Podcasts 2023
SPONSORERET indhold

Se listen: 40 populære podcasts, du bør unde dine ører

Hvilken podcast skal du høre næste gang? Vi giver her bud på nogle af de bedste podcasts – både de helt nye og dem, der altid holder.

Af:: Susanne Baden Jensen Foto: Getty Images
15. jan. 2023 | Livsstil | ALT.dk

En god podcast kan forføre dig, helt uden du lægger mærke til det ...

Med lyden af en podcast i ørerne har du også et perfekte alternativ til tv-serier og film på skærmen eller aviser og bøger, når du er på farten og mangler fordybelse.

Men hvor skal du starte? Hvad er der egentlig af spændende podcasts?

Vi giver dig her en guide til nogle af de bedste podcasts fra Danmark netop nu - og indimellem også gode engelsksprogede podcasts.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Vores liste med bedste podcasts er opdelt efter forskellige temaer. På den måde kan du hurtigt finde noget inden for et emne, som interesserer dig - men du kan naturligvis også tjekke hele listen ud og lade dig overraske?!

Find her de bedste podcasts at lytte til:

De bedste dokumentar-podcasts 

Bedste dokumentar podcast.jpg

Puks to mænd - DR

I 2012 ringede en læge fra hjerteafdelingen på Skejby Sygehus til Puk Qvortrup. Hun skulle skynde sig derhen, fordi hendes mand Lasse havde fået hjertestop. De gjorde alt, hvad de kunne, men Puk og hendes to små sønner mistede alligevel Lasse den dag. En stor sorg fyldte i lang tid inden i hende – og gør det stadig – men efter et år var hun ved at være fyldt op.

Hun var træt af sorgen og begyndte at vende blikket udad igen. Hun gik i byen, hvor hun mødte italienske Pier, og de forelskede sig lidenskabeligt. Det skabte dog en konflikt i Puk. For kunne hun indgå i en ny relation? Denne podcastserie på fire afsnit fortæller på fineste vis, hvordan man bliver klar til kærlighed igen, når man har mistet, og hvordan man sagtens kan elske to mænd på samme tid.

Lyt til 'Puks to mænd' her

Forfulgt af Danmarks største stalker - TV 2 Østjylland

Denne podcast gik ind under huden på os. Podcasten giver nemlig et indblik i den hidtil største sag om stalking herhjemme.

"Marie" var gift og fik to børn med "Thomas", der siden skilsmissen har forfulgt hende. Massivt! Han har kontaktet hende og deres fælles børn over 30.000 gange på blot tre år. Han har overvåget hende, og han sviner hende til online, fx er han kommet med 100 tilsvininger på én nat på sociale medier. Han har været ustoppelig - trods både fængselsstraffe og tilhold mod sin ekskone og børn.

TV 2 Østjyllands journalist, Irene Nørgaard, får kendskab til sagen, og hun er chokeret af flere årsager. For hun kender manden. De har engang været kollegaer i flere år, hvor hun husker ham som venlig og dygtig. Men hun så også med, da "Thomas" ændrede adfærd. Den rystende sag foldes ud - og det er i den grad et lyt værd.

Lyt til 'Forfulgt af Danmarks største stalker' her

Cilles sidste dag – Folkekirken/Aalborg Stift

En fredag for 15 år siden mistede Lisa Næblerød sin datter Cecilie. Hun blev dræbt af sin ekskæreste til en fastelavnsfest på sit gymnasium i Aalborg. Det var et drab, der chokerede hele landet og lagde Lisas liv i ruiner. I 'Cilles sidste dag' tager Lisa os med tilbage til den dag, der ændrede alt. 

Podcasten er i seks dele og lægger ud med fortællingen om Cecilies sidste dage, hvor hun slår op med sin kæreste. Han har i lang tid forsøgt at isolere hende fra omverdenen, og derfor er Lisa henrykt over at se sin datter, der pludselig blomstrer på ny og glæder sig til den kommende fest på gymnasiet.

Det er en fortælling om en mors enorme sorg over at miste sin datter, men det er også et indblik i kampen for at skabe et godt og meningsfuldt liv på trods af sorgen og savnet.

Hør 'Cilles sidst dag' her

Tilbage til topppen

De bedste livsstils-podcasts 

bedste livsstils-podcasts liste 2022.jpg

Du kender typen – DR Lyd

Hvis du - som os her på redaktionen – også ser med, når en kendt dansker lukker os ind i deres private gemakker, mens to livsstilseksperter sætter dem under lup, er denne podcast lige noget for dig. Podcasten ’Du kender typer’ er nemlig - præcist som navnet spiller på - en lydmæssig spin-off på det populære tv-program ’Kender du typen?’. 

Livsstilsekspert Anne Glad mødes denne gang i studiet med en tidligere kendis-medvirkende, hvis hjem de har besøgt i programmet. Denne gang er fokus et andet. Anne Glad har fået adgang til sin gæsts bankkonto gennem tre måneder. Ud fra de oplysninger sætter hun kloge ord på den kendte dansker, som sidder foran hende - og det bliver til nogle gode snakke om, hvem de i er, når man ser på deres forbrug og livsværdier. Den podcast er allerede blevet en ”must hear” hjemme hos os!

