Risalamande med kirsebærsauce
SPONSORERET indhold

Risalamande med kirsebærsauce og appelsinskal

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En dejlig klassiker. Kirsebærsaucen er krydret med lidt appelsinskal og kanel. Det klæder kirsebærrene godt.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
12. dec. 2016 | Opskrift | ALT for damerne
Risalamande med kirsebærsauce til 6 personer | Total: en time

Ingredienser

  • 2½ dl vand
  • 175 g grødris
  • 1 nip salt
  • 1,2 l mælk (1 liter og 2 dl)
  • 1 vaniljestang
  • 3 spsk sukker
  • 100 g mandler
  • 4 dl piskefløde
  • 2 dl kirsebærsaft
  • ½ tsk revet appelsinskal
  • 1 kanelstang
  • 300 g syltede kirsebær
  • 1 spsk maizenamel
  • lidt vand.

Sådan laver du risalamande med kirsebærsauce

1. Kom 2½ dl vand i en gryde, og bring det til kogepunktet. Tilsæt risene og lidt salt , og lad det koge ved svag varme 2 min. Tilsæt halvdelen af mælken, og kog grøden under omrøring.

SE OGSÅ: Sådan koger du risengrød under dynen

2. Når grøden begynder at tykne tilsættes den sidste del af mælken. Kog grøden under fortsat omrøring, indtil risene er møre, 35-40 min. Flæk en vaniljestang på langs, og skrab vaniljekornene ud. Kom sukker på et spækbræt, og mas vaniljekornene rundt i sukkeret med en ske.

3. Rør sukkervaniljeblandingen i den varme grød, og afkøl den. Hæld kogende vand over mandlerne – og lad dem stå og trække lidt. Smut mandlerne, og hak dem groft – husk at gemme en hel smuttet mandel til at blande i risalamanden inden servering.

4. Pisk fløden til flødeskum, og vend 3 store skefulde flødeskum i den kolde risengrød, så den bliver lind i konsistensen. Vend herefter resten af flødeskummet i grøden med en dejskraber.

5. Kom kirsebærsaft, appelsinskal og kanel i en gryde, og lad det simre 3-4 min. Rør maizenamel sammen med lidt vand i en skål (det skal have samme konsistens som piskefløde). Rør maizenablandingen i den varme kirsebærsaft lidt ad gangen, og kog det godt igennem. Kom kirsebærrene i saucen, giv det et kort opkog, og tag kanelstangen op.

6. Servér risalamanden med varm kirsebærsauce.