Smertefri fødsel - Anja Bay metoden
SPONSORERET indhold

Smertefri fødsel - sådan!

At føde uden smerte lyder utopisk – og er det måske også. Sikkert er det dog, at du kan arbejde med din smerte og mindske den. Det er da et forsøg værd! Læs med, og forbered dig på din fødsel.

Af:: Ida Fabricius Bruun Foto: Nimastock
04. sep. 2014 | Børn | Vores Børn

Anja Bays første barn blev født i 2006. Hun havde forberedt sig med bøger, gravidyoga og fødselsforberedelse og var fysisk og mentalt klar: Hendes fødsel ville blive fantastisk! Set udefra var fødslen også perfekt: otte timer, ingen smertelindring, opbakning fra kæresten.

“Men det var på ingen måde en god oplevelse. Jeg var kørt over og bakket hen over igen. Jeg skulle aldrig føde igen,” husker Anja Bay. Et år senere var hun dog gravid igen og efter at have overvejet og droppet tanken om både planlagt kejsersnit og epiduralblokade gik Anja Bay målrettet i gang.

“Jeg tænkte, at der måtte være en anden vej. Så jeg gik på biblioteket og lånte hyldemeter af bøger om smerte og fødsler.”

LÆS OGSÅ: Fødsel: Bliver det en lille Birk?

Inspiration fra Lamaze og Vellay

Størst inspiration fandt hun i den franske læge Lamaze og hans efterfølger, Vellay, der udviklede metoder til fødsler med mindre smerte. Bøgerne var dog gamle og passede ikke til danske kvinder i et nyt årtusinde. Derfor kombinerede Anja Bay dem med nyere smerteforskning og erfaringer fra jordemødre og fødende kvinder. Resultatet blev Smertefri Fødsel-metoden, som hun i dag underviser i på fødselsforberedelseshold og som e-læring.

“Min metode bygger især på det faktum, at smerte, som optræder kortvarigt, kan manipuleres. Med de rigtige teknikker kan du snyde hjernen, så dine handlinger overtager. Når din livmor trækker sig sammen i en ve, sender den smertesignaler op langs rygraden til din hjerne, som reagerer ved at spænde og dermed øge smerten. Men hvis du undervejs i fødslen afleder hjernen, vil du føle mindre smerte og samtidig få langt større kontrol over situationen.”

En fødsel skal ikke være pinefuld – den kan være smertefri

Det lyder på en gang tillokkende og absurd at føde uden smerte, og begrebet smertefri fødsel har da også fået både jordemødre og mødre til nær at tabe slimproppen af bare forargelse.

“Jeg har hørt mange sige ‘det gør pisseondt at føde, sådan er det bare!’. Og råde andre kvinder til at slippe kontrollen,” siger Anja Bay. “Men det er netop det kontroltab, der er svært for os moderne kvinder. Vi er vant til at kunne styre det meste. Så hvorfor ikke give os nogle værktøjer, der betyder, at vi kan styre vores egen fødsel, så den bliver en god oplevelse?” spørger hun.

“Det er et hårdt og til tider voldsomt arbejde at føde et barn, men det behøver ikke at være en forpint og angstfyldt oplevelse. Det er det, jeg vil vise med min metode.”

Efter otte år, et væld af kursister og to egne børnefødsler ‘uden smerte’ har Anja Bays metode slået rod i udbuddet af privat fødselsforberedelse. Den består af en række fødeteknikker, som du skal indøve grundigt 15 minutter hver dag mindst seks uger før termin.

LÆS OGSÅ: Smertelindring: Det kan du få under fødslen

“Fødeteknikkerne er rutine på lige fod med at køre på cykel. Hvis du og din krop kender og har øvet dem, kan du med større lethed tage dem med over i fødselsarbejdet,” forklarer Anja Bay.

Før fødslen – sådan gør du med smertefri fødsel!

Brug 15 minutter på øvelserne hver dag mindst seks uger før termin.

Vejrtrækning
Centralt i Smertefri Fødsel-metoden er den såkaldte laborovejrtrækning. Den er god især i åbningsfasen, hvor dine veer kommer rullende tæt, uden at du skal presse. Formålet med laborovejrtrækningen er at holde smertesignalet i skak og undgå at gå i panik, fordi kroppen iltes optimalt. Samtidig mindsker laborovejrtrækning presset på din livmor, så den kan arbejde med veerne. I begyndelsen skal du øve 45 sekunder ad gangen, men øge varigheden hver dag. Efter cirka to ugers øvelse kan du holde laborovejrtrækningen aktiveret i det minut og ti sekunder, en ve cirka varer.

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Kan man føde uden smerte?

Øvelsen:
1. Sæt dig ned, stå ind over et bord, stå oprejst, eller læg dig på alle fire.
2. Slap helt af. Tænk allerede nu på dine kæber, skuldre og hænder.
3. Tag en dyb indånding, og lad luften sive fra lungerne.
4. Når du har brug for ny luft, aktiverer du en overfladisk vejrtrækning, som kun når til kravebenet. Sæt et ‘koblingspunkt’ ved brystbenet, og træk luft ind dertil, ånd ud igen. Fortsæt i et godt tempo. Pust lige så meget ud, som du har trukket ind.
5. Træk vejret tempofyldt, men i din egen rytme. Tænk det som en rolig og afslappet hund, der sveder i sommervarmen.
6. Efter 15 sekunder sætter du tempoet op til det højeste, du kan, uden at tabe rytmen. Taber du rytmen, skal du sænke tempoet igen og fokusere på din egen rytme.
7. Vent 15 sekunder mere, og gå tilbage til det tempo, du begyndte med. Når det er overstået, puster du ud og tager en dyb indånding.

