Hvid chokolademousse
SPONSORERET indhold

Dejlig sommerdessert: Hvid chokolademousse med kirsebær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Chokolademousse med fløde og dejlige kirsebær. Bestemt en af af sommerens bedste desserter.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
01. aug. 2020 | Opskrift | Hendes Verden
Hvid chokolademousse til 6 personer | Total: 20 min

Ingredienser

Hvid chokolademousse med kirsebær

 

2 blade husblas
4 pasteuriserede æggeblommer (svarer til 2 små bægre)
75 g flormelis
100 g hvid chokolade
2 tsk. reven usprøjtet appelsinskal
1 dl appelsinsaft
3 dl piskefløde

Kirsebærsauce:
200 g kirsebær
1 dl sukker
1 spsk. citronsaft

Sådan laver du chokolademousse med kirsebær

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand ca. 10 min.
  2. Pisk æggeblommer og flormelis hvidt.
  3. Hak chokoladen. Smelt chokoladen i mikroovn eller over vandbad. Afkøl chokoladen lidt.
  4. Rør chokoladen i æggemassen sammen med appelsinskallen. Tag husblassen op af vandet, og smelt den i det vand, der følger med, i mikroovn eller over vandbad. Kom appelsinsaften i, og rør blandingen i chokolademassen.
  5. Pisk fløden til skum. Vend skummet i chokolademassen. Fordel moussen i portionsglas eller en skål, og lad den stivne i køleskab ca. 4 timer.
  6. Udsten kirsebærrene. Kog kirsebær og sukker op i en gryde sammen med citronsaft ca. 5 min. Afkøl det helt.
  7. Server saucen til moussen. Her har vi valgt at portionsanrette moussen og har hældt saucen over.

Anbefalet til dig