Hvid chokolademousse med hvid te
SPONSORERET indhold

Hvid chokolademousse med hvid te

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Den klassiske chokolademousse med et twist - her er chokolademoussen lavet med hvid chokolade og hvid perlejasmin te.

Af: Frantz Maurice Scott Lundby Foto: Line Thit Klein
14. aug. 2016 | Opskrift | ALT for damerne
4 personer | Total: 15 min

Ingredienser

Det skal du bruge til hvid chokolademousse med hvid te


150 g hvid chokolade (groft hakket) + lidt til pynt
2½ dl piskefløde
6 pasteuriserede æggeblommer
50 g sukker
8 kugler perlejasmin (hvid te) + 2,5 dl vand (Lav en almindelig kop hvid te)
2 dl sukker
8 litchifrugter (eller på dåse)
frisk mynte

Sådan laver du hvid chokolademousse med hvid te

Smelt chokoladen over et vandbad. Pisk fløden til skum, og stil det til side. Pisk æggeblommer luftige med sukker, og rør smeltet chokolade i.

Vend flødeskummet i chokoladeblandingen lidt ad gangen. Fordel moussen i portionsskåle. Stil den på køl 4 timer.

Kog vand op, og lad den hvide te trække i 10 min. Si teblade fra, og kom teen i en gryde med sukker. Kog teen ind til sirup, og køl af.

Servér hvid chokolademousse med høvlet hvid chokolade, litchifrugter, hvid tesirup og mynte.

Opskriften tager 4,5 time med køl.


PRØV OGSÅ: Chokolademarengs med chokoladeskum