Kinesisk kyllingesalat med salat dressing
SPONSORERET indhold

Kinesisk kyllingesalat

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Denne opskrift giver mere dressing, end du skal bruge, men det der er til overs, kan du sagtens bruge til grillet fisk eller kylling eller over en skål brune ris. Salaten kan laves hurtigt,  hvis du forbereder dressingen og alle grøntsagerne, mens du damper  kyllingen. Væsken, som du damper  kyllingen over, kan du filtrere og bruge som en dejlig bouillon.

Af: Gwyneth Paltrows
27. mar. 2014 | Opskrift | Fit living
2 store portioner

Ingredienser

KINESISK KYLLINGESALAT
4 skiver ingefær på størrelse med en mønt, knust med siden af en kniv
2 fed hvidløg, knust med siden af en kniv
6 forårsløg, 2 kvast med siden af kniven og 4 skåret i fine skiver på langs
½ stjerneanis
1 tsk  kinesisk 5-spice-krydderi
2 kyllingebryster med ben og uden skind
1 hjertesalat (eller  det inderste af 1 romainesalathoved), uden stok og i fine strimler
1 julesalat, uden stok i fine strimler
1 radicchiosalat, uden stok i fine strimler (eller  1 julesalat mere)
en håndfuld sukkerærter i tynde skiver på langs
1 gulerod, skrællet og skåret i tændstikker
3 spsk grofthakket koriander
en lille smule frisk fintsnittet rød chili (kan udelades)
et stort drys ristede, sorte sesamfrø
Kinesisk kyllingesalatdressing

SALATDRESSING
Giver ca. 2½ dl
3 spsk Lees hoisinsauce (side 275)
1 dl koldpresset, uristet sesamolie (eller  ekstra jomfruolivenolie)
1 spsk rød riseddike
½ dl vand

Sådan gør du:

KINESISK KYLLINGESALAT

Bring ca. ½ l vand i kog i en stor gryde sammen  med ingefær, hvidløg, de 2 kvaste forårsløg, stjerneanis og kinesisk 5-spice-krydderi. Skru ned for varmen og lad
det simre i 5 minutter. Sæt en dampsigte (i bambus eller hvad du nu har) over den duftende blanding  og damp kyllingebrysterne i 45 minutter. Lad kyllingen køle af,
indtil du kan røre ved den. Pil kyllingekødet i strimler med fingrene og smid benene ud.

Bland kyllingestrimlerne  med de 4 snittede forårsløg, hjertesalat, julesalat og radicchiosalat, sukkerærter, gulerod, koriander, eventuelt chili og sorte sesamfrø og bland med så meget  dressing, som du ønsker.

SALATDRESSING

Pisk det hele sammen. Kan holde sig i op til en uge i køleskabet  i et tæt glas.

 

Opskriften er fra Gwyneth Paltrows nye kogebog ”Alt det Bedste”