Wok med andebryst, nudler og shiitake-svampe
SPONSORERET indhold

Wok med andebryst, nudler og shiitake-svampe

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Sprøde andesvær er kronen på værket i den lækre nudelret med svampe og grønt.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
14. feb. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

250 g æggenudler
1 spsk olie
200 g shiitakesvampe
1 bundt forårsløg
½ broccoli
2-3 stykker andebryst
lidt salt
2 fed hvidløg, finthakket
2 spsk østerssauce
1½ spsk soja
1½ tsk frisk ingefær, revet
1 tsk chili, finthakket
lidt ekstra soja og citronsaft.

Sådan gør du:

Kom nudlerne i en gryde med kogende vand og lidt olie, og kog dem ca. 2 minutter. Hæld nudlerne i en sigte, og skyl dem under koldt vand. Det er vigtigt at de afkøles hurtigt så de ikke begynder at klistre.

Snit svampene i skiver, og skær forårsløg i mindre stykker. Del broccoli i små buketter, kog dem i 2-3 minutter i en gryde med vand, og afkøl.
Skær fedtet af andebrystkødet , og snit fedtet i tynde strimler med en skarp kniv. Skær andekødet i tynde skiver. Steg først andefedtet sprødt og lækkert, og krydr med salt. Læg det sprødstegte skind på en tallerken. Kasser det meste af fedtet fra panden, men gem lidt til stegning af kødet.

Steg andekød og svampe i en wok, til det er færdigstegt, og tilsæt broccoli, forårsløg, hvidløg, østerssauce, soja, ingefær og chili. Varm det hele igennem. Tag kød og grønt op af wokken, og steg nu nudlerne i lidt olie et par minutter. Krydr med soja og citronsaft, og vend nudlerne sammen med andekød og grøntsager. Drys med sprødstegt andeskind, og servér.

Prøv også spicy salat med marineret mørbrad og mynte

Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter/