Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Madplan, opskrifter og indkøbsseddel
Vi skyder ugen i gang med nemme og lækre retter - her er ugens madplan.

Madplan uge 32

Skinkeschnitzler med sursød sovs, burger med halloumi & pizza på grillen: Her er ugens madplan til dig

Ovenpå en skøn sommerferie kan det godt være svært at komme ind i den daglige trummerum med skole, arbejde, madpakker, indkøb, træning og de tusindvis af andre ting, man igen skal have styr på.

Der er masser af praktik, der skal gå op i en højere enhed – og en vigtig brik i det puslespil er selvfølgelig aftensmaden.  Har du også lidt svært ved at finde på nye retter – og kommer du tit til at købe ind i sidste øjeblik? Så er denne madplan til dig.

Her har vi samlet 7 retter til dig + en kage eller noget andet lækkert, du kan lave i weekenden. Du får også en indkøbsseddel - lige til at printe ud.

Denne uges madplan byder på:


Meatless Monday: Spaghetti med tomat, basilikum og frisk mozzarella

Nem tirsdagsmad: Skinkeschnitzler med sursød sovs

Lækker laks med teriyaki og aspargessalat til onsdag

Torsdag satser vi på grillvejr og laver pizzaer på grill med squash, blomkål og gedeost 

Fredag er store burgerdag - vi laver de lækreste burgere med halloumi og aubergine

 

Og som rosinen i pølseenden bager vi nemme chokolademuffins, der smager himmelsk og er meget 'transport-venlige', så de kan tages med i skole eller på jobbet, eller på picnic.

INDKØBSSEDDEL til uge 32


Kød/fisk:
500-600 g laksefilet i 4 portionsstykker
4 skinkeschnitzler (af inderlår, 1 cm tykke)
600 g hakket oksekød (ca. 3-6 %) 

Frugt/grønt:

Krydderier:
Frisk basilikum
Frisk rosmarin eller timian
Bredbladet persille 
Frisk mynte
7 forårsløg
Hvidløg
Et net øko citroner
Et net lime
2 bundter grønne asparges
Blomkål
Gulerødder (du skal bruge 3 – resten kan bruge til snacks og i madpakken)
1 squash
500 g små, smagfulde tomater
4 kartofler
2 store tomater
1 salathoved


Mejeri:
25 g gær
4 kugler hel mozzarella – gerne bøffel
100 g gedeost
4 skiver halloumi 

Kolonial:
200 g fuldkornsdurummel
150 g italiensk hvedemel tipo ’00’
500 g spaghetti
1 ds. ananas (i egen saft, 560 g brutto)

Diverse:
4 burgerboller
Mayonnaise – evt. let
Mandelflager
Nøddeolie – du kan også bruge alm olie
Fiskesauce
Teriyakisauce – du kan også vælge at bruge almindelig sojasauce

Hvis du vil bage chokolademuffins, skal du også købe:
100 g æggeblommer og 200 g æggehvider
100 g lys eller mørk chokolade
Sukker
1 vaniljestang
Hvedemel
Kakaopulver
Bagepulver

 

 

Madplanen er lavet ud fra følgende kriterier:

  1. Med denne madplan får du hver lækre opskrifter på nem aftensmad og en indkøbsliste, så du kan købe ind til det hele på én gang.
  2. Maden skal være nem og til at lave på mellem 20 og 45 minutter på hverdage.
  3. Alle opskrifter er til fire personer, med mindre andet er angivet.
  4. Der er som regel fisk på menuen en gang om ugen.
  5. En af ugens dage er kødfri – eller næsten kødfri.
  6. Indkøbssedlen forudsætter, at du har et basislager i dit køkken bestående af salt, peber, diverse krydderier, olie, eddike, soja, rasp, sukker og honning.
  7. Og vigtigst af alt – der er en kage eller en dessert i hver uges madplan. Så har du en lækker opskrift ved hånden, hvis der er anledning til lidt ekstra guf i løbet af ugen.
Se, hvad vi ellers skriver om: Madplaner