træets grønne top har han også forfattet en anden juleklassiker – nemlig Sikken voldsom trængsel og alarm. Højt fra træets grønne top beskriver juleaften 1847 hos familien Faber, der som altid fejrede højtiden hos bedstefaderen Rasmus Hjort Faber på Gråbrødre Torv i København. Vers efter vers fortæller Peter Faber om aftenens forløb, hvor børn, svigerbørn, nevøer og niecer danser omkring træet. Peter, der som bekendt har den gren så kær, hvorpå trommen hænger, er en af forfatterens nevøer, og i sangens måske mindst kendte vers nævner han også sin knap etårige søn William, der får "træets bedste ziir". William blev senere forfatter til en række lystspil ligesom sin far. 

3. Kristmesse – nej tak!

Ordet "jul" kommer af det gamle nordiske ord "jól", der betyder fest eller højtid. Et hedensk ord, der stammer fra dengang, vi i norden troede på de gamle guder og fejrede solhverv med et ordentligt gilde. Da danskerne blev kristne, blev fejringen af solhverv, som lå i januar, slået sammen med den kristne fejring af Jesu fødsel i slutningen af december. 

Kirken forsøgte også at indføre ordet "Kristmesse" som i det engelske "Christmas", men selv om Odin og Thor blev skiftet ud med Jesus og Jomfru Maria, holdt danskerne stædigt fast i det mere mundrette "jul". Det lykkedes dog kirken at neddæmpe de hedenske drukgilder til fordel for en mere familievenlig jul. Drukgilderne blev i stedet henlagt til før jul og er i dag kendt som julefrokoster.

4. Adventskransen er tysk

Ligesom juletræet kommer adventskransen fra vores tyske naboer. Historien fortæller, at den første krans blev tændt på Amalienborg under 1. Verdenskrig af Christian d. 10.'s tyskfødte kone, dronning Alexandrine. Efter genforeningen i 1920 blev adventskransen for alvor udbredt i Danmark, da de danskere, der havde levet under tysk herredømme i 60 år, havde taget skikken til sig.

Oprindeligt blev kransen pyntet med lilla bånd, da lilla er advent-tidens farve. Tidligere fastede man i denne periode, ligesom man fastede op til påske. Under 2. Verdenskrig fik adventskransen en ny popularitet, og kransen blev pyntet med røde bånd og hvide lys, da nationalfølelsen var stærk.

5. De mest elskede sange og salmer

Top 10 når dansen går omkring juletræet

1. Højt fra træets grønne top
2. Glade jul, dejlige jul
3. Et barn er født i Betlehem
4. Det kimer nu til julefest
5. Dejlig er den himmel blå
6. Dejlig er jorden
7. Julen har bragt velsignet bud
8. Nu er det jul igen
9. På loftet sidder nissen med sin julegrød
10. Juletræet med sin pynt

Dejlig er jorden mest populær i Jylland

Ingemanns salme Dejlig er jorden er dog mere populær blandt jyder end sjællændere. 57 procent af jyderne har den på favoritlisten, mens det kun gælder for 40 procent af københavnerne. Det viser en undersøgelse, som bladet Samvirke har lavet.

6. Det flettede julehjerte

Det flettede julehjerte er en dansk tradition og en videreudvikling af de flettede kurve. Muligvis blev hjertet "opfundet" af H. C. Andersen. Han har i hvert fald flettet det ældste bevarede hjerte, som i dag kan ses i H. C. Andersens hus i Odense. Han flettede hjertet i 1860'erne, det havde to strimler og ingen hank.
På Nationalmuseet kan man se et flettet julehjerte fra 1873, men der gik cirka 40 år, før hjerterne for alvor fandt vej til de danske juletræer, og den ære kan vi i høj grad tilskrive børnehavebørnene. Omkring 1910 blev danske børnehavebørn som en del af datidens småbørnspædagogik sat til at flette hjerter i glanspapir for at styrke deres kreative og finmotoriske evner for ikke at næve selvdisciplin og tålmodighed – og resultaterne endte hjemme på familiens juletræ.

7. Krigerisk julepynt

På det ældst bevarede danske kræmmerhus fra 1866 er der hverken nisser eller engle men Den Tapre Landssoldat. Julen var tidligere også anledning til at hylde det nationale. Dannebrogsflag og julepynt i rød-hvide farver blev meget populært på de danske juletræer i midten af 1800-tallet og ikke mindst efter nederlaget i 1864. Man taler ligefrem om "national julepynt".

I denne kategori af pynt finder vi også trommer og trompeter, der leder tankerne hen på slagmarken.

8. Risalamande – en dansk spareret

Trods det franskklingende navn er den danske juleklassiker et helt igennem dansk fænomen, der har sin oprindelse i slutningen af 1800-tallet, hvor det bedre borgerskab serverede desserten med kirsebærsauce til jul i stedet for risengrød. Risalamande betyder blot "ris med mandler" og er risengrød blandet op med flødeskum.

Tidligere var risengrød en eksklusiv spise, da risene var importerede og dyre. Risalamande blev for alvor populær under 2. Verdenskrig, hvor der var mangel på ris og kanel til risengrøden, og damebladene fortalte, hvordan husmødrene kunne få grøden til at strække ved at blande den op med flødeskum.

9. Julesmåkagerne ... og deres "forfædre"

Julesmåkager er en nyere opfindelse og blev først rigtig udbredte, da det moderne komfur holdt sit indtog i sidste halvdel af 1800-tallet, og husmoderen fik mulighed for at bage hele plader af småkager ad gangen. 

Forløberen til brunkagen kan dog dateres helt tilbage til middelalderen, hvor man spiste nogle små kager ved navn "peberkager" med en krydderisammensætning, der mindede om brunkagens. Jødekagerne er en krydret småkage, som kendes tilbage fra 1700-tallet og blev forhandlet i jødiske bagerier – deraf navnet.

Klejnen stammer fra middelalderen og er den ældste af julens kager, da den kunne bages uden komfur. Navnet stammer fra det tyske ord klein, der betyder lille.

10. And eller gås?

I mange danske hjem består menuen juleaften af and. Herhjemme spiser vi ca. 7000 tons and om året, og de fleste bliver fortæret juleaften og en måned tidligere til Mortensaften. Faktisk er det traditionen med at spise fjerkræ Mortensaften, som er blevet videreført til julen. 

I middelalderen var der oftest gåsesteg på herremændenes juleborde, for gåsen var en del af den afgift – kaldet landgilde – som bønderne skulle betale til herremanden. Gåsen blev anset for en finere spise end anden – fattigmandsgåsen – som var bøndernes julespise.

I dag er and den mest populære julespise, mens flæskestegen også er populær som alternativ eller sammen med anden.

11. Kartofler erstattede kastanjer

Traditionen med at sukkerbrune kartofler og servere dem som tilbehør til gås eller and juleaften stammer helt tilbage fra middelalderen. Dengang var det dog ikke kartofler men kastanjer, som blev brunede i sukker, men kastanjer var dyre, og i midten af 1800-tallet fandt fattigfolk på at erstatte de dyre kastanjer med de noget billigere kartofler. Vores elskede brunede kartofler er altså blot en billig erstatning for den ægte vare!

Kilder: DR, Dansk Historisk Fællesråd, Wikipedia, Kristeligt Dagblad, Samvirke og Det Kongelige Bibliotek

Artiklen er oprindeligt fra 2017.