Lyt til ’Du kender typen’ her

Jeg plejede at tro på for evigt - Landsforeningen Liv&Død

Det er ikke altid let at sætte ord på sorg, tab og død. Men vi kommer ALLE til at opleve det i livet - og vi skal også alle dø en dag, så hvorfor ikke starte med at tale om det? Det er netop, hvad værterne Pernille Strøm Øster og Jeppe Wad Vester har sat sig for i podcasten 'Jeg plejede at tro på for evigt'.

I hvert afsnit får de besøg af en ny gæst, der ærligt deler ud af sine egne erfaringer og oplevelser med at savne, sørge og mindes. Det er meget stærkt, rørende og tankevækkende at blive lukket ind i det rum, hvor der er fyldt med følelser, sorg og savn. På samme tid er gæsternes fortællinger med til at nedbryde nogle af de tabuer, der kan være forbundet med tab og savn.

Lyt til 'Jeg plejede at tro på for evigt' her

Som man siger – MegaNørd

Kalder alle sprognørder! Elsker du ord og vores (tale-)sprog, så byder podcasten ’Som man siger’ på masser af spændende afsnit. Vært er Michael Ejstrup, som selv er forfatter og sprogforsker. I hvert afsnit har han talt med en gæst, som sætter ord på deres personlige oplevelser og syn på vores sprog.

Dette er dog ikke klassisk ”samtalepodcast”. Derimod er interviewet redigeret, så fortælle-flowet er, at Ejstrup hiver pointer frem fra de interviewede gæsters beretninger. Fx i afsnittet om ordblindhed. Her fortæller den ordblinde Christian (på klingende sønderjysk) om, hvordan det ”handicap” har præget hans liv og verdensopfattelse. Undervejs springer Michael Ejstrup i og ud af sin gæsts fortælling, mens han undervejs kommer med begrebsforklaringer, data og faglig viden om afsnittets overordnede tema.

Temaerne spænder fra Onkel Rejes syn på bandeord, håndboldspiller Mette Tranborg om kvinders ”omklædningsrum-snak”, en hospicesygeplejerske om vores sprog for døden til tv-vært Cecilie Frøkjærs tanker om den gode samtale og tidligere minister Marianne Jelveds oplevelser med at holde offentlige taler. Det fungerer utroligt godt, og hvert afsnit på omkring 20 minutter er en perfekt størrelse.

Lyt til ’Som man siger’ her

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvilken karakter fra Beverly Hills 90210 er du?

Det, vi taler om – BT

Ditte Okman er kvinden bag "Danmarks bedste sladdermagasin" - ja, det siger hun selv, og det er vi fuldstændig enige i her på redaktionen! Programmet startede i sin tid på Radio24Syv, men sendes nu fra B.T. og studie 8 i Pilestræde.

Her dykker det altid barmfrie, sjove og ærlige panel hver fredag ned i ugens historier fra den kulørte presse, gangene på Christiansborg og skanddaler fra sportens verden.

Ditte Okman tager dig med i sin research og kontakt til kilder. For programmet tager sladderen dybt seriøst og undersøger gennem den to timer lange udsendelse, om der er hold i rygterne – vi tør godt afsløre, at det sjældent går stille for sig. 

Lyt til ’Det, vi taler om’ her

Tilbage til toppen

De bedste podcasts om kærlighed og sex

bedste podcast om kærlighed sex.jpg

112 for knuste hjerter – 24syv

De fleste af os har oplevet at få vores hjerte knust og mærket kærestesorgen overvælde os. I denne podcast tager vært Maria Jencel os alle i hånden, når hun hver uge inviterer en ny, kendt gæst i studiet for at tage en snak om kærlighed, når den gør ondt.

Gæsterne fortæller ærligt om, hvornår og hvordan de fik deres eget hjerte knust, samtidig med de reflekterer over, hvordan de kom videre. I et af afsnittene taler hun eksempelvis med sangeren Lina Rafn, der fortæller om den ene gang, hvor hendes hjerte for alvor blev knust. I andre episoder stifter vi også bekendtskab med navne som Hjalmer, Drew Sycamore, Mø, Birgitte Hjort Sørensen og Sarah Bro.

Lyt til '112 for knuste hjerter' her

Kærlighed på lånt tid - DR

Fundamentet til et livslangt ægteskab så umiddelbart ud til at være støbt for Jennie og Morten. De var forelskede, flyttede sammen og stod over for at skulle sige ja til hinanden. Men faktum var, at Morten nogle år forinden havde opdaget, han havde en hjernetumor. Det gav ordet ”livslangt” en ny betydning.

