Ingredienser
Arbejdstid: 30 min.
Kogetid: ca. 5 min.
Fryse-egnet og ca. 1 måneds holdbarhed i køleskab
500 g rabarberstilke (uden blade)
500 g jordbær
500 g sukker
1 dl vand
geleringsmiddel (dosering efter brugsanvisningen)
- Skær bladene og lidt af foden på rabarberstilkene væk og skyl stilkene. Skær dem ud i mindre stykker.
- Skyl jordbærrene i koldt vand og nip bladene af. Smelt sukker til karamel i en tykbundet gryde.
- Tilsæt rabarberne og lad dem slippe deres saft. Tilsæt jordbær og vand.
- Kog ved svag varme, til bærrene safter og kommer i kog. Kog et par min. og fjern skummet med en ske. Smag til med sukker.
- Tilsæt geleringsmiddel efter brugsanvisningen. Hæld straks marmeladen på rene (evt. skoldede) glas.