Helena Christensen 1998
SPONSORERET indhold

Helena Christensens 17-årige søn gør catwalk-debut

Han er 17 år og har netop trådt i forældrene Helena Christensen og Norman Reedus fodspor ved at tage de første spæde skridt på catwalken.

Af:: Kristian Hindø-Lings Foto: Getty Images
08. sep. 2017 | Mode | Eurowoman

Du kender begge forældre. Både af fornavn, ansigtstræk og karriere, som modeller og som skuespillere. Måske du endda kan huske Helena Christensen for sin tid som Victoria's Secret Angel, og Norman Reedus for hans seneste optræden i serien The Walking Dead?

LÆS OGSÅ: Nu vil to af de største modekoncerner sikre modellers sundhed én gang for alle

Fra de to stjerners tid som kærester fra 1998 til 2003 har de sønnen Mingus Lucien Reedus, der i dag er 17 år. Modsat sine forældre har Mingus holdt sig lidt i baggrunden og er hverken på Instagram eller andre har offentlige profiler på sociale medier, men i aftes kl. 19:00 amerikansk tid gjorde han sin debut som offentligt kendt. 

Mingus Lucien Reedus for Calvin Klein.

Det skete, da den 17-årige dansk-amerikanske Mingus gjorde sin entre på catwalken under Raf Simons anden kollektion for det legendariske amerikanske modehus Calvin Klein. Iført en stribet ærmeløs top, sorte bukser med en kvast og hvide cowboystøvler indtog han catwalken og gjorde starten på en mulig karriere som topmodel.

Kaia Gerber for Calvin Klein.

Mingus var ikke alene om at debutere på catwalken. Også Cindy Crawfords datter, Kaia Gerber, der dog har modelerfaring, var at finde på podiet for første gang. Hun kom spankulerende i, hvad der nærmest allerede er blevet en Calvin Klein-klassiker: En skjorte, med rullekrave, løse bukser og cowboystøvler – et look, vi så i læder forrige sæson.

Vi ønsker de nyankommne stort tillykke og glæder os til at se, hvad det kan blive til.

Anbefalet til dig