Smukke negle
SPONSORERET indhold

Guide: Smukke negle på ti minutter

Ligesom din hud har dine negle brug for ekstra omsorgsfuld pleje om vinteren, hvis du vil undgå revnende neglebånd og smertefulde neglerødder. Det kræver kun 10 minutter hver eller hver anden uge at holde dine negle velplejede, hvis du følger vores guide i fem enkle trin.

Af:: Marie Brodersen Foto: Bulls m.fl.
21. mar. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

De sidste par år har budt på et sandt boom i interessen for neglelak. Aldrig har vi lakeret neglene så meget, som vi gør i dag. Men lakerede negle er ikke særligt skønne, hvis ikke både negle og neglebånd er velplejede og intakte.

Og netop nu, om vinteren, er neglene særligt udsatte, fordi kulden får huden til at trække sig sammen, hvilket øger risikoen for sviende sprækker i neglebåndene og blødende neglerødder. Heldigvis kan den slags situationer forebygges med regelmæssig pleje, som holder negle og neglebånd smidige og velfugtede. Reserver derfor ti minutter en gang hver eller hver anden uge til at udføre dette lille negleplejeritual:

1. Start med at fjerne gammel neglelak med en neglelakfjerner uden acetone, da acetone virker meget udtørrende på både hud og negle. 


Caring Nail Polish Remover, 120 ml, Herôme, 95 kr.

TIP: Gennemvæd et par totter vat, og læg dem på hver negl, inden du gnubber lakken af. Hvis neglelakfjerneren lige får lidt tid til at virke, opløses lakken hurtigere, og du behøver ikke bruge så lang tid på at gnubbe, hvilket også er mere skånsomt for neglen.

LÆS OGSÅ: ALT tester: 3 genveje til et skønnere udseende

2. Blødgør neglebåndene ved at massere dem med en finkornet skrubbemaske, eller lad en neglebåndsfjerner virke et par minutter. Skyl efter med rent vand.


Gel Cuticle Remover, Sally Hansen, 70 kr.

TIP: En ansigtsskrub med frugtsyrer fungerer også fint til at opløse den døde hud ved negleroden.

LÆS OGSÅ: Hjemmefarvning for begyndere

3. Skub forsigtigt neglebåndene tilbage med en vatpind og løsn det hud, som sidder fast på neglen ved nænsomt at massere det væk med vatpinden – fugt eventuelt vattet for at hjælpe processen på vej.

4. Klip og fil neglene til i den form, du ønsker, og massér herefter både negle og neglebånd med en olie eller neglebåndscreme.

Glass File, Ciaté, 55 kr.


Crème Abricot, Dior, 185 kr.

5. Poler til sidst neglenes overflade med den hvide side af en buffer for at få dens naturlige glans frem. Du vil næsten kunne opnå samme glansfulde finish som med en overlak, så det er ikke nødvendigt at lakere neglen også. Afslut med en fugtgivende og beskyttende håndcreme.


Nail Buffer Set, Oriflame, 35 kr.