Kærlighed: Plej parforholdet, mor!

Marie: Vi fik barn ret hurtigt, efter at vi mødtes, så vi var maks. forelskede, da vi satte gang i Projekt Baby, og havde let ved at finde os selv som familie. For mig var forandringen, at jeg pludselig ikke havde lige så meget fokus på min kæreste som på Frederik Emil. Jeg syntes, jeg fik så meget tilbage fra ham og kunne underholde mig med ham i timevis, fra han var spæd. Der var min kæreste en kæmpe hjælp i forhold til at stå for det praktiske.

Stine: Jeg havde været sammen med min kæreste i mange år inden Alma, og vi skulle virkelig gøre os umage for ikke at glemme at tale rigtigt med hinanden, da hun kom til verden. Voksenkontakten blev lidt automatisk.

LÆS OGSÅ: Mødre gør drenge dovne

Ida: Jeg oplevede, at vi på en måde skulle redefinere os som par, selv om vi jo var de samme, som før vi fik barn. Vi skulle opdage, hvad vi havde af forventninger til os selv og hinanden som forældre. Den største udfordring var at finde ud af, hvordan vi skulle være sammen om den nye hverdag, og hvordan vi skulle nå også bare at være kærester.

Situationer, der har udfordret jer som par

Stine: Den dag min kæreste tog på job igen, fem uger at efter jeg havde født, fik Alma kolik. Det var hårdt! Hold nu op, det er en stressfaktor ud over det sædvanlige at have vræl i huset konstant! For det første gik vores voksendialog totalt i stå, og så blev jeg simpelthen så anspændt og pirrelig. Det var også der, det begyndte at blive rigtig stramt med nattesøvnen, og du bliver jo skør af ikke at få sovet nok.Ida: At få et barn bragte en stor følsomhed ind i vores forhold. Det gik jo ikke at slynge et ‘jeg synes ikke, du har været der nok den sidste uge’-agtigt hen over morgenkaffen. Tingene skulle siges ordentligt. Jeg tror, mange kvinder – mig selv inklusive – glemmer, at vores kærester også bliver følsomme, når de får barn, og ikke bare er husassistenter. Jeg røg i fælden med at blive ‘bestyreren’ derhjemme, og den tog tid at få vendt.Marie: Det kender jeg godt! Mor er praktikeren, far den sjove. Min mand og jeg har fra start været meget forskellige i forhold til, hvor meget Frederik Emil skal forkæles.LÆS OGSÅ: Mødregruppen – præstationsklub eller nye bedste venner?Ida: Hos os var det sådan, at min kæreste nok hyggede sig mere med Karl, end jeg gjorde, fordi jeg ofte tænkte på, om barnet nu blev stimuleret nok, og om jeg gjorde tingene godt nok. Min kæreste kunne ligge med Karl på maven og bare glo på tekst-tv – det havde jeg aldrig fundet på.Stine: Vi er enige om ikke at modsige hinanden over for Alma. Det må ordnes, når hun er lagt i seng. Nogle gange er det virkelig svært, hvis jeg er uenig i opdragelsen – som når min kæreste kommer med lange forklaringer, som jeg ikke mener, at Alma er gammel nok til at forstå. Jeg har foreslået ham at læse Lola Jensens bøger, men det interesserer ham ikke.

At overkomme udfordringer: Frustrationerne må ikke tage over

Ida: Forsøg fra starten at dele ansvaret – både omsorgen og praktikken – så ligeligt som muligt. Det gælder om at bruge hinanden og dele hele oplevelsen.Marie: Det gjorde en kæmpe forskel for os at lægge ugeplaner. Fra vi begyndte at sætte os hver søndag og lægge en plan for, hvem der gør hvad, har vi fået mere overskud. At have styr på rammer og tidspunkter synes jeg nærmest er det vigtigste.Stine: Jeg syntes, det var slemt ikke at sove igennem, så nu kan jeg se, at det havde været federe at gå tidligt i seng og droppe at se tv om aftenen. Det hjalp, da vi kunne begynde at skiftes til at sove længe i weekenden.LÆS OGSÅ: Mødre i Danmark har det dejligtIda: Sænk forventningerne! Bare fokuser på det lille barn, og lad praktikken vælte. Husk, at det kun er en periode, og at tingene ændrer sig igen. Prøv virkelig at slappe af midt i kaos.Stine: Ja, og skru ned for aktiviteterne. Du behøver ikke at pleje veninderne og familien, skynde dig i babybio eller og alt muligt andet, hvis du i virkeligheden er udkørt.