I podcastserien 'Kærlighed på lånt tid' kan du høre deres fælles fortælling om at være forelskede, samtidig med, at de ikke vidste, hvor længe Morten havde igen. Du får et indblik i de bekymringer, tanker og overvejelser, der fulgte med. For kan man overhovedet stifte en familie, når man ved, at man skal dø fra den? Og hvordan prioriterer man kærligheden, når man ved, at der ikke er lang tid igen? Selvom podcastserien på fire afsnit er et par år gammel, er den bestemt et lyt værd. Den sætter gang i mange tanker – for hvad er egentlig det vigtigste, når ens tidshorisont pludselig er kortere end de fleste andres?

Lyt til 'Kærlighed på lånt tid' her

Skyggekvinder – Podimo

I flere årtier lever en kvinde i et hemmeligt forhold med en gift mand. Alligevel er det først, da manden dør og hans søn opsøger hende, at hun forstår præcis, hvor stor en rolle hun har spillet i den nu afdøde mands – og hans families – liv.

Denne virkelige fortælling om en stor, men hemmelig kærlighed, førte til, at journalist og forfatter Anne Sofie Allarp i sin tid fik lyst til at undersøge, hvad det er, der får kvinder til at leve kortere eller længere perioder af deres liv som såkaldte ”skyggekvinder”?

I podcasten af samme navn er det disse historier, der bliver fortalt. Gennem nu seks sæsoner og fra flere perspektiver – blandt anden de utros og de bedragedes. Og det er både overraskende, forargende og dybt rørende at lytte med! I den nyeste sæson har vært Sara Bovin taget over.

Lyt til ’Skyggekvinder’ her 

Nu snakker vi om det – Morten Svane, Malthe Zimakoff og Daniel Jensen

Hvordan tænker yngre mænd om dating, parforhold, flirt og sex? For åben mikrofon deler de tre venner - Morten, Malthe og Daniel - ud af deres tanker om alle den slags emner.

De taler om alt fra deres usikkerheder og manglende erektion til oplevelser med kvinder og gode og dårlige Tinder-dates. Men mest af alt er de bare rigtig gode til at tale om: Følelser. Ingen af dem er journalister, så det er nogle gange lidt "uredigerede", længere snakke i podcasten, men altid med fokus på at være ærlige om, hvordan de har det inden i. 

Missionen for de tre venner er da også at bidrage til, at mænd får et sprog til at sætte ord på deres følelser – og ja, det er bestemt lærerigt for begge køn at lytte med her!

Lyt til 'Nu snakker vi om det' her

Tilbage til toppen

De sjoveste podcasts

sjove podcast netop nu.jpg

Funny Guy - DR

De har fået os til at slå os på lårene af grin og tørre tårer af kinderne efter latter, men hvordan er de største komiske personligheder blevet så sjove? Hvad har inspireret dem? Og hvad ligger bag deres komiske særpræg? De spørgsmål leder vært Nina Rask efter et svar på. Derfor inviterer hun i hvert afsnit af podcastserien 'Funny Guy' nogle af dem, som det hele drejer sig om, ind i studiet.

Hun har bl.a. besøg af Søs Egelind, der giver et indblik i, hvordan hun finder inspiration til sine mange forskellige roller, og Bodil Jørgensen, som fortæller, hvordan hun navigerer mellem komik og alvorlig dramatik. Hver især har de bidraget med masser af gode grin – præcis ligesom Hella Joof, Julie Rudbæk, Signe Molde, Ditte Hansen og alle de andre gæster, der også kommer forbi podcasten.

Lyt til 'Funny Guy' her

Hva' så!? – Christian Fuhlendorff

Præmissen er næsten så simpel, som den kan blive: En gang om ugen stiller komiker Christian Fuhlendorff en kendt dansker, som han beundrer, finder spændende eller føler har noget at byde på, det enkle spørgsmål: "Hva' så?!" Det er helt almindelige samtaler, der er optaget på en måde, så du næsten selv føler, at du går med på turen eller sidder i lokalet og lytter med, mens den finder sted.

Ud af det kommer der sjove og underholdende samtaler, om hvem de er, og hvordan de så egentlig er blevet til netop den person. Mød fx tv-vært Johannes Langkilde, sangeren Thomas Buttenschøn, skuespiller Roberta Hilarius Reichhardt og Nikita Klæstrup, der er tv-tilrettelægger, debattør, influencer og realitystjerne.

Lyt til ’Hva' så!?' her

'Livet ifølge Emil og Thomas' - Podimo

Førhen lavede værterne Emil Thorup og Thomas Skov en masse forskellige ting sammen, men pludselig gik deres liv i forskellige retninger. Emil lever et liv på farten med fester og rejser, mens Thomas bor sammen med sin hustru og deres tre børn. Men for nyligt opdagede de to venner dog glæden ved hinandens selskab og besluttede at starte podcasten 'Livet ifølge Thomas og Emil', der udkommer hver fredag.

Her vender de både store og små emner, der berører dem hver især i dagligdagen. Det gælder alt fra emoji-håndtering og fitnessbægre til bæredygtighed og økonomi. De to venner kommer omkring emnerne på deres helt egen finurlige og skæve måde, som næsten altid efterlader en med et smil på læben.

