Selvstændighedsalder: Gråden afslører dit barns hysterianfald

Har du en tumling derhjemme, kender du sikkert til vilde hysterianfald, hvor der bliver grædt og råbt, slået og sparket, og måske ligger hun rasende på gulvet i flitsbue, inden du kan trøste.

På engelsk kaldes det et ”tantrum”, og nu har et hold forskere sat sig for at finde ud af, hvad der egentlig foregår ved hjælp af lydbølger.

Forskerne har simpelthen optaget over hundrede hysterianfald ved hjælp af sparkedragter med indbyggede mikrofoner og fundet ud af, at de forskellige lyde skaber et præcist mønster og en særlig rytme.

De begynder og glider ud på en bestemt måde, viser undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet Emotions.

LÆS OGSÅ: Trodsalder: Forstå din lille hidsigprop

”Skrig, råb og spark følges ofte ad,” forklarer undersøgelsens medforfatter Michael Potegal til magasinet Science.

”At kaste med ting og skubbe og hive i ting følges som regel ad. Kombinationen af at græde, klynke, falde ned på gulvet og søge trøst hænger også sammen,” siger han.

Tristhed og vrede på samme tid

Tidligere har man ment, at et hysterianfald begynder med vrede, som ses i råb og skrig, og slutter i tristhed, som høres i gråd og klynken. Men det nye studie viser, at de to følelser er tæt forbundne. Faktisk optræder vreden og tristheden samtidigt, forklarer Michael Potegal til Science. ”Ved at forstå, at hysterianfald har en rytme, vil det ikke bare hjælpe forældre til at vide, hvornår de skal blande sig, men også give dem en følelse af kontrol.”

LÆS OGSÅ: 10 tigerspring: Forstå babys udvikling

Som forælder hjælper man ifølge forskerne bag undersøgelsen bedst sit barn gennem et hysterianfald så hurtigt som muligt ved at komme forbi vredespunktet. Og måden at få vreden overstået er simpelthen ved at lade være med at gøre noget, oplever forskerne. Ifølge pædagog og familievejleder Stine Lemming fra familielivetifokus.dk skal man dog som forælder involvere sig uden at overreagere, så længe der er skrig, skrål og spark i farvandet. ”Forældre skal kunne rumme vreden. Vores børn skal have lov til at have negative følelser. Det er vigtigt som barn at lære at kunne være i vreden og ked-af-det-heden, for det er følelser, vi vil have hele livet,” siger hun.

I deres følelsers vold

Det gælder ifølge familievejlederen om at italesætte barnets følelser uden at overlæsse dem med bekymring og pylren.

”Man kan sige: ’Hold da op, du slår rigtig hårdt ned i gulvet’, eller ’du råber godt nok højt. Jeg tror, at du er rigtig sur, fordi jeg siger nej til, at du må få en is’. Børnene er i deres følelser vold, så de kan ikke magte en masse spørgsmål, men de kan magte, at vi spejler dem ved at beskrive deres følelser, og så gisner vi om, hvordan de har det,” siger hun.

Det er netop vigtigt at gætte på følelserne og ikke at dvæle ved dem. Derimod kan du hjælpe dit barn videre ved at skifte fokus på noget andet. Når først dit barn er på den anden side af vreden, bliver det ked af det og vil søge trøst.

Her kan du som forælder komme mere på banen.

”Fortæl dit barn, at når det er klar til en krammer, så står du der. Så kan man sige: ’Jeg har rigtig meget lyst til at give dig en krammer, må jeg det?’ På den måde viser man, at man er til rådighed, men respekterer barnets grænser i forhold til at komme over raseriet,” forklarer Stine Lemming.

LÆS OGSÅ: Kend din babys gråd

LÆS OGSÅ: Ulvetime: 10 tips til trætte børn og voksne

LÆS OGSÅ: “Velopdragne børn flipper ikke ud i supermarkedet”