Stadig at være gode kærester: Hold liv i kærligheden midt i babykaos

Stine: Vi begyndte ret tidligt at få Alma passet i kortere perioder. Så snart hun var ude af syne, kom vi tættere på hinanden, synes jeg. Alene det at kunne føre en samtale uden at blive afbrudt gjorde en stor forskel.Ida: Du læser så meget om, at vi skal huske at pleje parforholdet og få barnet passet et par timer, så snart det er stort nok til det. Jeg kan huske, at jeg syntes, jeg ‘burde’ have lyst til at gå ud, men at det havde jeg faktisk ikke. Ikke før Karl var i hvert fald et halvt år. Indtil da brugte min kæreste og jeg tid derhjemme sammen, når han sov.Marie: Sådan havde jeg det egentlig også. Jeg var helt opslugt af Frederik Emil og havde ikke travlt med at komme ud de første fire måneder. Derudover blev mit behov for kram og nærhed dækket af den lille. Den der babyhudskontakt er jo helt fantastisk, så det var ikke kys, kram og putte med min mand, der stod først for. Der måtte han skubbe lidt på.LÆS OGSÅ: 3 mødre om deres bedste ventetips: Missu SchneidermannIda: Hos os blev kærligheden sat på standby den første tid. Det handlede mere om mig selv, min ammekrop, at være mor og at være hjemme med den lille. Et godt råd er: Husk at kysse hinanden hver dag – og røre ved hinanden. Det er vigtigt og dejligt selvforstærkende. Øjenkontakt hen over bordet er også godt.Stine: Men det er da supersvært at lave et moment over middagsbordet! Vi lykkes bedre med at lave noget sammen efter putning. Det handler om at hanke op i sig selv og ikke overlade til manden at sætte gang i romantikken.Ida: Hvis jeg var mand og havde en kæreste, der fik et barn, ville jeg huske at give min kærester en masse komplimenter. Ens kæreste kan virkelig gøre en forskel. Det betyder meget, at du kan mærke, at han påskønner dig.LÆS OGSÅ: Sådan er danske mødre!Marie: Men vi skal også huske at give vores mænd komplimenter! Jeg glemte det i en meget lang periode.Stine: Jeg fortæller langt oftere Alma, at jeg elsker hende, end jeg siger det til min kæreste. Du skal måske lige huske at fortælle din kæreste, at du elsker ham.

Vejen tilbage til sexlivet: Find hinanden i sengen efter fødslen

Ida: Du kan jo tænke meget over, hvordan tingene bør være, men det er vigtigt at finde dit eget tempo. Hvis I har haft et velfungerende sexliv inden fødslen, skal det nok komme igen – stille og roligt. Du skal i hvert fald ikke gå i panik over ikke at have lyst til sex med det samme. Jeg tror ikke, at nogen efter tre måneder har det samme sexliv, som før de fik barn. Vi havde i hvert fald ikke.

Stine: Min fødselsforbereder sagde engang, at hvis man ikke var kommet i gang igen efter et år, så skulle man tage sig sammen og bare gøre det. Vi havde en ret rolig tid, inden Alma fik kolik, og der gik det egentlig fint med at komme lidt i gang med kærtegn igen. Men da kolikken satte ind, døde det ligesom helt ud, og da aftalte vi at gøre en aktiv indsats.

Marie: Hos os kom det ikke af sig selv. Heldigvis har jeg en mand, som er meget no stress-agtig omkring det. Jeg havde haft det svært, hvis jeg havde følt en forventning fra hans side om, at jeg skulle stille an hurtigt. Jeg synes, det er vigtigt at kunne sætte ord på det. Jeg sagde til, når jeg panikkede over, om vi nu kunne komme hurtigt nok i gang igen, og det tog brodden af det. I starten kunne jeg slet ikke tage lidenskab seriøst. Jeg grinede som en tiårig pige, bare vi kyssede.

Ida: Kroppen er jo også anderledes og øm i lang tid efter fødslen, og de der ammebryster fylder bare det hele. Men I kan jo starte med bare at ligge tæt eller kysse lidt og se, hvad der sker. Det behøver vel ikke at være det store.

Marie: Nej, lige præcis! Nogle gange sker der ikke det store, og så må man sgu bare grine lidt af det.

LÆS OGSÅ: Pas på kærligheden: 6 nyttige råd fra parterapeuten

LÆS OGSÅ: 16 små kærlighedsgerninger dit barn vil elske

LÆS OGSÅ: Det kan du lære af far!