Lina Rafn
SPONSORERET indhold

Lina Rafn om angst, eufori og lortebleer

Efter 12 år som kærester er sangerinde Lina Rafn og Kasper Pertho nu også blevet forældre. Lille Karmen har udfordret sin mor og far i kunsten at kombinere karriere og familieliv.

Af:: Mia Rasmussen, Vores Børn, August 2010
13. sep. 2010 | Børn | Vores Børn

Den 16. marts klokken 12.31 kom Karmen til verden, og således blev 12 års tosomhed til tresomhed for Lina Rafn og kæresten Kasper Pertho. Som forsanger i gruppen Infernal og eksdommer i X-Factor har Lina Rafn haft travlt med karrieren, ligesom hendes kæreste, som er selvstændig. De to har arbejdet og nydt livet og kærligheden, og børn var det så ikke lige blevet til endnu.

Så da Lina Rafn opdagede, hun var gravid, kom det som lidt af et chok. Karmen var absolut ikke planlagt.

“Vi blev meget glade, for vi var parate rent menneskeligt, og vi var glade for, at vi kunne. Det var jo magisk. Men jeg tænkte også, at jeg ikke måtte rive tæppet væk under bandet.” Sangerinden overvejede ganske kort en abort, fordi fødslen ellers ville ramle sammen med Infernals kommende turné.

LÆS OGSÅ: 3 kendte kvinder om rollen som mor

Glæden meldte sig dog hurtigt, da parret havde tjekket terminen og set, at det kunne lade sig gøre. Og så begyndte en noget hård tid. Fra sjette til 22. uge kastede den kommende mor op fire gange dagligt og var til sidst så fyldt med væske, at hun ikke kunne passe nogen sko.

“Jeg kastede op under hele vores sommerturné. Jeg havde spande alle vegne. Det var frygteligt, og dér svor jeg, at det skulle jeg aldrig gøre igen.” Så var det godt med en forstående kæreste.

“Kasper havde godt nok ondt af mig og respekterede, at jeg ikke var oplagt til en skid, for jeg kunne ikke overskue noget som helst.”

Et godt team

Den hårde graviditet kunne dog ikke tage glæden fra parret, som så frem til den forestående familieforøgelse. Det har da også kun ændret forholdet til det bedre at blive forældre efter så mange år sammen.“Vores forhold er blevet beseglet. Kasper er en superfed far, super engageret, og han har glædet sig meget. Jeg skal nærmest skubbe ham væk og sige ‘jeg vil også!’ Det synes jeg er enormt sexet. Det er pragtfuldt.” Den nybagte mor bliver glad bare af at se sin kæreste med datteren i armene.“Det er, som om han er blevet hel for mig. Det er heller ikke meget, vi har bidt af hinanden. Det kan være, det kommer, men jeg synes, vi er et godt team.”LÆS OGSÅ: Kendte fædre om rollen som farKasper Pertho mener, at de to som par og familie er blevet mere effektive og omhyggelige med deres tid sammen.“Lige pludselig er der det her ekstra væsen, som skal have opmærksomhed, og hvordan bruger man de timer, der er, bedst muligt? Vi vil ikke spilde tiden, for vi vil gerne bruge så meget tid som muligt med vores datter. Det handler meget om koordinering,” siger han.

Fødselschok

Allerede inden Karmen kom til og lavede om på hverdagen, havde hun fået sin mors og fars opmærksomhed. De kommende forældre læste et utal af bøger under graviditeten og satte sig godt ind i, hvordan en lille én er skruet sammen.“Vi gjorde vores hjemmearbejde,” siger Lina, som også havde forberedt sig godt på, hvordan fødslen skulle foregå. Desværre blev forløbet helt anderledes, end hun havde forestillet sig. Karmen blev født ved kejsersnit, efter at hendes mor i mange timer havde ligget med veer uden at åbne sig nok.“Jeg så hende ikke blive født. Jeg havde ingen fornemmelse af, at indre blev til ydre.” Lina Rafn fik først Karmen i armene, da hun lå på opvågningen, og det gik ud over den første tilknytning til hendes lille datter.LÆS OGSÅ: Sebastian Klein: Kvalitetstid er den største løgn“Jeg ved ikke, hvor lang tid, der gik, men det føltes som en halv dag,” siger hun, og tilføjer, at den oplevelse alene er grund nok til at få nummer to. “Jeg vil gerne prøve at føde!”De efterfølgende dage forsvandt i en tåge af ammeproblemer, og lille Karmen fik ikke nok at spise.“Jeg var meget glad for jordemødrene og lægerne, men ammevejledningen var katastrofal. Der var ingen til at vise mig, hvordan jeg skulle gøre. Jeg fik bare en suttebrik.”Parret havde i barselsgave fået et ophold på et privat barselshotel.“Da vi ankom, så de to jordemødre på os med et meget sigende blik og smed suttebrikken ud. Herefter kom de hver anden time og malkede ud i hånden på en lille ske, som Karmen fik. I løbet af en dag løb mælken til i mine bryster. De fortalte os, at hun havde været i fare for at få en hjerneskade, fordi hun var så dehydreret,” siger Lina Rafn.

