“Vi vidste ikke, om vi ville få vores børn med hjem”

Christina husker det tydeligt.

Hvordan tvillingerne forsigtigt bliver båret ud af hver deres kuvøse og lagt i hendes arme. Stadig med lukkede øjne. De er ikke nyfødte. De er 14 dage gamle, og hun har længtes efter dette øjeblik i al den tid, de har kæmpet for deres overlevelse på neonatal-afdelingen.

Nu sætter hun endelig læberne til deres bløde og skrøbelige hud. Næseborene opfanger den karakteristiske søde duft af baby. Ah, det er jo sådan her, det skal føles at blive mor. Ikke den fremmedgørende fornemmelse af at stikke en steril pegefinger ind til dem i kuvøsen.

LÆS OGSÅ: Vi tester babyalarmer

14 dage tidligere. Klokken er to om natten, og Christina slår øjnene op. Hun er 28 uger henne i sin graviditet med tvillinger, og hun har blødt et døgns tid og er derfor indlagt til observation på Herlev Hospital.

Fødsel 12 uger før termin

Vandrejournalen vidner om, at der er 12 uger til termin. Indtil videre er der intet sket. Før nu. Christina har veer, så hun ringer på klokken efter en jordemor.

Knap ti kilometer derfra i et hus i Glostrup ligger hendes mand, TV2s sportsvært Michael Stærke. Han sover hjemme sammen med parrets femårige datter, Petrea. Klokken fem ringer telefonen. Han skal komme ind på hospitalet. Nu.

– Jeg nåede lige ind gennem døren, da Agnes blev født klokken 5.36, og klokken 5.50 kom Sylvester til verden, husker Michael om den dramatiske morgen.

LÆS OGSÅ: Sengetøj og nattøj – sov sødt barnlille

Han og Christina har ønsket sig endnu et barn gennem flere år. Men ligesom med Petrea skulle der adskillige forsøg med kunstig befrugtning til – og en enkelt spontan abort – før der endelig var børn på vej, og der var endda to.

To kilo usikker lykke

Selv om der kommer to børn til verden den oktobermorgen sidste år, vejer de tilsammen mindre end en enkelt dansk gennemsnitsbaby. De skulle nemlig først have været født omkring juletid. – Så snart børnene var født, blev de ført væk, siger Michael. – Der var en, der spurgte, om jeg ville med. Jeg husker ikke andet, end at jeg sagde ja, og fulgte de hvide kitler. Christina fik ikke engang lov at se dem, før de var væk. Det er med god grund, at Agnes og Sylvester bliver hastet væk. Sylvester viser sig senere at have to hjertefejl, ligesom hans lunger ikke er fuldt udviklede, og Agnes har en lille hjerneblødning.

Morgenmad med jordemoren

– Jeg var ikke bange, for det var slet ikke gået op for mig, hvad der var sket. Men jeg kan huske, at jeg tænkte: ‘Hvis bare jeg får én baby med hjem, så er jeg lykkelig’, fortæller Michael.

I mellemtiden kommer Christina til sig selv på fødestuen.

– Det var totalt surrealistisk. Jeg havde lige født to børn, men jeg nåede kun at se ryggen af Agnes, da de blev kørt væk. Så blev der sat et rullebord ind med en lyserød og en lyseblå serviet. Så sad jeg der alene og skulle spise morgenmad med en jordemor.

LÆS OGSÅ: Må baby sove i dobbeltsengen

Børnene er ført til neonatal-afdelingen, hvor de ligger med henholdsvis en lyseblå og en lyserød hue på. Babyer på 1100 og 1200 gram, som slet ikke er klar til livet endnu, men alligevel klamrer sig til det.

To fugleunger

Sylvester har ud over sine hjertefejl underudviklede lunger, hvilket betyder, at han få dage gammel skal have sprøjtet et stof ned i lungerne.

– Vi var ikke til stede under operationen – det kunne vi ikke holde ud – så vi så bare sygeplejersker og læger gå af sted med vores lille dreng, siger Christina.

Derfra går det ned ad bakke, for tvillingerne taber sig på grund af den hårde start. Synet beskriver Christina og Michael som to plastikkasser med en fugleunge i hver.

– Det værste var, at vi ikke kunne holde vores børn. De lå jo i kuvøse, så vi kunne kun lige få lov til at stikke hænderne ind til dem og røre ved dem, men ikke holde dem, fortæller Christina.

Hjertet oppe i halsen

Familien ligger på en enestue med en seng og to kuvøser. Lyset er dæmpet, for de små patienter er både støj- og lydfølsomme. Indlæggelsen trækker ud, så nogle nætter bliver Michael på hospitalet, så Christina kan komme hjem og sove i sin egen seng.

Der er hun den aften, da alarmen går. Sylvesters puls er oppe over 300 slag i minuttet.

– Der kom straks læger og sygeplejersker løbende, og de gav ham en ispose over munden for at stimulere hans vejrtrækning.

LÆS OGSÅ: Den store huskeliste

Da han igen trak vejret normalt, sagde de blot godnat og gik igen. De var meget professionelle, men jeg tænkte alligevel: ‘Godnat? Hvordan skal jeg kunne sove videre efter det her?’ Jeg havde jo hjertet helt oppe i halsen, husker Michael.

