Opskrift på mørbradgryde med ris
SPONSORERET indhold

Mad til to dage: Mørbradgryde med ris

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Svinemørbrad er ofte på tilbud med to stk. i en pakke, så køb stort ind, og lav mad til flere dage, nu du er i gang. I denne uge står den på herlig mørbradgryde med ris.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Mikkel Adsbøl
10. jan. 2018 | Opskrift | Hendes Verden
Mad til 4 personer i 2 dage | Total: 30 min

Ingredienser

2 svinemørbrad (a ca. 500 g pr. stk.)
2 dl hvedemel
2 tsk. salt, peber
25 g smør
2 spsk. olie
2 løg
500 g champignoner
100 g bacon i tern
140 g tomatkoncentrat
2 spsk. paprika
2 spsk. oregano
8 dl hønsebouillon
salt, peber
2 spsk. majsstivelse
2 dl fløde 9 %.

Tilbehør: Naturris eller almindelige ris og dampede grønne bønner.

Sådan laver du mørbradgryde med ris

  1. Afpuds mørbraden, og skær den i 2 cm tykke bøffer. Bland hvedemel med salt og peber, og vend bøfferne heri.
  2. Varm smørret i en dyb stegepande, til det er gyldent. Brun bøfferne heri ad et par omgange. Tag dem op på en tallerken efterhånden.
  3. Hak løgene. Rens champignonerne, og skær dem i kvarter. Svits først bacon nogle min. i gryden. Kom herefter løg og champignoner i, og svits dem med et par min.

    PRØV OGSÅ: Mørbradgryde med bacon, æbler og flødesovs

  4. Kom kødet tilbage i gryden, og tilsæt tomatkoncentrat, paprika, oregano, bouillon, salt og peber. Lad retten simre under låg ca. 10 min.
  5. Udrør majsstivelsen i fløden. Kom blandingen i, og kog retten op 1-2 min. under omrøring. Smag til med salt og peber.

    SE MERE: Mørbradgryde med sennepssovs

 

Anbefalet til dig