Kærlighed og lortebleer

Heldigvis endte det godt, og efter et par turbulente dage, vendte den lille familie hjem til lejligheden i Valby. Men Lina Rafn vil godt indrømme, at den altopslugende moderkærlighed, som man hører om alle steder, udeblev.“Det kræver en resursestærk person at indrømme at, ‘nej, jeg elskede ikke mit barn’, da hun blev lagt i mine arme – det er jo forbudt!,” siger Lina Rafn og kigger kærligt på Karmen, mens hun konstaterer, at kærligheden siden hen er vokset. Og vokser.“Men det er ikke ren eufori. Jeg oplever momenter af eufori. På et Hotel i Århus lå vi ansigt mod ansigt, og hun begyndte at lave nogle søde lyde. Der oplever jeg den der dybe kærlighed. Men det varede jo fem sekunder, så sked hun den største lorteble, og så må man lige tilbage til virkeligheden,” siger Lina Rafn og griner. Og bliver suppleret af sin kæreste:LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen: Vi beskyttede børnene“Karmen er jo så dejlig, og kærligheden bliver bygget op. Den eufori, folk maler et billede af, er måske bare en anelse misvisende. Jeg havde forstået det som om, at når det her barn kom ud, var der lyserøde skyer overalt. Men det var der altså ikke.”

Med mor på arbejde

Efter hjemkomsten fra hospitalet og syv uger i total fred og ro, hvor den lille familie kunne lære hinanden at kende, var det atter tid for Lina Rafn at genoptage karrieren som forsanger i popbandet Infernal.Allerede inden fødslen af Karmen var forårets og sommerens turné planlagt ned til mindste detalje. Så nu turnerer hun Danmark rundt – og Karmen følger med. Det kan være svært at forstå, hvordan man kan komme tilbage på arbejde så hurtigt. Det kræver da også en god portion planlægning, når Karmen følger sin mor på turné. Og så handler det også om økonomi.“I en regn af penge kan alt jo lade sig gøre. Så havde jeg nok sagt nej til at spille de første tre måneder og i stedet givet mig selv lov til at holde barsel og gå til mor-yoga og den slags,” siger Lina Rafn og fortsætter:“Det er der ikke så meget luft til lige nu. Men når vi endelig er hjemme, så har vi ikke for mange aktiviteter omkring hende, fordi der sker så meget i de dage, vi er væk.”

Amningen nøje planlagt

Heldigvis virker Karmen til at nyde at være med mor på arbejde.“Vi er gode til at være der for hende. Når hun har brug for os, smider vi, hvad vi har i hænderne, og fokuserer på hende. Vi sørger for ikke at køre for langt, tager hende op, går en tur og tager færgen til Jylland. Indtil nu har det været nemt,” siger Kasper Pertho, og Lina Rafn supplerer:“Hun tager det i stiv arm. Hvis hendes behov bliver mødt, så glider det.”Således bliver amningen nøje planlagt, en af Karmens bedstemødre er altid med på job, så de kan trille en tur med barnevognen, mens mor optræder, den lille familie kører altid selv og aldrig med turbussen, og så er alle efterfester indtil videre slut for Lina Rafn, der i stedet går tidligt i seng og får en god nats søvn sammen med Karmen.Skulle der indtræffe en madkrise under en koncert, er der indkøbt en brystpumpe, så Lina Rafn kan malke ud, og Karmen kan få en flaske.“Det er jo i virkeligheden kun 75 minutter, jeg er væk, når vi optræder. Jeg kunne lige så godt have afleveret hende til Kasper for at tage et bad, få en massage eller tale i telefon med en veninde.”

Blevet bedre til at sige fra

Lina Rafn stiller nu i højere grad krav til, hvordan turnéen er skruet sammen – også selv om det koster mange penge at lave om.

“Hvis vi for eksempel skal spille på Lolland Falster og i Nordjylland 12 timer senere, så beder jeg dem lave det om. Og så kan det godt være, det koster penge, men det kan ikke lade sig gøre med hende.”

Måske var den lidt hårde start på moderskabet alligevel godt for noget, for i dag er Lina Rafn i hvert fald blevet bedre til at sige fra, når det gælder Karmens behov.

LÆS OGSÅ: Geggo har været mor i en måned: “Jeg har lagt mit ego på hylden”

LÆS OGSÅ: Gravide Stine Kronborg: Jeg er vild med min krop