Lyt til 'Livet ifølge Emil og Thomas' her

Undskyld vi roder – r8Dio

Det er svært ikke at grine højtlydt med, når du først har forelsket dig i de gode og fuldstændig vanvittige personligheder, der i (satire-)podcasten 'Undskyld vi roder' lader lytterne følge tilblivelsen af (den fiktive) radiostation R8dio - som jo i dag ER en radiostation. 

I spidsen er der karaktere, som den jyske radiodirektør Klavs Bundgaard og programchefen Allan Sindberg, og det er ikke uden grund, at denne radiosatire er blevet kaldt et mix af The Office og Den Korte Radioavis.

Det er pinligt, tåkrummende - og virkelig, virkelig sjovt!

Lyt til 'Undskyld vi roder' her

Tilbage til toppen

De bedste true crime-podcasts

Bedste true crime podcast mest populær.jpg

Dobbeltliv & løgne - Podimo

Det er nok de færreste, der ikke har stukket en lille hvid løgn på et eller andet tidspunkt, men der er også nogle mennesker, der har bygget hele deres liv op omkring løgne. Nogen, der har svindlet og bedraget igennem årtier og levet et dobbeltliv, som ikke engang deres nærmeste kendte til. Spørgsmålet er, hvad der driver dem til at leve på den måde?

Det undersøger podcastserien 'Dobbeltliv & løgne', der fortæller de virkelige historier om falske personligheder. Eksempelvis historien om Herman, som er en lykkelig gift mangemillionær, der pludselig forsvinder fra en forstad til Melbourne. Mysteriet om, hvor Herman er blevet af, bliver dog hurtigt afløst af spørgsmålet om, hvem Herman i virkeligheden er. Fem forskellige telefoner giver nemlig et praj om, at han nok ikke er den, som han har udgivet sig for i næsten 30 år. Og han er ikke den eneste. I podcastserien får man nemlig bl.a. også indblik i sagen om den gådefulde general, der viser sig at være bankrøver.

Lyt til 'Dobbeltliv & løgne' her 

Forbrydelse og Moral – K-News

Den danske advokatbranche har deres eget nyhedsmedie, K-News, og hvis du er typen, der elsker at nørde ”bagom” vores retssamfund, er deres podcast ’Forbrydelse og Moral’ måske noget for dig?

Her har Jacob Barckmann siden 2019 haft besøg af alt fra advokater, dommere og kriminologer, så du finder er langt bagkatalog af afsnit med spændende mennesker. I hvert afsnit en ny gæst, som den jurastuderende vært har længere samtaler med om deres faglige hverdag, aktuelle problemstillinger og juridiske detaljer. Dette er på mange måder ægte ”true crime” indefra.

Det er en podcast, der kræver din tid, men det er bestemt ikke uinteressant at høre fra ”hestens egen mund” – altså fra dem, der hver eneste dag har ansvaret herhjemme for at handle og arbejde i det danske retssystem. Bliv klogere, når de reflekterer over deres egne og hinandens roller, samt over det system og den lovgivning, der sætter rammerne for deres virke. 

Lyt til ’Forbrydelse og Moral’ her og her

Djævlen i detaljen – DR

Kan dine øregange heller ikke få nok af krimi og den slags podcastserier, hvor man bliver nødt til at snuppe et ekstra afsnit, fordi det er for spændende til at lade være? Så er det ikke helt ufarligt at starte på DR’s krimipodcast 'Djævlen i detaljen', hvor der er fyldt op på spændingskontoen.

Hver uge kommer en ny kriminalsag under luppen, og det handler både om opklaring, forbrydelse og straf, når vi stifter bekendtskab med nye så vel som gamle kriminalsager. Fra fortællinger om svindleren Bernio, der snyder landets fodboldklubber, om en rockerkrig, som begynder på en parkeringsplads ved Kastrup Lufthavn til historien om et forældrepar, der på papiret var de perfekte adoptivforældre, men som viste sig at være helt anderledes.

Afsnittene tager som regel omkring en halv times tid – så det er perfekt til løbeturen, transporten til og fra arbejde eller som underholdning, mens aftensmaden simrer.

Lyt til 'Djævlen i detaljen' her

Bandeland – Ekstra Bladet

Erfarne journalister fra Ekstra Bladet har her skabt en podcastserie, som er svær at slippe, når du først er startet på den. 

I Bandeland følger du i hver sæson en "ny" bande og bliver klogere på, hvordan de er opstået, hvordan de opererer - og på persongalleriet i banderne. Det hele afdækkes af nogle af de journalister herhjemme, som er tættest på den kriminelle verden i deres arbejde.

Det er en verden, som normalt er lukket for offentligheden, og det er en skræmmende virkelighed, som man bliver klogere på i den velfortalte podcast.

Lyt til 'Bandeland' her

Tilbage til toppen

De bedste samfundsdebatterende podcasts

Bedste podcast samfund politik.jpg

Skål Søster! - ALT for damerne

Når arbejdsugen lakker mod enden, kan du byde weekenden indenfor i selskab med ALT for damernes fredagsbar-podcast 'Skål Søster!'. Her ser chefredaktør Rikke Dal Støttrup og to aktuelle gæster hver uge tilbage på ugen, der netop er gået gennem KVINDE-øjne: Hvilke emner var vi optaget af? Hvor stod kampene? Og blev nogen klogere?

