Tre kvinder fortæller: Derfor har vi fået lavet nye bryster
SPONSORERET indhold

Tre kvinder fortæller: Derfor har vi fået lavet nye bryster

Antallet af kvinder, der får forstørret deres bryster, er højere end nogensinde før. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Men hvorfor er det blevet så populært? Det handler om bedre selvtillid, lyder det fra tre kvinder, der har fået lavet indgreb på deres bryster.

Af: Emma Kleist Christensen
12. jul. 2018 | Livsstil | ALT.dk

Hængebryster, skæve bryster eller flade bryster.

Danske kvinder lægger sig i stigende grad under kniven for at få opereret sig til en flottere, fyldigere og mere struttende barm.

Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der afslører, at antallet af brystforstørrende operationer er steget fra 1.793 i 2016 til hele 2.413 året efter. Det er det højeste antal herhjemme nogensinde.

Vi har talt med tre kvinder, der har været en tur under kniven i jagten på en flot og fyldig barm.

Kia Staun, 27 år: ”At være 27 år og have hængene bryster, det var bare ikke særlig fedt”

Efter at have født to børn, fandt Kia Staun sig selv 50 kilo tungere. Dem skulle hun af med, og derfor begyndte hun at træne. Da hun kom af med de overskydende kilo, var både bryster og mave blevet løst i huden, så Kia besluttede sig for at rette op på det med en operation.

- Jeg fik den helt store ”Mommy Makeover”, hvor jeg fik et brystløft, 400 ml implantater, strammet mit maveskind og syet mavemusklerne sammen.

- Jeg fik lidt større bryster, end før jeg blev gravid første gang, men ellers gik jeg efter, at det skulle være naturligt og passe til min krop. At være 27 år og have hængene bryster, det var ikke særlig fedt, men operationen blev et punktum for alle de kilo, jeg har tabt, og det, jeg har været igennem.

Hvorfor var det vigtigt at få større bryster?

- Når det var brysterne, jeg fik lavet, er det fordi, det hænger meget sammen med kvindeligheden. Man føler sig mere kvindelig og bedre tilpas med sig selv, når man har pæne bryster.

Hvad har det betydet for dig at få en operation?

- Jeg er glad og fri på en anden måde, fordi jeg kan have pæne bluser på, der viser min kavalergang, og jeg kan vise mig i bikini uden at have det dårligt. Og når man bliver gladere for sin krop, bliver man en gladere kvinde og en gladere mor, og så får man bare generelt mere livsglæde.

Louise Sofie Brent Hvekstrup, 30 år: ”Jeg har gjort det for min egen skyld”

Hængebryster efter graviditeten var det, der fik Louise Sofie Brent Hvekstrup til at overveje en plastikoperation. I 2017 tog hun den endelige beslutning, og fik lagt dråbeformede implantater i sine bryster. Hun mener selv, at brysterne ser meget ud som før hendes to graviditeter.

- Mine bryster var begyndt at hænge en del, og det var jeg virkelig ked af. Man kommer nemt til at sammenligne sig med andre, og hvordan de ser ud, men beslutningen om at få en operation er noget, jeg har gjort for min egen skyld, og for at føle mig mere tilpas.

Havde du nogen betænkeligheder ved at blive opereret?

- Jeg tænkte meget over, hvilke signaler det sender til omverdenen, at få lavet bryster. At man kunne virke lidt overfladisk. Derfor gik jeg efter at få lavet noget, der så naturligt ud, og som passede til min krop.

Hvilken forskel har det gjort for dig nu?

- Jeg føler mig meget mere tilpas nu, og jeg er ikke så blufærdig, når jeg er i etomklædningsrum i fitness. Det handler meget om ens selvbillede, og ikke så meget om, hvordan andre ser en.

Maria Lykkegaard, 28 år: ”Mine bryster blev ændret meget, efter jeg fik to børn”

Maria Lykkegaard har altid haft forskellig størrelse bryster. Det har betydet, at hun har skullet gå rundt med indlæg i sin BH, for at udligne den forskel, der var på henholdsvis højre og venstre bryst. Det var dog ikke slemt nok til en operation, men da hun i en alder af 28 pludselig også fik hængebryster efter at have ammet, ville hun gøre noget ved det. Derfor fik hun lagt implantater og løftet sine bryster.

- Jeg har aldrig været en af de kvinder, der var genert med min krop eller utilpas, og jeg ville heller ikke have fået operationen, hvis det ikke var, fordi mine bryster blev ændret meget, efter jeg fik to børn. Det hænger også sammen med, at jeg fik børn som relativt ung, og jeg derfor var ked af at have hængebryster allerede som 28-årig.

Havde du nogen betænkninger ved operationen?

- Rigtig mange. For det bliverjo aldrig helt naturligt at se på, når man får lavet kunstige bryster.  Men jeg er gået efter at få dem så naturlige, som det har kunnet lade sig gøre.

- Jeg tror, at brysterne symboliserer meget kvindelighed. Jeg kunne aldrig finde på at få lavet andet end dem, og jeg tænker rigtig meget over, at jeg ikke vil lægge under for de kvindeidealer, der dikterer, hvordan vi skal se ud. Derfor går jeg meget op i, at det ikke skal se kunstigt ud.

Anbefalet til dig