Små sejre

Selv om parret i dag beskriver deres lange indlæggelse på Herlev Hospital som to skridt frem og et tilbage, så er der mange lyspunkter, som får forældre, bedsteforældre, venner og personale til at holde gejsten oppe. – Vi kom igennem det, fordi vi glædede os over de små fremskridt. Eksempelvis første gang de åbnede øjnene, siger Michael. – Der kom flag op på stuen, da de vejede henholdsvis et kilo hver igen, og da de kom op på to kilo hver. Personalet satte også flag op, første gang de havde spist et helt måltid ved mit bryst, fortæller Christina.

Får vi dem med hjem?

– Andre milepæle var, hver gang der blev fjernet et nyt stykke udstyr fra børnene. Det var virkelig stort at se, hvordan der efterhånden blot var sengene tilbage, og de kunne klare sig selv, siger Michael.

Men selv om det går fremad, er intet sikkert under indlæggelsen.

– Jeg bad fra starten lægerne om at være helt ærlige over for mig.

LÆS OGSÅ: Babys første værelse

Jeg ville vide, om vi skulle have vores børn med os hjem, og overlægen sagde på et tidspunkt, at han mente, at der var 95 procents chance for, at vi ville få dem begge med hjem, siger Michael.

Normaliteten på besøg

Christina kan dog godt få øje på fordelene ved at have været indlagt på neonatalafdelingen så længe. – Jeg kendte mine børn godt, da jeg kom hjem, og jeg havde allerede ammet dem et stykke tid. Det gjorde det jo noget lettere. I dag er der ingen tegn på, at børnene har lidt skade af at komme 12 uger for tidligt til verden. Sylvester kommer formentligt til at dyrke sport på trods af sine hjertefejl, og indtil videre tyder intet på, at Agnes’ hjerneblødning har givet hende mén. Derfor føler Michael og Christina heller ikke, at de er anderledes som forældre end alle andre.

Hårdt for parforholdet

– Vi var selvfølgelig mere bekymrede for to børn, der svæver mellem liv og død, men der var jo intet, vi kunne stille op! Vi kunne bare være der. Jeg prøvede ind i mellem at løbe en tur, når jeg alligevel var på hospitalet, men jeg fik altid dårlig samvittighed over ikke at være der, siger Michael. Mandsopdækningen af de to nyfødte gør også, at kærestetid har været tæt på umulig. Selv ikke da personalet opfordrer Christina og Michael til at tage hjem og sove begge to, kan de slå tvillingerne ud af hovedet. – Det endte med, at jeg tog op på hospitalet den nat, siger Michael.LÆS OGSÅ: Test – Er I klar til barn nummer to? Men modstanden har også tømret dem godt og grundigt sammen: – Det har selvfølgelig betydet, at vores parforhold har været på standby i lang tid, hvor det kun har handlet om det praktiske og at få hverdagen til at hænge sammen. Til gengæld er vi blevet bekræftet i, at vi er et stærkt par, siger Christina.

Ikke et sjovt sted

– Vi er meget heldige, at vi alligevel endte med at få to børn med hjem. Jeg tænkte meget over, at den ene godt kunne dø, og jeg har endda nået at tænke på begravelse. Jeg mødte nogle på afdelingen, som havde mistet, siger Michael. – Det var hårdt at høre, at det går sådan for nogle. Vi noterede os, at det kunne ske, men efterhånden kunne jeg ikke klare flere historier af den ene eller den anden slags, så jeg begyndte at spise på min stue i stedet for i den fælles spisestue. Jeg kunne ikke rumme det, siger Christina. I alt ender Christina, Michael, Sylvester og Agnes med at ligge 64 dage på neonatalafdelingen på Herlev Hospital. – Når jeg kører forbi hospitalet i dag, kigger jeg op på 10. sal og ønsker ikke for nogen at skulle være der. Det er fandeme ikke sjovt at ligge der! siger Christina.

Babytøj i køleskabet

Samtidig er hun klar over, at Michael, der samtidig skulle passe storesøster hjemme, også har været helt ude på kanten. – Michael har virkelig haft det svært. I den periode hvor vi var indlagt med tvillingerne, fandt jeg babytøj i køleskabet, han mistede sit dankort, og han er på et tidspunkt kommet til at tage cykelhjelm på, da han steg ind i bilen, fortæller Christina. Heldigvis har de dramatiske hændelser fået en lykkelig slutning for hele familien, og de to livstykker af et par tvillinger bliver ikke længere overbeskyttet af deres mor og far. – Jeg tjekker altid mine børn om natten. Om de har det godt og trækker vejret. Men det tror jeg ikke har noget at gøre med, at de er for tidligt født. Men det tog os så mange år og forsøg at få dem, så skal de sgu også blive her! siger Christina.

For tidligt fødte børn i Danmark

– Lægerne skelner mellem moderat tidligt fødte, som er født i 32. til 37. uge, tidligt fødte, som er født i 28. til 32. uge, og ekstremt tidligt fødte, som er født før 28. uge. I den sidste kategori er omkring 200 børn om året i Danmark. – Dødeligheden blandt tidligt fødte børn er faldet dramatisk. Hvor cirka 60 procent af ekstremt tidligt fødte børn døde i 1980, er tallet i dag cirka 30 procent. For tidligt fødte børn er tallet fem procent. -Tidligt fødte børn har øget risiko for en række komplikationer. De mest almindelige er spastisk lammelse, nedsat hørelse og syn samt psykiske og motoriske udviklingsforstyrrelser. Kilde: Rigshospitalets Videnscenter for Tidligt Fødte.

FIND OS PÅ FACEBOOK