I podcasten tager både de seriøse og sjove emner under behandling og giver samtidig plads til personlige anekdoter, når herlige gæster som bl.a. Natasja Crone, Gertrud Højlund, Ditte Giese og Natasha Brock er på besøg i fredagsbar-studiet. Emnerne spænder bredt, når der bliver skålet for højde- og lavpunkter og debatteret alt fra reality-tv og strækmærker til abortrettigheder og MeToo-sager.

Lyt til 'Skål Søster!' her og her

Bakspejl – DR Lyd

DR’s historiepodcast ”Bakspejl” vender over flere afsnit tilbage til nyere historiske begivenheder og gennemgår de dramatiske forløb, der ligger bag den ellers velkendte fortælling. De ser på det hele med nutidens øjne og kommer med bud på, hvorfor tingene gik, som de gjorde – og det gør de rigtig godt!

Du bliver efterladt en smule klogere efter at have lyttet til den velfortalte og undersøgende podcast. Bliv klogere på alt fra Muhammedkrisen til grænsevagten, der væltede Berlinmuren, selvom det måske ikke var meningen. Hændelser som Utøya i 2011, John F. Kennedys kriser og mange andre hændelser, der har sat sine spor i den verden, vi kender i dag.

Lyt til ’Bakspejl’ her

Hemmeligheder – P1

Går du med en hemmelighed, du har holdt på længe? Det kan måske føles ensomt, men i denne podcast bliver det tydeligt, at du helt sikkert ikke er alene. I hvert afsnit af ’Hemmeligheder’ mødes vært Sanne Cigale Benmouyal med en kendt gæst, der deler en hemmelighed med lytterne.

Lytterne har desuden delt deres egne hemmeligheder helt anonymt. Enten i per mail eller på programmets særlige telefonsvarer, hvor de indtalte beskeder afspilles med forvrængede stemmer. I fællesskab bliver de forskellige hemmeligheder talt igennem – og løsninger eventuelt fundet.

Det er STORE sager og de helt små, mørke afkroge, der får lov at få lidt lys på sig. Alt det ”grimme” eller ”skamfulde”, som får lov at blive delt. Og vi vil mene, at det NETOP er den unikke kerne i denne podcastserie, som altid gør os lidt klogere på andre mennesker og vores samfunds skjulte sider.

Lyt til ’Hemmeligheder’ her

Genstart – DR’s Nyhedspodcast

Det er ikke uden grund, at 'Genstart' er en af de mest populære podcast herhjemme – for her fungerer det korte format virkelig godt: På cirka 20 minutter  bliver du oprigtigt klogere på én historie fra ind- eller udland. 

Siden 1. december 2021 har værten heddet Anna Ingrisch, og alle hverdage zoom’er hun og holdet bag ind på et aktuelt emne i nyhedsstrømmen ved at interview én kilde. Eller som de siger, så ”genstarter” de historien. Det er fortalt med enkle virkemidler, hvor kilden selv har haft oplevelser eller arbejdet indgående med det emne/den historie, der er i fokus.

Podcasten er en slags dansk udgave af New York Times populære podcast 'The Daily' (som bestemt også kan anbefales herfra!), og emnerne spænder lige så bredt, som der efterhånden er afsnit af serien. Vi dykker selv jævnligt ned i det gode bagkatalog, når vi lige har tid en kort 'Genstart'.

Lyt til 'Genstart' her 

This American Life – Chicago Public Media og Ira Glass

Er du til creme de la creme, når det gælder små fortællinger om samfundet i podcastform, er holdet bag denne podcast vitterligt nogle af de bedste i verden inden for deres felt!

'This American Life' kom til verden i 1995, og som god vin er den kun blevet bedre med alderen. Hver uge udkommer podcast-guruen Ira Glass og hans team med nye afsnit, hvor ingen emner eller historier om det amerikanske liv er for store eller små. Der er en grund til, at ’This American Life’ hver uge har flere millioner lyttere på 500 radiostationer OG bliver downloadet yderligere 2,5 millioner gange online.

Afsnittene kan både handle om børn, der bliver forbyttet ved fødslen, om den første hjertesorg, om familier, en dag hos en bilforhandler eller om immigration og jagten på den amerikanske drøm. Altid fortalt gennem spændende personligheder og med mesterlig podcastføring.

Lyt til ’This American Life’ her

Læs også: Podcast inviterer dig med til parterapi: "Det kræver virkelig mod"

Tilbage til toppen

De bedste musik-podcasts 

bedste podcasts om musik.jpg

Hvem er... – P3

Mange af os har danset rundt til 'Back to the 80’s', skrålet med på 'Doctor Jones' og skruet op for 'Barbie Girl'. Hitmagerne er de fire medlemmer af succesbandet Aqua, der blæste verden bagover i 90’erne og frem. Men selvom vi er mange, der har hørt de mange hits på repeat, har vi ikke før fået et rigtigt indblik i, hvordan Lene Nystrøm, René Dif, Søren Rasted og Claus Norreen blev den musikalske succes popgruppe.