Tip!
Når du har styr på laborovejrtrækning og afspændingsteknik, kan du øve begge dele, mens du ser tv, sidder i tandlægestolen eller lignende.

Afspænding
De fleste af os reagerer instinktivt på smerte ved at spænde i kroppen. Hvis du for eksempel lægger hånden på en varm kogeplade, er det smart, at du spænder og flytter hånden hurtigt. Når du er i fødsel, derimod, er det ikke hensigtsmæssigt, for du kan ikke ‘stikke af ’ fra smerten. Hvis du spænder i alle muskler ved alle veer, er der ikke noget at sige til, at du efter fødslen føler dig kørt over af en damptromle. Derfor skal du lære din krop at spænde af og opleve, hvad der sker med din energi, når du flytter opmærksomheden fra smerten.

Øvelse:
1. Sæt dig ned. Ryst dine hænder, og tænk på dem, som var de lavet af gummi. Lad hænderne falde ned – åbne og afslappede.
2. Fokuser på din kæbe. Gab højt, og hold i 15 sekunder. Det må gerne knage og brage, og kæben skal føles tung og afslappet bagefter.
3. Fokuser på skuldrene. Tænk på, at der hænger tunge blylodder fra dem.
4. Hold dig afspændt i hænder, kæbe og skuldre. Tænk det som en bermudatrekant, som muskelspændinger ikke får lov at komme inden for.
5. Sæt et stopur til et minut og ti sekunder, spænd i resten af kroppen – lår, baller, mave, nakke – og hold fokus på at være afspændt i dine tre fikspunkter: kæbe, skuldre, hænder. Nu kan du mærke, hvor svært det er at gå i en stor modarbejdende krampetrækning, når din hjernes primære opmærksomhed er på afspændingen. Samme teknik skal du bruge, når din livmor trækker sig sammen i en ve.

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Fødselsøvelser der dur

Pres-og-giv-slip-teknik
Det kan føles unaturligt og skræmmende, når et barn er på vej ud af dig. Selv om din krop gør arbejdet for dig, kan det være en god ide at øve presseteknik, så du ved, hvad du skal gøre, når din fødsel bevæger sig ind i pressefasen. Lav denne øvelse ti minutter hver dag den første uges tid, og nøjes derefter med fire daglige pres i forskellige stillinger.

Øvelse
1. Begynd med at lave en knibeøvelse. På den måde er du helt afslappet i bækkenbunden, når knibet er overstået.
2. Forestil dig, at du er én stor åbning syd for navlen. Se en paraply for dig, der foldes ud, en ballon, der pustes op, eller en blomst, der åbner sine kronblade.
3. Bøj i hofteleddet, og gør dig tung i bækkenbunden. Grib fat med hænderne i hvad som helst foran dig.
4. Læg hånden på toppen af din livmor og hagen mod brystet.
5. Tag en dyb indånding, og hold vejret.
6. Fokuser på dine mavemuskler, og pres oppefra og ned.
7. Bliv i stillingen, og hold ‘presset’. I øvelsen vil du føle det mere som et muskeltryk end som et aktivt pres.
8. Læg mærke til, hvordan du styrer dine mavemuskler til at arbejde ovenfra og ned. Tænk på en stempelkande, hvor du presser stemplet langsomt, arbejdsomt ned.
9. Slip presset, slap helt af, træk vejret dybt, og lad op. Lav endnu et pres, når du er klar.
10. Træk vejret dybt, hold på det, og træk det igen dybt, så snart du har brug for det.

LÆS OGSÅ: Tre par: Sådan gik vores Fødsel

Under fødslen – sådan gør du!

De første veer
Når dine veer kommer spredt og ikke varer ret længe, skal du slappe så godt af som muligt. Brug afspændingsteknikken – kæbe-skuldre-hænder – når der kommer en ve. Bliv hjemme, så længe du har det godt med det. Tryghed og ro giver gode veer – og veerne er jo til for, at du åbner dig, så barnet kan komme ud.

Åbningsfasen
Når veerne begynder at bide, får du brug for din laborovejrtrækning. Så snart du mærker en ve, går du i gang med at trække vejret i din egen tempofyldte rytme. Forestil dig koblingspunktet ved kravebenet, træk luft ind, og ånd samme mængde luft ud igen. Fortsæt i din egen rytme (som en rolig hund i sommervarmen), til veen ebber ud. Aktiver afspændingsteknikken, og tænk hænder-kæbe-skuldre.

Mellem veerne slapper du af og trækker vejret dybt og roligt. Du når måske et punkt, hvor du rammer ‘muren’ og bare har lyst til at flygte –baby eller ej. Prøv at lukke øjnene og forestille dig, at du står verdens tryggeste sted eller sammen med en person, du føler dig tryg ved. Det kan være hjemme hos dig selv, et sted fra din barndom eller noget tredje. Se det for dig, og aktivér laborovejrtrækningen og hænder-kæbeskuldre- afspændingen. Så får du sandsynligvis ro, fokus og overskud til at arbejde videre.

Pressefasen
Når du kommer til pressefasen, er det tid til at skifte fra laborovejrtrækning til den presseteknik, du har øvet. ‘Tænk’ dig åben – se paraplyer, balloner, blomsterkroner, eller hvad der nu virker, for dig. Når du mærker en ve, tager du en dyb indånding, holder vejret, lægger hagen på brystet og presser nedad. Beder jordemoren dig om at holde igen, så aktivér laborovejrtrækningen. Ellers giver du den bare gas og presser nedad. Husk billedet af stempelkanden.

LÆS OGSÅ: Hvilken fødetype er du?

LÆS OGSÅ: 20 super råd til en god fødsel

LÆS OGSÅ: Doula: Din helt egen fødselshjælper