Derfor bruger vi Facebook

Over mandagsfrokosten mindes vi weekendens udskejelser på redaktionen.

- Hvad har du lavet? spørger jeg min kollega overfor – mens jeg på en elegant måde forsøger at kæmpe en kvist rucola ind i munden.

- Jeg har været til ti års gymnasiejubilæum, svarer hun.

- Hvor sjovt! Var der nogle overraskelser?

- Nej, ikke rigtigt. Man ved jo det meste fra Facebook, siger hun og trækker på skuldrene.

Og ja, det gør vi jo. Mange af os lever som terminalpatienter koblet op til apparater døgnet rundt som gjaldt det liv eller død. Vi deler hverdagens lyspunkter og livets højdepunkter. I tørre tal er vi tre millioner danskere på Facebook og 72 procent tjekker dagligt deres Facebookprofil ifølge tal fra Berlingske.

Men hvorfor er vi så optagede af sociale medier? Og er det egentlig en skidt eller god ting?

Fra sødtøs1982 til Facebook
Jeg sætter mig for at undersøge sagen og ringer til internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Han har længe beskæftiget sig med sociale medier og kan forklare, at vores færden på Facebook egentlig ikke er noget stort mysterium, som mange måske tror.

- Facebook er en social arena, hvor de samme mekanismer gør sig gældende som alle andre steder. Det handler om anerkendelse og de små hverdagssamtaler imellem mennesker, siger han.

Det kommer vi tilbage til senere. Først skal vi have på plads, hvorfor Facebook har vokset sig så stort.

Vi har længe kunnet kommunikere via forskellige digitale platforme. Eksempelvis Messenger, som mange nok husker – et chatforum, hvor vi brugte et alias frem for vores virkelige identitet. Men det var først med Facebook, at vi for alvor fik taget hul på vores digitale paralleltilværelse. Og det er der en god grund til, forklarer Anders Colding-Jørgensen.

- I begyndelsen var internettet anonymt, men det ændrede sig med Facebook. Her bruger vi vores virkelige identitet og pludselig kunne vi finde tidligere venner og de mennesker, vi i tidens løb bliver adskilt fra, og de kan fungere som det publikum, alle mennesker har brug for, siger han.

LÆS OGSÅ: Sociale medier: hvor går grænsen?

Det betyder også, at der nu er en hel del personer at holde styr på og livshistorier at være vidne til. For det går jo begge veje.

- Det tager meget tid at følge med i, hvad alle de her mennesker, de render og laver. Man kan jo spørge sig selv, om ikke det var bedre, at nogle bekendtskaber bare glider ud i glemslen, siger internetpsykologen.

Men af en eller anden årsag er vi mange, der umiddelbart ikke tænker sådan - som eksempelvis min kollega med jubilæet. Antallet af danskere på Facebook stødt er stigende. Det skyldes ifølge en anden klog mand, Lars Lundmann, Cand.Psych. og Ph.D.-stipendiat ved Købehavns Universitet, en grundlæggende nysgerrighed.

- Vi er på sociale medier af nysgerrighed, men også fordi vi søger anerkendelse, siger han.

Begge psykologer peger på, at anerkendelse er et af nøgleordene i min søgen efter meningen med sociale medier, og Lars Lundmann uddyber:

- Generelt er anerkendelse med til at konstruere vores identitet, og fordi vi ikke længere er født til at være noget bestemt, som vores bedsteforældre i højere grad var, kan der opstå en følelse af identitetsløshed. Ved at blive anerkendt for at være noget bestemt, blandt andet igennem Facebook, kan vi selv begynde at tro, at vi så rent faktisk også er noget bestemt. Det giver tryghed, siger han

Ligesom sex
Men vores jagt på anerkendelsen bliver skruen uden ende. Fordi vi kun deler brøkdele af, hvem vi er med vores "venner" på sociale medier, bliver vi aldrig anerkendt for dem, vi egentlig er, forklarer han.

- Det giver ikke anerkendelse i det lange løb og bekræftelsen bliver ikke fuldstændig. For mennesker er på forskellige måder i forskellige situationer og forandrer sig over tid, så det vi får anerkendelse for i dag, betyder ikke nødvendigvis noget for den vi er om et år.