I den nyeste sæson af podcastserien 'Hvem er …' fortælles historien nemlig om et af de største musikeventyr i Danmark, der startede med to tankpassere fra Birkerød, en stammende dj fra Frederiksberg og en norsk tv-bingovært. Igennem fire afsnit bliver vi klogere på, hvordan Aqua, der blev navngivet efter en plakat fra Danmarks Akvarium og pludselig endte øverst på hitlister verden over. Und også dig selv at lytte til de tidligere sæsoner af podcastserien med portrætter af andre store danske kunstnere, som Jada, MØ, Volbeat og The Minds of 99.

Lyt til ’Hvem er…’ her

Dissect - Cole Cuchna

Elsker du fordybelse, sådan ÆGTE fordybelse? Så vil vi gå så langt som at kalde ’Dissect’ for en af de allerbedste musikpodcasts på den front. Og det skyldes i høj grad værten Cole Cuchna. Allerede i skoleårene lærte Cole Cuchna at dissekere, ja, nærmest opsprætte musik ned i detaljen. Han har siden uddannet sig i musikkomposition inden for klassisk musik, mens han forelskede sig i hiphop.

Ud af den kombination er udsprunget passionsprojektet ’Dissect’, hvor han gennemgår populære, nyere albums. I podcastserien gransker han fx alle linjerne i en tekst. Kigger på sangens musikalske komposition ned i mindste detalje. Og han undersøger, hvor musikeren var i sit liv, da albummet blev skabt.

Det startede i 2018 med 22 episoder om de 16 sange på Kendrick Lamar’s plade “To Pimp a Butterfly”. Sæson 2 – hvor podcasten for alvor stak af – er på den fabelagtige gennemgang af “My Beautiful Dark Twisted Fantasy” af Kanye West, og sæson tre var hele 14,5 timers nørderi om Frank Ocean’s “Blond(e)” og “Channel Orange”. Han har også kastet sig en ældre sag, som ”The Miseducation of Lauryn Hill” og mange flere. En sand skattekiste for musiknørder, hvis I spørger os.

Lyt til ’Dissect’ her

About a girl – iHeartRadio og Double Elvis Productions

Kvinden bag manden. Det er fokus i denne podcast. For bag nogle af de største mandlige musiknavne i verdenshistorien stod der en række kvinder med en ofte overset, men afgørende indflydelse. I denne antropologiske serie på engelsk fortæller forfatter og instruktør Eleanor Wells derfor (musik-)historien set fra netop disse kvinders side.

Du møder i hvert afsnit én af 12 kvinder med det til fælles, at de har været gift med eller i et fast forhold til en af populærmusikkens superstjerner. Hvordan var det at stå på sidelinjen?

Bliv klogere på stærke kvinder, som Angie Bowie, Priscilla Presley, Jane Asher, Rita Marley og Pamela Courson, når Eleanor Wells dykker ned i de ufortalte historier bag dine yndlingssange, albums og kunstnere – og giver kvinderne den kredit, de fortjener.

Lyt til ‘About a girl’ her 

Dolly Parton’s America – Radiolab

’Dolly Parton’s America’ er intet mindre end en tour de force ud i en god musikpodcast. Skaberen af serien er podcast-mesteren Jad Abumrad, som formår at pakke det hele ind i et lækkert lydunivers, når han tager os med ud på en unik rejse i country-dronningens liv og hendes betydning for USA.

Skæbnens uransagelige veje (en sjov historie med, at hans far tilfældigvis blev læge for Dolly – og de blev venner) har givet Jad Abumrad mulighed for at interviewe Dolly Parton.

Undervejs hører vi også fra venner, familie, Dolly-eksperter og folk fra countrymusikken. Samtidig bruger Jad Abumrad sig selv og sin egen amerikansk-libanesiske baggrund i fortællingen om, hvordan denne kvinde formår at favne en så splittet nation som den amerikanske.

Serien har taget to år at skabe, og den er samtidig et dyk ned i nogle af Dolly Partons største sange og verdens udvikling. Det her er bare fantastisk medrivende – OGSÅ hvis du hverken er til Dolly eller country!

Lyt til 'Dolly Parton’s America' her

Tilbage til toppen

De bedste podcasts for børn

Bedste podcast for børn.jpg

Bamsen Berta – Talk Town KIDS

Hverdagen er fuld af sjove og mærkelige lyde, som vi voksne tager for givet, men som er afgørende for at danne børns sprog og virkelighedsopfattelse.

I podcasten 'Bamsen Berta' er fokus på de allermindste, når børn i alderen 1-3 år kommer med Berta i bad, de laver kage i køkkenet, går tur blandt larmende busser og fejer terrassen med et "SWUIT".

Filosofien bag er, at selv helt små børn sagtens kan få noget ud af en podcast, da lyde er en stor del af deres udvikling. "Lyden giver dem sproget,” siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, som har været med til at definere denne unikke podcastens format.

Lyt til 'bamsen Bertha' her eller her

Godnathistorier for rebelske piger – Podimo

Til de lidt ældre piger - og deres forældre, er der podcastserien 'Godnathistorier for rebelske piger', hvor vi bliver klogere på en masse af historiens seje kvinder. De har alle sat et stort præg på den verden, som vi lever i i dag – lige fra kunstnere til matematikere og sportsudøvere.

Podcasten er baseret på Francesca Cavallo og Elena Favillis bøger af samme navn, og det er fortællinger om heltemodige kvinder - nulevende og afdøde - og deres usædvanlige liv. Fortællingerne er skrevet som små historier, der hjælper til at gøre det visuelt og forståeligt for hele familien.

Igennem serien er det kendte danske kvinder, der læser fortællingerne højt. Fx videnskabsjournalist Lone Frank, som læser om matematikeren Ada Lovelace, historien om Madam C J Walker læst af musiker Karen Mukaba, og tv-vært Silja Okking fortæller om kunstneren Frida Kahlo.

Lyt til 'Godnathistorier for rebelske piger' her

LÆS OGSÅ: Her er 11 gode podcasts for børn

Sebastians sejeste dyr – Talk Town KIDS

Kender du en lille størrelse, som bare elsker alle dyr, så lad dem lytte til den nye podcast-serie ’Sebastians sejeste dyr’. I børnehøjde fortæller her dyreelskeren over dem alle, Sebastian Klein, om netop de dyr, han synes, er de allersejeste.

Undervejs i podcasten stifter vi bekendtskab med alt fra tigre til spækhuggere. Hør fx om den seje alligator Totåede Tom, seriemorderspækhuggeren Tilikum og chimpansen Saddam, der spiser menneskebørn.

Det er faktisk så underholdende, at vi vil påstå, at du som forælder også gerne vil lytte med.

Lyt til ’Sebastians sejeste dyr’ her

Radionauterne – Radionauterne.dk

Hvad er der ude i rummet? Hvor forsvinder insekter hen om vinteren? Og hvor kommer plastik fra?

Vi kan knap nok selv svare på de spørgsmål, men det kan 'Radionauterne' heldigvis hjælpe med at opklare.

Og det gør de i små afsnit af 20 minutter, hvor de tager børn (og barnlige sjæle) med på en tur ind i videnskabens verden, når de i hvert afsnit finder frem til svaret på et nyt spørgsmål stillet af nysgerrige børn.

Lyt til ’Radionauterne’ her

Tilbage til toppen

De bedste sundheds-podcasts

Bedste podcast sundhed træning _ 2022 maj.jpg

Kh Underlivet - Podimo

Har du nogensinde "sneget" dig ud på toilettet med en tampon skjult i ærmet? Har du følt dig skamfuld over noget, der er forbundet med dit underliv? Måske du har tænkt, at andre kvinders kropsbehåring er anderledes end din? I den slags situationer burde man ikke føle sig alene, forkert eller skamfuld, men det ender ofte sådan - fordi mange ikke tør at tale højt om det...

Derfor har journalist Emma Libner skabt en podcast ved navn 'Kh Underlivet', der skal bryde ALLE tabuer om det, vi har mellem benene. Podcasten er et rum, hvor det er okay at stille alle slags spørgsmål: Er det normalt at bløde så meget, som jeg gør, under en menstruation? Er det meningen, at det skal klø forneden? Hvorfor har jeg svært ved at blive våd under sex?

Med en ny gæst i hver afsnit, som fx Rosa Lund, Louise Dreisig og Cathrine Widunok Wichmand, diskuterer Emma emner såsom menstruation, fertilitetsbehandling, smerter, kropsbehåring, lyst og solosex. Podcasten er en påmindelse om, at du ikke er alene, og at du aldrig skal skamme dig over den del af din krop, som du gemmer mellem dine ben.

Lyt til Kh Underlivet her

Lægens bord – DR Lyd

Skrøbelige knogler, psykopater, penisproblemer, diabetes, KOL – og meget mere. I podcasten 'Lægens bord – Lyt til din krop' tager læge og vært Peter Qvortrup Geisling alverdens forskellige sundhedstemaer op. Det sker sammen med eksperter på områderne og med mennesker, der mærker sygdommene på egen krop.

Fællesnævneren for de sygdomme, der tages op, er at der er et kæmpe forebyggelsespotentiale. Det er sygdomme, der er lette at opdage og kan behandles med stor betydning for patienterne resten af deres liv.

Lyt til Lægens bord - lyt til din krop her

Demensguiden – Ældre Sagen

Desværre er demens en sygdom, som rammer mange familier, og som pårørende oplever mange at være i vildrede omkring, hvad man skal gribe og gøre i, når den rammer. I fem afsnit fungerer denne podcast som en guide, der kan hjælpe alle berørte på vej – eller gøre dig klogere, hvis du generelt er på udkig efter viden om, hvad det vil sige at skulle håndtere så alvorlig en sygdom.

Forskellige eksperter deler ud af deres viden om stadier af demens, og i serien kan du også møde Ghita Nørby, Silas Holst, Frederik Lindhardt og Jesper Buhl, der ærligt fortæller om deres personlige oplevelser med at blive pårørende til en nær, der er ramt af sygdommen.

De deler ud af konkrete situationer og erfaringer med de svære og nogle gange tabuiserede følelser omkring ensomhed, samvær, seksualitet og kærlighed.

Lyt til ’Demensguiden’ her

Træningstimen – Fisker Performance

Går du op i styrketræning, og hvad du putter i munden, er 'Træningstimen' et godt bud på en podcast. Du behøver dog langt fra at være superfanatisk, da den henvender sig til folk på alle niveauer.

Her tager de to værter, Steffen Fisker og Nikolaj Bach, sammen med en gæst et emne op til behandling. Og temaerne spænder bredt:

Du kan blive klogere på alt fra gode squats og muskler til praktiske råd om kostvaner under corona eller høre en psykolog fortælle om det tabubelagte emne ”træningsafhængighed”, når træning overtager dit liv og bliver usundt.

Lyt til 'Træningstimen' her

De glemte atleter

Hvis du er typen, der kan lide at træne, mens du lytter til en tale-podcast? Så kunne denne måske være oplagt for dig at sætte 'De Glemte Atleter' på. Podcasten sætter nemlig fokus på kæmpe sportstjerner fra hele verden, som der gennem historien har været FORBAVSENDE lidt fokus på, trods deres vilde præstationer. 

Vidste du fx, at Danmark har vundet VM i fodbold? Ja, det skete i 1971 - og på banen var der kun kvinder. Deres historie er den af dem, som der bliver foldet ud i denne vigtige podcastserie af Trine og Jesper Nørgaard Pedersen.

Lyt til 'De Glemte Atleter' her

LÆS OGSÅ: Podcast om Michelle Kristensen, som gik ned med stress

Tilbage til toppen

De bedste forældre-podcast

Bedste podcast mor.jpg

Momkind - Podads

Når man bliver nogens mor eller far, følger der en masse med. Den ubetingede kærlighed, en kæmpe styrke og fortryllende magi, men også enorm søvnmangel, hæmorider, bekymringer, de store svære følelser, den altid dårlige samvittighed – og meget mere derimellem.

I podcasten 'Momkind' sætter vært Majbritt Lundgaard sammen med et skiftende panel bestående af mødre fokus på nogle af de mange emner og spørgsmål, der kan opstår og fylde, når man står midt i en af de største forandringer i sit liv. I et afsnit kommer økonomien omkring det at få ens første barn eksempelvis under lup. I andre afsnit berøres alt fra barselsbesøg, spontane aborter, parforholdet efter børn - eller det at fortyde, at man er blevet mor... Lyt med og bliv måske selv klogere?!

Lyt til 'Momkind' her

Forælder uden filter – Børns Vilkår og Heartbeats

”Kære forælder. Den her podcast er til dig, der har lyst til at blive en del af en ærlig og kærlig samtale om livet med små børn.” Sådan starter podcasten ’Forælder uden filter’, hvor vært Camille Gudmand og Børns Vilkårs psykolog Malene Angelo sammen med en gæst taler om, hvordan vi alle kan blive bedre forældre – uden at det handler om en urealistisk jagt på det perfekte!

De vender hverdagen: fra ulvetimen til indkøring i dagtilbud. Må du give skæld ud? Hvad med drømmen om den hyggelige familiemiddag? Konflikter mellem søskende, og hvordan takler man (bedst) børns skærmforbrug? Hvert afsnit er om et nyt emne, så du selv kan vælge mellem de emner, der fylder mest hjemme hos jer lige nu.

Lyt til ’Forælder uden filter’ her 

Forælderskabelsen - FOF Aarhus

Har du oplevet mom-shaming på sociale medier? Er du i tvivl om, hvornår du må kalde noget som gravid eller nybagt forældre for et "problem”? Så er podcastserien ’Forælderskabelsen’ noget for dig. For her er ønsket at sætte streg under, at hvis du føler noget som problematisk eller bekymringer i dit hoved, er det OGSÅ helt okay. Det at blive forældre er individuelt.

’Forælderskabelsen’ er lavet specielt til gravide og kommende forældre, og det er aftenskolen FOF Aarhus som står bag. I podcasten giver forskellige fageksperter råd om graviditetsgener, fødselsforberedelse, amning, den gode barsel, forløbet efter kejsersnit og meget mere.

Vært i alle afsnit er jordemoder og pædagogisk antropolog, Nanna Cæcilie Thrane, og hun har behagelige samtaler på omkring en time sammen med forskellige eksperter, hvor de også fortæller om deres egne oplevelser. Fokus er på faglighed og velfunderede råd, når lytterne hjælpes på vej til en god start på alt det nye, sjove og svære ved forældreskabet.

Lyt til ’Forælderskabelsen’ her

Anbefalet til dig