Det bliver derfor kun et boost, der er forbundet til en bestemt del af vores personlighed, og som ikke varer ved særlig langt tid. Og så fortsætter jagten.

- Det er ligesom sex. Bare fordi du har fået et godt knald én gang, så stopper du jo ikke med at have sex, siger han.

Facebook rammer altså ind i en menneskelig tendens til at ville høste anerkendelse og med sociale medier bliver denne anerkendelse nemt tilgængelige, og vi bliver stimuleret af det fix, vi får, når nogen giver positiv feedback på de ting, vi vælger at dele.

LÆS OGSÅ: Klumme: Drop kritikken af sociale medier - og brug dem.

Bekræftelsen, som vi jager, afspejler sig også i, hvordan Facebook er indrettet.

Det ved Sune Lehmann, lektor på Institut for Matematik og Computer Science ved Danmarks Tekniske Universitet en ting eller to om og ifølge ham, så opfordrer Facebook til, at vi deler alt det gode.

- Det hele er designet til, at vi fremstiller de bedste sider og viser en perfekt udgave af os selv. Det er derfor, der kun er en like-knap. Og det kan måske betyde, at vi begynder at forestille os, at alle andre er perfekte, og vi glemmer, at de heller ikke er det, siger han.

Anders Colding-Jørgensen er også enig i, at vi vinkler dem vi er, når vi er på Facebook. Og det er meget naturligt, synes han.

- Det hører med til at voksenlivet, at vi lærer at agerer, som det passer ind i sammenhængen. Og selvfølgelig ville du ikke stille dig op foran 300 mennesker og fortælle om noget meget personligt og smertefuldt. Hvis du eksempelvis havde et videokamera i panden i 24 timer, ville du nok redigere filmen lidt, inden den blev offentliggjort, og sådan fungerer det også på Facebook. Vi er bevidste om til en vis grad, er der er mange, der læser med, siger han.

Men det går også den anden vej. Når vi sidder og kigger på vores news feed, så kan vi måske blive grebet af misundelse over et billede af naboen nyslåede græsplæne. Men et eller andet sted, ved vi godt, at der forud for billedet ligger flere timer med en græsslåmaskine.

- Hver gang, vi bliver kommunikeret til gennem et medie, så bliver det billede, vi får formet på en hel bestemt måde, siger han.

- Lige nu har vi eksempelvis en samtale i telefonen. Du kan ikke se, hvordan jeg ser ud. Du kan høre hvor hurtigt og engageret jeg taler, og du får et indtryk af mig. Hvis du fulgte mig på nettet, ville du ikke få dét indtryk, til gengæld ville du kunne se mig og få en ide om, hvordan jeg og min familie ser ud osv. Møder du mig fysisk er der en hel masse om min baggrund, du ikke ville få med. Hver gang du optræder i en eller anden form, så giver det et særligt billede af dig, siger han og slår et slag for at Facebook ikke ændrer på os som mennesker, men blot rammerne indenfor hvilke, vi agerer.

Carpe diem, venner
Alligevel er det seneste store fremskridt inden for kommunikation ikke uden betydning for, hvordan vi lever livet. Internetpsykologen peger på, at vores iver efter anerkendelse, likes og bekræftelse griber om sig og ind i vores "virkelige" liv.

- Vi lader os forføre til at fotografere og optage for at dele med vores "publikum", men det betyder nogle gange, at den oplevelse, vi kunne have fået i situationen, bliver enten udvandet eller ødelagt – pludselig er hvidvinen bare ikke kold længere og solen er gået ned – men vi har fået et super billede at dele. Det, synes jeg, jo er synd, siger han og konkluderer.

- Vi begynder at tænke på de gode øjeblikke i livet som medieprodukter, vi skal træde ud af og begynde at forholde os til.

Selvom vi bliver glade, når nogen synes godt om vores koncertbilleder, solopgange eller middagsbilleder, så lyder opfordringen fra psykologen, at huske at være til stede i nuet. Det at være samme med mennesker, man kan røre ved og se i øjnene giver immervæk noget mere.

I morgen kan du læse om, hvad det kan have af konsekvenser, at vi deler så meget af vores privatsfære.

LÆS OGSÅ: Det bruger vi Facebook til